Hun voksede op med udsigt til giftfabrikken – nu vil hun have den stoppet
I 72 år har Cheminova produceret sprøjtegift fra Jylland til hele verden. Trods stram miljølov er mange bekymrede - fordi fabrikken sandsynligvis producerer sprøjtemidler, der er ulovlige i EU.Når bøgetræet smider sine blade, kan Trine Rønn se Cheminova fra sit hus. Og mens pesticidfabrikken for mange i området er symbolet på arbejdspladser og velstand, ser Trine Rønn anderledes på det.
Både hendes far og onkel døde af kræft, da de var omkring de 60, og selvom det kun er en fornemmelse, kan hun ikke lade være med at tænke, at de nok havde levet endnu, hvis det ikke var for den røde giftfabrik.
Hendes bedsteforældres landbrug lå nemlig lige i nærheden, og børnene hjalp ofte til i marken.
- Der har de vadet rundt i vandløb, som Cheminova har udledt i, og de har fyldt lommerne med kviksølv, som de tog med hjem.
Man kunne få det til at bevæge sig på et bord, hvis man havde en magnet under. Det er helt vanvittigt, men det gjorde man. Det er jo ikke, fordi det er noget nyt, at kviksølv er farligt, men det var ikke uddannede mennesker, der boede her i 50’erne og 60’erne.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Min bedstefar og bedstemor havde ikke gået ret meget i skole, fortæller hun, mens hun kværner kaffebønner og hælder kogende vand i hjemmelavede keramikkopper.
- Der er rigtig mange, der var børn i 50’erne og 60’erne, som er døde før tid, og hvor kræft er involveret, siger hun og stiller kopperne på det ovale træbord.
Flere kræfttilfælde i området
Hendes påstand er ikke taget ud af den blå luft. En stor kræftundersøgelse, der blev offentliggjort i det prestigefyldte magasin ’Nature’ i 2021, viser en 20 procents øget forekomst af kræft – særligt nyre- og blærekræft – for borgere bosat i Thyborøn og Harboøre i 1968-70. Det er endnu uvist, hvad de mange kræfttilfælde skyldes, men Region Midtjylland har sat en undersøgelse i gang, der skal forsøge at finde ud af, om de skyldes forureningen fra Cheminova eller noget helt andet.
Trine Rønn selv er opvokset i Harboøre, men flyttede som 18-årig til Aarhus, hvor hun mødte sin mand, Daniel. Sammen fik de først Babette og nogle år senere Jan-Erik, der er opkaldt efter sin afdøde morfar. For fire år siden besluttede de sig for at rykke familien fra storbyen til Trines fødeegn – eller næsten. Familiens røde murstensvilla ligger godt 20 kilometer fra Harboøre – og dermed et godt stykke fra Cheminova.
Læs også: Han dyrker juletræer uden gift - andre sprøjter løs
Fra menneskerettigheder til lokal miljøkamp
I Aarhus-årene gik Trine Rønn mest op i menneskerettigheder og flygtningepolitik, men da hun fik fuld udsigt til Nissum Bredning fra sit køkkenvindue, fik hun vækket en ny del af sit politiske engagement. For selvom fjorden glimtede smukt i solen, det forår hun flyttede tilbage, fandt hun hurtigt ud af, at virkeligheden under overfladen er knap så smuk.
Miljøtilstanden i Nissum Bredning er elendig, og meget tyder på, at det i høj grad skyldes den kemikaliefabrik, der siden 1953 har udledt sit spildevand til denne lille del af Limfjorden.
Derfor ved debatredaktionen på ’Lemvig Folkeblad ’ i dag udmærket, hvem Trine Rønn er, og til november håber hun at blive valgt til byrådet for SF. Det er dog ikke gratis at kritisere den fabrik, der i årtier var egnens altoverskyggende arbejdsplads og til en vis grad stadig er det.
Naboer er stoppet med at hilse
- Især min mor oplever, at hendes datter taler lidt for højt. Der er naboer, der ikke længere hilser på hende. Jeg får også at vide, at Cheminova altså ikke er den bedste mærkesag at have, fortæller hun.
Modstanden får hende dog ikke til at trække følehornene til sig, for selvom sikkerheden og kontrollen i dag er en helt anden end i de første årtier, så mener hun stadig, det er forkasteligt, hvad der foregår på Cheminova – eller FMC Site Rønland, som det har heddet, siden det i 2015 blev opkøbt af en amerikansk kemikaliegigant.
De producerer de her superfarlige pesticider, som ikke er lovlige at anvende i Danmark, og resterne ryger ud med spildevandet i Nissum Bredning og Vesterhavet.
Og de her ekstremt farlige pesticider, som har været ulovlige i 10, 20, 30 år i Europa, bliver sendt af sted til nogle bønder i Brasilien, Pakistan eller Indien. Og hvis det er kræftfremkaldende i Europa, så er det sgu også kræftfremkaldende i Indien. Så jeg synes, at rent etisk er det helt ad helvede til,” siger hun.
Præcis hvad og hvor meget FMC producerer på Harboøre Tange, er en forretningshemmelighed, men ’Politiken’ skrev i 2023, at FMC det år eksporterede 55 ton af nervegiften chlorpyrifos, der er forbudt både i EU og USA.
I 2024 skrev landbrugsmediet ’Effektivt Landbrug’, at FMC producerer sprøjtemidler med stoffet dimethoat, der har været forbudt i EU siden 2013, fordi det blandt andet påvirker nervesystemet hos mennesker. I stedet bliver sprøjtemidlerne brugt i lande som Bolivia og Pakistan.
Minister lover fælles EU-regler
Miljøminister Magnus Heunicke udtalte ellers i september 2024, at ”det er paradoksalt, at vi har et EU-forbud mod en række farlige sprøjtemidler, men vi fortsat tillader eksport af de samme kemikalier til lande uden for EU. Det er uforsvarligt og uetisk. Derfor mener jeg, at vi skal have sat en stopper for eksporten.”
Han afviste dog, at der kan blive tale om et dansk forbud, og i en mail til ’Natur og Miljø’ forklarer han hvorfor:
- Vi ved fra andre landes forbud, at virksomheder kan omgå forbuddet ved at sælge til virksomheder i andre EU-lande uden et nationalt forbud og derfra eksportere de forbudte kemikalier ud af EU. Derfor må og skal det være fælles EU-regler, hvis det skal have reel effekt, og det er der flere og flere lande, der bakker op om, ligesom Kommissionen arbejder med, hvordan et konkret forslag kan se ud, skriver han.
Ifølge en FN-rapport fra 2017 om retten til mad dør 200.000 mennesker årligt af akut pesticidforgiftning; 99 pct. af dem i udviklingslandene.
Rapporten konkluderer desuden, at den voldsomme brug af pesticider, som nutidens industrielle landbrug er så afhængigt af, er en trussel mod menneskers ret til tilstrækkelig mad og sundhed.
Læs også: Pesticiders jerngreb - siver ned i grundvandet
Og som der også står i rapporten, har fabrikker som FMC et ansvar for, at menneskerettighederne bliver overholdt:
- Virksomheder har ansvaret for at sikre, at de kemikalier, de producerer og sælger, ikke udgør en trussel mod disse rettigheder.
Floriane Jacquemet, der er Communications and Public Affairs Director EMEA i FMC, har dog et lidt andet perspektiv på det.
- Nogle af de avancerede plantebeskyttelsesmidler, der produceres i Danmark, er ikke godkendt til det danske eller europæiske marked, fordi de ikke er nødvendige her, skriver hun i en mail til ’Natur og Miljø’ og nævner som et eksempel ørkenvandregræshoppen, der er et problem i dele af Afrika, Asien og Mellemøsten.
- Et eksportforbud kan efterlade avlerne uden værktøjer til at forsvare deres afgrøder mod sådanne skadedyr, hvilket kan påvirke den globale afgrødeproduktion, få fødevarepriserne til at stige og forværre den sociale og økonomiske udvikling på globalt plan. Hos FMC Rønland producerer vi nogle af verdens mest avancerede plantebeskyttelsesprodukter, der er fremstillet under nogle af verdens strengeste miljøregler. Et eksportforbud vil resultere i, at produktionen vil blive flyttet til kemikalievirksomheder i lande, hvor miljø-, sikkerheds- og kvalitetsstandarder er lavere end i EU, lyder det.
For Trine Rønn er sådan en udtalelse en ren afledningsmanøvre. Hun mener, konklusionerne fra FN om, hvor skadelige pesticiderne er både for mennesker og økosystemer, taler deres tydelige sprog.
- Dét, Cheminova har gjort ved denne her egn, gør mig fandme vred og ked af det, men det gør mig også vred og ked af det, at det fortsætter i nogle andre lande, siger hun.
Et langt spor af forurening
Det var Struers erhvervschef, der i 1952 inviterede Cheminova til egnen. Fabrikken var blevet nødt til at lukke og slukke i Måløv ved København, fordi naboerne efterhånden havde fået nok af fabrikkens forurening.
Efter en dom for at have overtrådt både vandløbsloven, ferskvandsloven og sundhedsvedtægten manglede direktøren Gunnar Andreasen et sted til fabrikken, og her kom tilbuddet om at komme til Harboøre Tange i det fjerne Vestjylland som sendt fra himlen. Og på trods af de dårlige erfaringer fra Måløv var det ikke noget, der bekymrede beboerne på tangen.
Ifølge bogen ’Cheminova – en giftig affære’ fra 1985 skulle formanden for fiskeriforeningen Einer Røn have sagt til Gunnar Andreasen: ”Tror do værkeli te a do hår æ fabrik så stur te a do ka moge æ hav te?” Eller på rigsdansk: ”Tror du virkelig, du har en fabrik så stor, at du kan svine havet til?” Svaret skulle vise sig et langt stykke hen ad vejen at være ja.
Allerede et år efter, produktionen var startet på Harboøre Tange, kom de første rapporter om, at fisk døde, fik mærkelige knuder ved gællerne eller smagte af kemikalier. I 1956 lå hummerne døde i den vestlige del af Nissum Bredning, og efter Cheminova i starten af 1960’erne var begyndt at lede spildevand ud i Vesterhavet tværs over Harboøre Tange, skyllede hundredvis af fugle og tusindvis af fisk i land, forgiftede af insektgiften parathion.
Frem til 1962 gravede Cheminova kemisk affald ned på stranden ved den i dag så berygtede Høfde 42. Det daværende Landbrugsministerie bidrog desuden med 40 ton kemikalieaffald. Selvom en stor del af affaldet i 1981 blev fyldt på tønder og sendt til en forladt saltmine i Tyskland, udgør det stadig en af tre såkaldte generationsforureninger på Harboøre Tange.
Den anden er den oprindelige fabriksgrund, som Cheminova flyttede fra i 1961, og den tredje, der ifølge Region Midtjylland er den måske største generationsforurening i Danmark, er den nuværende fabriksgrund på halvøen Rønland.
Ifølge Miljøstyrelsen er Cheminova ”en af Danmarks største og mest komplekse kemivirksomheder”. Alligevel fjernede styrelsen i 2021 det påbud, der ellers havde afkrævet virksomheden at holde de gamle forureninger i skak med oppumpning og rensning af grundvand.
I 2023 indgik FMC og Region Midtjylland så en midlertidig frivillig aftale, der ifølge regionen betyder, at fabrikken i dag pumper cirka 200.000 m³ forurenet grundvand op om året. Vandet kommer igennem fabrikkens rensningsanlæg, før det ryger ud i Vesterhavet sammen med spildevandet fra den nuværende produktion.
At det skal være op til kemikalievirksomheden selv, om den vil forsøge at inddæmme forureningen, er for Trine Rønn et udtryk for den særstatus, som Cheminova altid har nydt i lokalområdet og i hendes optik nu også nyder fra Miljøministeriet.
FAKTA OM FMC/CHEMINOVA
■ Da der var flest ansatte, arbejdede omkring 1.000 mennesker på fabrikken. I dag er der 450 ansatte på FMC Rønland. Fabrikken producerer pesticider mod svampe, insekter og ukrudt. Hvert år udleder FMC Site Rønland 1 million m3 spildevand til Vesterhavet. Det består af processpildevand fra produktionen, overfladevand og afværgepumpning af forurenet grundvand fra virksomhedens nuværende og gamle fabriksgrund. Spildevandet bliver udledt cirka 600 meter fra kysten. FMC har tilladelse til at udlede 120 kemisk navngivne enkeltstoffer.
- Juridisk er der givetvis ikke noget at udsætte på fabrikken, men lovgivningen er forrykt. Fordi den er blevet strikket sammen på en måde, så den passer til Cheminova.
Dels er der ingen krav til, at de skal forhindre den gamle forurening i at sive ud i hverken Vesterhavet eller Nissum Bredning, og samtidig er reglerne for, hvad en fabrik må udlede, lavet, så de passer præcis til FMC’s behov. I 2024 kunne DR dokumentere, at Miljøministeriet tillader kemikaliefabrikken at udlede blandt andet det giftige kemikalie arsen og tungmetallet kviksølv til Vesterhavet, selvom niveauet i forvejen overskrider EU’s grænseværdier.
Miljøminister Magnus Heunicke anerkender over for ’Natur og Miljø’, at kravene til FMC indtil nu har været for lempelige.
- Det er helt, helt galt, at virksomheder som Cheminova kan udlede på ekstremt gamle udledningstilladelser. De overholder reglerne, men myndighederne har ikke revurderet tilladelserne i årevis. Derfor har jeg nedsat en taskforce i Miljøstyrelsen til at gennemføre de vigtige revurderinger af alle miljøgodkendelser, hvor revurderingen overskrider EU’s fireårsfrist. Et arbejde, der burde have været gennemført for flere år siden.
At der ikke for længst er blevet grebet ind, er for Trine Rønn et ”sindbillede på alt det, der er galt i verden lige nu”:
- At profit og penge er vigtigere end mennesker og natur. Det er jo det, der er hele essensen.
Kritik af manglende indgreb
Hun er vred over, at fabrikken bare får lov at køre videre på trods af alle de døde fisk og fugle, på trods af de mange kræfttilfælde og på trods af, at den er skyld i tre af Danmarks ti generationsforureninger.
- Nu er jeg selv født og opvokset derude, så det er klart, at det også har et personligt aspekt, men det handler også om den store ulighed. Forurening forskelsbehandler. Hvis fabrikken var blevet i København, så havde det her ikke fået lov til at ske i så mange årtier. Så var der jo nogen, der havde råbt op.
Ud over den navnkundige Rav-Aage, der var en af de første, der forsøgte at gøre opmærksom på forureningen fra Cheminova, og nu hans søn, Bjarne Hansen, har der igennem årene været noget nær ingen lokal kritik af kemikaliefabrikken.
- Herude satte man bare pris på, at nu var der en arbejdsplads, hvor man fik en ordentlig løn, og der kom et gymnasium til egnen, for nu var der pludselig penge. Så har man bare måtte æde al den forurening, der fulgte med. Det synes jeg, man har kapitaliseret rigtig meget på, og det er så kynisk, siger Trine Rønn.
Derfor har hun selv taget opgaven på sig. Og så længe FMC producerer tonsvis af pesticider, der er så giftige, at man ikke må sprøjte dem på markerne rundt om Harboøre, og så længe fabrikken udleder 3.000 m3forurenet spildevand hver eneste dag, bliver Trine Rønn nok ved med at råbe op, selvom mange på egnen nok helst så, hun lod giften ligge under sandet.
Af Rikke Bolander, Foto: Lea Meilandt
Cheminovas tidslinje
1938: Cheminova bliver grundlagt. I begyndelsen producerede fabrikken rustbeskyttelsesmidler og forskellige erstatningsprodukter for gummi og fortyndere til maling.
1944: Cheminova bliver omdannet til et aktieselskab, og alle aktier bliver overdraget til Aarhus Universitets Forskningsfond.
1944-46: Cheminova flytter sin fabrik fra Søborg til Måløv i Ballerup Kommune.
1953: Efter Cheminova blandt andet er skyld i, at fiskere fanger forurenede fisk i Roskilde Fjord, flytter fabrikken til Harboøre Tange.
1956: Hummerne i den vestlige del af Nissum Bredning taber kløerne og dør. Otte år senere var hummeren uddød i denne del af Limfjorden.
1958: Den lokale fisker ’Rav-Aage’ Hansen opdager, at der er noget helt galt, og begynder sin livslange kamp mod Cheminova. Han er siden blevet kaldt Danmarks første miljøaktivist.
1961: Produktionen bliver flyttet nogle få hundrede meter nordpå til den nuværende grund på Rønland.
1953-1962: Cheminova graver kemisk affald ned ved Høfde 42. Også Landbrugsministeriet graver 40 ton gift ned på stranden.
1962: I stedet for at anvende Høfde 42 begynder Cheminova at lægge det faste kemikalieaffald ned i nogle svovlgruber på Rønland. De blev krævet fjernet 15 år senere, fordi de var utætte.
1964: Sundhedsstyrelsen finder nervegiften bladan i døde fisk fra stranden ved Høfde 42.
1978: To biologer finder 350 døde havfugle på Harboøre Tange. Senere viser det sig, at de var forgiftet med parathion.
1981: Myndighederne opdager, at depotet ved Høfde 42 lækker. 26.000 tønder forurenet sand bliver gravet op og deponeret i en saltmine i Tyskland. Man mener, at depotet i dag rummer over 100 ton forurenende stoffer.
2000: Kystdirektoratet opdager, at depotet ved Høfde 42 lækker.
2006: Området omkring Høfde 42 bliver isoleret med en 14 meter dyb spunsvæg af stål og en topmembran, fordi forureningen lækker.
2015: Den amerikanske agrokemiske virksomhed FMC Corporation køber Cheminova af Auriga Industries A/S for 8,5 milliarder kr. Hovedaktionær i Auriga er Aarhus Universitets Forskningsfond, som får 3,2 milliarder kr. ud af salget. Fabrikken skifter navn til FMC Site Rønland.
2020: Finansloven for 2021 sætter 630 millioner kr. af til oprensning af generationsforureninger – herunder Høfde 42 og ’den gamle fabriksgrund’, men ikke den nuværende.
2021: Forskning viser en forhøjet forekomst på 20 pct. af kræft – særligt nyre- og blærekræft – for borgere bosat i Thyborøn og Harboøre i 1968-1970 sammenlignet med to tilsvarende vestkystbyer.
2021: Miljøstyrelsen ophæver pludselig de påbud, der gjorde det til et krav, at FMC driver afværgeforanstaltninger ved de gamle forureninger. Ansvaret ligger dermed på Region Midtjylland, der af samme grund har lagt sag an mod Miljøstyrelsen.
2022-23: Region Midtjyllands undersøgelser viser, at jorden på den gamle Cheminova-grund indeholder cirka otte ton kviksølv og cirka 40 ton pesticider.
2023: FMC indgår en midlertidig frivillig aftale om, at virksomheden vil pumpe forurenet grundvand op og sende det igennem fabrikkens rensningsanlæg.
April 2024: Region Midtjylland meddeler, at oprensningen af Høfde 42 kan gå i gang. Der er sat 728 millioner kr. Det er tre gange så meget som et tidligere skøn.
Maj 2024: Region Midtjylland skriver kontrakt med Arkil, WSP Danmark og Haemers Technologies om oprydning ved Høfde 42.
Maj 2024: Miljø- og Fødevareudvalget kalder miljøminister Magnus Heunicke i samråd, efter DR har afsløret, at ministeriet har indrettet de nationale retningslinjer efter FMC’s behov, og at fabrikken dermed får lov at udlede blandt andet kviksølv og arsen, selvom grænseværdierne i havet ud for fabrikken i forvejen er overskredet.
Oktober 2024: Regionen beslutter, at en 750 meter jernspuns skal omkranse Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange, efter Folketinget i april samme år har besluttet at bevilge 100 millioner til projektet.
Januar 2025: Region Midtjylland igangsætter i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse en undersøgelse, der skal afdække årsagen til de forhøjede forekomster af kræft i Thyborøn.
