Iltsvind: I dag for 38 år siden udløste en spand døde hummere store politiske løfter. Men...

Vores fjorde og vige har defineret Danmark siden tidernes morgen. Men den enestående naturværdi er i fare efter årtiers politisk dødvande.

Siden 1986 har alle politikere råbt alarm. Dengang var 500 km2 af de indre farvande var ramt af iltsvind.

I dag - tre danske vandmiljøplaner og tre vandområdeplaner gennem EU er 11.000 km2 af de danske farvande lagt øde.

Fjorde og vige er tømt for liv og svupper i stedet af liglagen, fedtemøg og fiskedød.

Men ingen har dags dato formået at forhindre det.

- Vi har fået politiske løfter om handling. Men hver eneste gang har skiftende regeringer rystet på hænderne, når det kom til stykket, og derfor er vi endt med et historisk omfattende iltsvind i år, siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby.

38 års politiske løfter i kort form:

1986: En spand døde hummere

Den 19. oktober 1986 sad Lars Midtibys forgænger i direktørstolen, David Rehling, i et tv studie. Hjemme i stuerne så seerne en spand med døde hummere svinge over kajkanten i Gilleleje. Det var stikordet til, at David Rehling kunne opremse Danmarks Naturfredningsforenings redningsplan på seks punkter overfor den daværende, konservative fiskeriminister, nu afdøde Lars P. Gammelgaard.

Ministeren sagde ja. Dermed var Danmarks første vandmiljøplan en realitet.

2002: Tag den med ro

I 2002 var Danmark i gang med vandmiljøplan II og den nye regering med Anders Fogh Rasmussen i spidsen havde en Vandmiljøplan III i sit regeringsgrundlag. Men landbruget manede til besindelse: » Vi tror, forbedringen af vandmiljøet fra nu af kommer af sig selv,« sagde daværende formand for planteavlerne, Esben Oddershede, blandt andet til Politiken. »Det største problem er politikernes utålmodighed. Det tager tid, men effekten kommer,« lød det for nu 22 år siden.

Iltsvind i 2002: "Arealet ramt af iltsvind var i august og september omkring 13.000-14.000 km2, og er gennem oktober og november gradvis aftaget til ca. 800 km2 midt i november. Arealet ramt af kraftigt iltsvind kulminerede i september med ca. 5.000 km2, og aftog gennem oktober til under 300 km2 i midten af november." Kilde: Institut for Ecoscience

2009: Grøn Vækst

De første vandmiljøplaner under EU's vandrammedirektiv blev sat i gang i 2009 og samme år blev Grøn Vækst sat i værk.

» Historisk og den mest ambitiøse helhedsplan for dansk natur og miljø nogensinde, udtalte daværende miljøminister Troels Lund Poulsen (V):

»Planen vil skabe nye naturområder og beskytte de gamle bedre. Samtidig skal der skæres kraftigt ned på brugen af sprøjtemidler, kvælstof og fosfor, lød det fra ministeren. Her skulle blandt andet 50.000 ha randzoner beskytte fjordene mod kvælstof-udledninger. Målet om 50.000 ha randzoner blev aldrig en realitet og helt afskaffet i 2016.

Iltsvind i 2009: "Udbredelsen af iltsvind er steget markant siden sidste afrapportering i august 2009, som forventet, men især er andelen af kraftigt iltsvind større med fare for at blive endnu større. De berørte områder er stort set identiske med områderne i sidste afrapportering, dvs. Limfjorden, det Sydfynske Øhav, det sydlige Lillebælt og Flensborg Fjord. Dog er Limfjorden knap så hårdt ramt, mens nye iltsvindsområder er opstået i det sydlige Kattegat og Smålandsfarvandet. "Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

2016: Landbrugspakken

Med landbrugspakken i 2016 gav et flertal i Folketinget lov til øget gødskning på alle jorder i forventning om, at en målrettet regulering senere skulle dæmme op for kvælstof til vandmiljøet. Det skete ikke. Flere eksperter kritiserede at der var pyntet på landbrugspakkens miljø-regnskab.

Iltsvind i 2016: "Iltsvindet kulminerede i august-september, og de hårdest ramte iltsvindsområder var Mariager Fjord, sønderjyske fjorde, det nordlige Bælthav, det sydlige Lillebælt og tilstødende fjorde samt Det Sydfynske Øhav. I farvandene rundt om Fyn var udbredelsen af iltsvind i september den største i omtrent 15 år." Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser

2024: Nok er nok

Netop nu forhandler Folketinget om en omstilling af landbruget baseret på aftalen i den grønne trepart fra juni i år. Regeringen lægger op til den mindst mulige reduktion af kvælstof i et såkaldt scenarie 3. Det har affødt kritik fra en række forskere. Igen. Og fra Danmarks Naturfredningsforening. Igen:

Iltsvind i 2024: "Det samlede areal berørt af iltsvind i de indre danske farvande udgjorde midt i september 11.000 km2, dvs. et areal større end Fyn og Sjælland tilsammen. Heraf var ca. en sjettedel påvirket af kraftigt iltsvind, svarende til arealet af Lolland-Falster. Iltsvindets udbredelse i september 2024 var næsten 50 % større end i september 2023 og det hidtil næststørste registreret, kun overgået af iltsvindet i 2002." Kilde: Nationalt Center for Miljø og Energi