Han dyrker juletræer uden gift – mens resten skaber evighedskemikalier

Landbruget bærer et stort ansvar

Det fik Miljøstyrelsen til at bede GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland – undersøge, om ikke også landbruget kunne spille en rolle, og en gruppe forskere gik derfor i gang med at undersøge grundvandet under henholdsvis landbrugsjord og skove. Konklusionen, som de præsenterede i en rapport i december 2024, var uomtvistelig: Koncentrationen af TFA er klart højere, hvor jorden er blevet dyrket, end hvor den ikke er.

Og det er måske heller ikke så overraskende, al den stund landbruget i stigende grad benytter sig af PFAS-pesticider. PFAS’en får nemlig pesticiderne til at klæbe bedre til afgrøderne, så de aktive stoffer virker i længere tid. Og mindst syv af de PFAS-pesticider, der enten bliver eller er blevet solgt herhjemme, kan blive omdannet til TFA, viste undersøgelsen fra GEUS.

Der er med andre ord ingen tvivl om, at det konventionelle landbrug bærer en meget stor del af ansvaret for, at Miljøstyrelsen i den seneste landsdækkende grundvandsovervågning fandt TFA i 38 pct. af de undersøgte boringer.

Derfor valgte Miljøstyrelsen i juli 2025 at forbyde 23 sprøjtegifte, der alle indeholder et af de seks aktivstoffer, man ved, bliver nedbrudt til TFA. Af de 23 er det kun ni, der bliver markedsført i Danmark. Endnu ti sprøjtemidler følger formentlig trop til efteråret. To af de ni sprøjtegifte, der nu er blevet forbudt, må man hverken bruge eller besidde efter 31. december 2025, mens der for de resterende syv midler er en længere udfasning. Her hedder fristen for besiddelse og anvendelse 30. september 2026.

Mistænkt for at skade fertilitet og være kræftfremkaldende

Den videnskabelige dokumentation for, at disse stoffer nedbrydes til TFA, er dog ikke stærk nok til, at de også kan blive omfattet af forbuddet, forklarer Miljøstyrelsen. Men det argument har Maria Reumert Gjerding ikke meget tilovers for.

- I DN kan vi ikke se nogen som helst argumenter for at tillade brug af pesticider, som åbenlyst udgør så stor en risiko for vores miljø og sundhed. PFAS-pesticider bør ikke sprøjtes direkte ud i miljøet – særligt ikke, når vi nu ved, at de ender i grundvandet, siger Maria Reumert Gjerding.

Det er Sandra Søgaard Tøttenborg, der er miljømedicinsk forskningsleder på Bispebjerg Hospital og lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, enig i.

- Det vil give mere mening at lave et forbud mod alle sprøjtemidler med PFAS-aktive stoffer, også selvom man ikke har undersøgt hvert eneste stof separat til bunds. Jeg synes, man skal have et forsigtighedsprincip, der siger, at hvis 23 – potentielt 33 – sprøjtemidler med PFAS-aktive stoffer udvaskes, så lad os regne med, at de alle sammen gør det.

- Der findes endnu ingen dokumentation, der viser, at TFA er sundhedsskadeligt – men omvendt heller ikke nogen, der viser, at det ikke er. Der findes dog en del dyrestudier, og EU’s kemikalieagentur foreslog i maj 2025 at klassificere TFA som reprotoksisk – altså giftigt for reproduktionen. En gruppe belgiske forskere har desuden kørt TFA’s kemiske struktur igennem en computermodel, og resultaterne er ildevarslende, fortæller Sandra Søgaard Tøttenborg.

- Computerscreeningen indikerer, at TFA kan være hormonforstyrrende, det kan påvirke fertilitet, være kræftfremkaldende og skadeligt for lever og nyre. Det er hele paletten.

- Siden har forskere lavet forsøg på rotter og kaniner, der viser tegn på lever- og udviklingsskader, men endnu har ingen undersøgt det i mennesker, for økonomien står i vejen, forklarer Sandra Søgaard Tøttenborg.

- Nu er opgaven at finde nogle humane leverceller og dryppe TFA på dem og se, hvad der sker. Og det er altså dyrt. Når det er blevet gjort, skal vi finde en model for at kigge på TFA i forhold til fertilitet og carcinogenicitet (kræftfremkaldende egenskab, red.).

Kartoflen får meget kemi

Forskningslederen og hendes kollegaer har lige nu flere forskellige projekter i støbeskeen, der – hvis de bliver finansieret – skal undersøge, hvordan TFA påvirker menneskers sundhed. Selvom hun i bund og grund ikke mener, det burde være deres opgave.

- Det var det, producenterne burde have gjort, men det falder jo så tilbage på mindre bemidlede forskere at undersøge det, siger hun og påpeger, at undersøges, det skal det. For mens de fleste andre nedbrydningsstoffer fra sprøjtegifte med tiden forsvinder, så er TFA ekstremt svært at nedbryde, og det betyder, at det bare hober sig op i naturen. I modsætning til andre PFAS-stoffer er TFA vandopløseligt, og det gør det ekstra problematisk.

- Det bevæger sig hurtigt ned igennem jordlagene og ender i grundvandet, fordi det er en meget mobil og vandopløselig forbindelse, der ikke binder til jordpartikler. Det er derfor ikke overraskende, at koncentrationerne under landbrugsarealer er særligt høje. Derudover har det en meget, meget stor evne til at bevæge sig over store afstande, forklarer hun.

Selvom der efter september 2026 bliver sprøjtet langt færre PFAS-pesticider ud på de danske marker, så vil der mindst gå 20 år, før vi kan se et knæk i kurven over koncentrationen af TFA i drikkevandet, spår Sandra Søgaard Tøttenborg. Og indtil da vil koncentrationen bare stige.

Fra 2019 til 2023 steg salget af PFAS-pesticider ifølge Miljøstyrelsens nyeste ’Bekæmpelsesmiddelstatistik’ nemlig fra 105 ton i 2019 til mere end 250 ton i 2023. Det er en stigning på 138 pct. og skyldes især, at salget af svampemidlet fluazinam, man bruger mod kartoffelskimmel, eksploderede.

På et enkelt år steg salget med mere end 900 pct., fordi det tidligere mest benyttede middel blev forbudt, og mange planter samtidig udviklede resistens mod et andet alternativ.

Derfor er det især kartoffelavlerne, der står til at blive ”hårdt ramt” af det nye forbud, som Miljøstyrelsen udtrykker det. Ikke mindst dem, der dyrker stivelseskartofler, der bliver brugt i fødevareindustrien og i høj grad eksporteret.

I forhold til spisekartofler ligger stivelseskartoflerne nemlig meget længere tid i jorden og er derfor også mere udsatte for sygdomme som især skimmelsvamp. Kort efter forbuddet blev offentliggjort, sagde formanden for brancheforeningen Danske Kartofler, Carl Heiselberg, til Dagbladet Information, at han forudser ”et par rigtige lorteår”, indtil de får fundet et godt alternativ til PFAS-sprøjtemidlerne.

Der er dog større ting på spil end dansk eksport af kartoffelstivelse, mener Sandra Søgaard Tøttenborg.

- Det kan godt være, det går ud over vores kartoffelproduktion, fordi de får skimmelsvamp, men vores drikkevandsressource er simpelthen vigtigere. Og måske skal man overveje, om vi skal have alle de forskellige slags kartofler, hvis vi ikke rigtig kan dyrke dem på en ordentlig måde, siger hun.

Sandra Søgaard Tøttenborg synes, det er godt, at der endelig er kommet et forbud mod en del af PFAS-pesticiderne, men hun undrer sig over, hvorfor forbuddet kun omhandler seks aktivstoffer og 23 sprøjtemidler, hvoraf kun de ni er i salg.

I lande som Kina og USA er man allerede begyndt at kunne måle TFA i menneskers blod, og Sandra Søgaard Tøttenborg ser det som et ondt varsel.

- Hvis de niveauer, vi ser i grundvand og drikkevand, stammer fra for 20 år siden, så tør jeg ikke tænke på, hvordan det vil se ud 20 år fra nu. Det er, som om der er nogen, der glemmer, at vores drikkevand er den vildeste, vigtigste ressource.

Borgerne betaler prisen

Det er dog vigtigt at understrege, at de koncentrationer, der indtil videre er blevet målt i drikkevandet, ligger under den nuværende grænseværdi på 9 mikrogram per liter. Derfor bør myndighederne holde hovedet koldt, når de skal beslutte, hvad de skal stille op, påpeger Hans-Jørgen Albrechtsen, der er professor ved Institut for Miljø- og Ressourceteknologi på DTU Sustain. Han mener eksempelvis ikke, svaret er at sætte grænseværdien ned til de 0,1 mikrogram, der ellers gælder for pesticidrester, for så bliver man nødt til at rense vandet.

- Og TFA er rigtig vanskeligt at fjerne fra drikkevand. Hvis man skal fjerne det, skal vi formodentlig til at kigge på at bruge membranteknologier, ligesom når man afsalter havvand. Det koster relativt meget energi, og det koster også, at man skal tilsætte forskellige kemikalier til vandet under behandlingen, og så skal man håbe, at de bliver fjernet igen, siger han.

Det vil desuden betyde, at mange af de små vandværker rundtom i landet vil blive nødt til at lukke, og at borgernes vandregning vil stige.

- Problemet med evighedskemikalierne er stort og bliver kun større. Derfor er vi tvunget til at kigge på, hvordan vi kommer rundt om problemet, siger han.

Og her mener han altså, at vi må stole på den grænseværdi, der er sat for TFA, selvom det betyder, at der er små koncentrationer af det i vores drikkevand. Til gengæld bør myndighederne sætte alt ind for at sætte en prop i, så tilstrømningen af TFA på et tidspunkt vil stoppe, mener han.

- Men det forudsætter, at man stopper brugen og produktionen af alle de stoffer, som bliver nedbrudt til TFA. Jeg ville jo i virkeligheden gerne have, at man var meget, meget skrappere på vurderingen af nye stoffer.

Han understreger, at man selvfølgelig også skal forbyde stoffer, der har været længe på markedet, hvis de viser sig at være sundhedsskadelige, men der er flere eksempler på, at producenter har ændret en lille smule på sammensætningen og givet stoffet et andet navn, som man f.eks. har set det med det særdeles problematiske stof GenX, der er en arvtager til det forbudte PFOA.

- Vores regulering af nye stoffer er simpelthen ikke god nok. Der synes jeg, at vi svigter, siger Hans-Jørgen Albrechtsen.

Heller ikke DN mener, at det er nogen gangbar løsning at rense drikkevandet.

- Det er urimeligt, at det i sidste ende er borgerne, der står med regningen for at få renset det vand, der er blevet forurenet af pesticider fra landbruget. Problemet er grundlæggende, at vores regulering af nye miljøfarlige stoffer ikke er god nok. Der har i årevis været alt for vide rammer, mens konsekvenserne ender hos samfundet, siger Maria Reumert Gjerding.

- Og pludselig en dag sad der en musvåge på stolpen uden for mit køkkenvindue. Det er jo skide flot, ikke? At se dem jage rundt efter mosegrisen. På en konventionel juletræsplantage er der slet ikke den slags liv. Der er biodiversiteten fuldstændig splittet ad, siger han.

Og selvom det manuelle arbejde selvfølgelig kræver hårdt slid, så giver det for Niels Hørup noget så afgørende som livskvalitet.

- Hvis du skal gå og sprøjte, så skal du også have utrolig meget værn på. Åndedrætsværn og sådan nogle ting. Så kan du ikke gå og nyde skoven. Det er jo en fornøjelse at gå ude i dag og kigge ned over fjorden, siger han og vender blikket ud mod den vig, hvor vandet slår ind mod stranden få hundrede meter fra nåletræerne, den lille fåreflok og det rige liv, der er gevinsten for de mange timer med saks og tang.

Af: Rikke Bolander, Foto: Lea Meilandt