Her har de rent vand under skoven, der kan komme direkte i vandhanerne
På dette vandværk kan de prale af at have adgang til helt rent drikkevand – her er boringerne nemlig ikke truet af pesticider og andre kemikalier. Læs hvorfor.Drikkevandet er mange steder i Danmark så truet af pesticider og kemikalier. På vandværker må de lukke deres vandboringer, rense vandet eller blande sig ud af problemerne, så de overholder myndighedernes krav.
Det bliver mindre og mindre almindeligt, at vandværker kan trække rent vand op af grundvandsmagasinerne, der er helt fri for pesticider og kemikalier og kan komme direkte ud i vandhanerne. Men det kan de hos Asserbo Vandværk i Nordsjælland.
- Det burde være en selvfølge, men desværre er de færreste lige så privilegerede som os, siger Tonny Johansen, der er formand for vandværkets bestyrelse.
Vandværket kan hente rent drikkevand, fordi boringerne ligger i den gamle skov Tisvilde Hegn. Her er grundvandet så langt væk fra både sprøjtede marker, by og industri, at det ikke er forurenet af pesticider, pfas og andre kemikalier.
- Vi er meget heldige. Andre steder bliver det sværere og sværere – og meget dyrt – at blande sig til rent drikkevand. Her kan vi trække det direkte op, siger Tonny Johansen.
Flere og flere giftrester i grundvandet
Der bliver fundet pesticidrester i over halvdelen af Danmarks aktive drikkevandsboringer, og der bliver fundet flere og flere, jo flere gifte vandværkerne og myndighederne kigger efter.
De seneste 25 år er mindst 400 drikkevandsboringer lukket på grund af pesticider, ifølge Geus, der står for nationale, geologiske undersøgelser. Det bliver mere og mere almindeligt at måtte blande vand fra forskellige boringer for at nå under den tilladte grænseværdi for pesticider og kemikalier.
Vil undgå kamp om drikkevand
Problemerne med giftrester i Danmark har vokset sig så store, at vandværksorganisationerne DANVA (organisationen for alle, der arbejder med vand) og Danske Vandværker sammen med de største vandværker sidste år slog alarm i et åbent brev til regeringen.
Det stigende behov for rent drikkevand mærkes også i Asserbo. Her bliver der mere og mere ’trafik’ i Tisvilde hegn, og mindst ét vandværk søger om tilladelse til at bore efter vand lige netop her. Det fortæller Tonny Johansen.
- Vandværkerne bliver nødt til at finde nye steder at indvinde fra pga. de mange miljøfremmede stoffer, og derfor vil de fx gerne søge boringstilladelser inde i skoven. Og det går også fint lige nu ’i fredstid’. Men jeg er spændt på, hvordan det kan udvikle sig i fremtiden, hvor de rene vandressourcer bliver endnu mere knappe, siger Tonny Johansen, der understreger, at han udtaler sig på egne vegne og ikke bestyrelsens.
Beskyt grundvandet, før det er for sent
Mens vandværkerne kæmper for at finde rent drikkevand, er det stadig tilladt for landbruget at bruge sprøjtemidler der, hvor drikkevandet dannes.
Og for at forhindre, at vandværker skal ud i en decideret kamp om vandressourcer, skal vandet beskyttes meget bedre. Sådan lyder det fra Walter Brüsch, geolog og ekspert i drikkevand i Danmarks Naturfredningsforening.
Det går fint lige nu ’i fredstid’. Men jeg er spændt på, hvordan det kan udvikle sig i fremtiden, hvor de rene vandressourcer bliver endnu mere knappe. - Tonny Johansen, Asserbo Vandværk
Den bedste måde at beskytte drikkevandet på, er ved at forbyde brug af pesticider og anden gift, der hvor grundvandet dannes, og der hvor drikkevandet hentes op. Fuldstændig ligesom det er tilfældet i Tisvilde Hegn, hvor Asserbo Vandværk henter deres vand. Men selvom politikerne har vedtaget et delvist forbud, går det alt for langsomt at håndhæve det.
- Indsatsen med at beskytte drikkevandet mod landbrugets pesticider går alt, alt for langsomt. Selvom man besluttede at beskytte arealerne omkring drikkevandsboringerne for snart seks år siden, er myndighederne og landbruget slet ikke i mål. Og der er kun tale om et meget lille areal, siger Walter Brüsch.
Lav sprøjtefrie zoner
En del af løsningen er at etablere grundvandsparker, der hvor drikkevandet dannes. Sprøjtefrie zoner, hvor der kan ligge natur eller områder med vedvarende energi. Her er Tisvilde Hegn et godt eksempel på, at hvis der ikke bliver sprøjtet med gift, og jorden er dækket med skov, så forbliver grundvandet rent.
Der skal altså etableres langt flere områder, som ligesom Tisvilde Hegn beskytter drikkevandet. Men Tonny Johansen er enig i, at udviklingen går alt for langsomt.
- Vi skal have udtaget mange flere områder, hvis vi skal i mål. Der har været meget tale om at beskytte drikkevandet og ualmindeligt lidt handling. Det er utroligt, for de her problemer har været under opsejling i mange år. Håbet er, at den grønne trepart kan medvirke til mere grundvand beskyttes, slutter Tonny Johansen.
Fotoet er fra en vandboring i Liseleje
