Hvor bæredygtigt er dit liv?
Skal du købe elbil, et mindre hus eller droppe kødet? Ny bog ser på vores dagligdagsvalg - og der er meget, vi kan gøre for at mindske vores aftryk på planeten. Se hvordan dine valg påvirker kloden.Den ene dag skal vi flyve mindre, og den næste skal du udskifte gasfyret med en varmepumpe. Og selvom begge dele bestemt vil være godt, hvad gør så den største forskel – og for hvad? Det forsøger professor Morten O.A. Sommer fra Danmarks Tekniske Universitet at give svarene på i sin bog ’Er mit liv bæredygtigt? Sådan påvirker dine handlinger miljøet’.
- Det kan være rigtig svært for os alle at hitte rede i de mange gode råd, og derfor har vi lavet en bog, der, baseret på objektive data, sammenligner, hvordan en lang række hverdagshandlinger påvirker vores planet på forskellige parametre. Den viden kan man så bruge til at træffe de valg, man nu ønsker, forklarer han.
- Hvis vi f.eks. ser på fødevaresystemet, så giver det ikke mening kun at se på, hvor stor CO2-udledningen er. For et af de store problemer med kødproduktionen er, at vi også bruger meget store arealer på at dyrke foder til koen. Og med en stigende befolkning i verden løber vi på et eller andet tidspunkt tør for plads, hvis alle ønsker at spise lige så meget kød, som vi gør her i Danmark.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
6 parametre til et bæredygtigt liv
Morten O.A. Sommer har defineret et sikkert råderum for hvert af de seks parametre, som vi hver især skal holde os inden for, hvis vi vil leve bæredygtigt. Og lad os bare være ærlige – det ser ikke ret godt ud for os danskere. I gennemsnit overskrider vi mere eller mindre alle grænserne. Og vi overskrider dem ganske markant. Hvis alle mennesker ønskede at leve som os, skulle der hele fire jordkloder til.
Med bogen i hånden bliver det f.eks. tydeligt, at selvom det er godt for klimaet at vælge elbilen til og fra arbejde frem for den benzindrevne, ja, så koster produktionen af elbilens batteri mere end 180 pct. af det årlige sikre råderum på det parameter, der hedder ressourceforbrug. Skal man så lade være med at køre i elbil? Nej, men prioritér hellere cyklen, når det kan lade sig gøre, forklarer Morten O.A. Sommer. Og så er det vigtigt, at vi giver vores ressourcekrævende produkter så lang en levetid som muligt, så vi ikke skifter dem ud hele tiden, da det er produktionsfasen, der koster miljøet dyrt.
- På et tidspunkt læste jeg, hvordan en aluminiumsdåse blev til. Hele processen fra udvinding til produktion er utrolig lang, og undervejs påvirker det miljøet på mange områder. Men fordi det foregår langt fra os selv, har vi kun øje for en brøkdel af processen, nemlig den tid, hvor vi køber dåsen og smider den i skraldespanden. Og sådan er det jo med de fleste af vores produkter, siger Morten O.A. Sommer.
Er du nysgerrig på, hvor bæredygtigt du lever, så kan du finde gode svar i bogen her. Den kan købes med rabat i DN's webshop.
Spis plantebaseret og gør den største forskel
Det store spørgsmål er så, om det overhovedet nytter noget, at vi hver især lægger vores liv om – eller om det kræver større strukturelle forandringer. Ifølge Morten O.A. Sommer er svaret ’både-og’. For det er rigtigt, at flyet jo letter, uanset om jeg køber en billet eller ej. Men på et eller andet tidspunkt, hvis mange nok vælger at tage toget frem for flyet, bliver flyet aflyst.
- Det kan dog aldrig kun være et individuelt ansvar. Men når vi hver især kan se, hvilke aftryk vores hverdagshandlinger sætter, kan vi både bruge det til at træffe de bedste bæredygtige valg, som jeg tror, mange mennesker rigtig gerne vil. Og vi kan bruge det til at presse politikerne til at træffe de rigtige beslutninger,” argumenterer han.
I bogen sammenligner Morten O.A. Sommer alt fra valg af transport i dagligdagen og på ferier til forbrug af elektronik, køb af tøj, valg af kost, boligens størrelse og opvarmning i hjemmet. Og det valg, der gør den største forskel, er, hvilken kost vi vælger at spise. Det er særligt kød- og mælkeproduktion, der koster dyrt.
- Den største forskel, vi kan gøre, er at spise og drikke mere plantebaseret. Er man såkaldt ’altspisende’, så overskrider man det sikre råderum for både biodiversitet, arealanvendelse og klimaforandringer – ligesom det også spiller ind på flere af de andre parametre, forklarer han.
Kikærter fra Marokko er bedre end lokalt kød
En gennemsnitsdansker drikker omkring 117 liter komælk om året. Og med det forbrug har man allerede opbrugt 80 pct. af det sikre råderum for biodiversitet og 25 pct. for arealanvendelse. For havredrik er tallene kun henholdsvis 6 og 1 pct.
Noget af det, der har overrasket Morten O.A. Sommer mest, er, at transporten af varer i det store hele ikke betyder så meget. Det, der betyder noget, er, hvor meget vi køber – vi skal generelt skære ned på vores forbrug – og hvad vi køber:
- Det er f.eks. meget bedre at købe kikærter fra Marokko end lokalt produceret kød, forklarer han.
Derudover gør det en stor forskel at vælge cyklen frem for bilen – også elbilen – så meget det nu kan lade sig gøre, og hvis man har mulighed for at udskifte gasfyret med en varmepumpe, er det også en rigtig god idé.
Er du nysgerrig på, hvor bæredygtigt du lever, så kan du se nogle eksempler i magasinet og nedenfor.
Illustrationer: Morten Voigt
Sådan påvirker dit forbrug kloden
Et grønt liv handler om andet og mere end CO2-udledninger. Forsker ved DTU Morten O.A. Sommer har regnet på en lang række af de valg, vi foretager i vores hverdag, for at synliggøre, hvordan de forskellige valg påvirker miljøet. I hans nye bog kan du finde en lang række grafer som disse, og du kan teste, hvor bæredygtigt dit liv er.
Kost
Vores valg af kost har en meget stor miljøpåvirkning på grund af de betydelige ressourcer, der bruges til fremstilling af madvarerne. Påvirkningen varierer betydeligt, alt efter hvilken kost vi spiser.
Boligens størrelse
Danmarks gennemsnitlige boligareal er på 54 m2 per person, hvilket er det højeste i EU. I Holland har folk i gennemsnit 38 m2 per person, og i Rumænien er det 21 m2 per person. Der er medregnet bæredygtighedspåvirkninger fra både opførelse og opvarmning under brug. Analysen er baseret på gennemsnitsværdier for boliger opført i Danmark i årene 2013-2021.
Pendling
I gennemsnit pendler hver dansker 22 kilometer om dagen, hvilket svarer til 4.840 kilometer om året. Da pendling finder sted 220 gange om året, har valget af transportform en væsentlig indflydelse på vores miljøaftryk.
Elbilen tegner sig for mere end 1,8 gange det sikre råderum for ressourceforbrug. Det skyldes de materialer, der bruges til at fremstille batterier og elbiler. Køretøjets vægt er afgørende for brændstofforbruget. Hvis du kører i en lille elbil, vil det generelt reducere miljøpåvirkningerne i forhold til en tungere bil.
Opvarmning
Hvilken type opvarmning vi bruger i vores hjem, har stor indflydelse på miljøpåvirkningen. Eksemplet her er baseret på beboelse i eget parcelhus, men resultaterne gælder for alle boligtyper og er udregnet efter et gennemsnitligt varmeforbrug på 4.867 kWh per person per år.
Hvad angår biodiversitet, er påvirkningen fra fjernvarme, gas- og oliefyr stort set det samme. Olie- og gasfyr påvirker hovedsageligt biodiversiteten på grund af deres udledninger, fjernvarme påvirker på grund af det høje forbrug af biomasse til afbrænding.
Se grafer med konkrete udregninger i magasinet Natur og Miljø
Vil du modtage Natur og Miljø direkte i postkassen
- og samtidig støtte en god sag?
