Kasper omlagde sin mark til natur - og kæmper for andre gør det samme

En tidselsommerfugl og en admiral flyver tæt sammen over det farvestrålende blomsterflor i det, der ligner en slags luftkrig.

- Hov, der er en blåfugl. Den må lige være udklækket, siger Kasper Monrad Møller og peger ned på en himmelblå sommerfugl, der har sat sig på den gule blomst kællingetand.

Han baner sig vej gennem de vilde planter, der nu står på hans tidligere dyrkede mark. Mens han peger til højre og venstre på nogle af de mange forskellige sommerfugle, der nu finder mad på de mange hjemmehørende blomster, der vokser her i stedet for korn.

- Der er en græsrandøje. Der er en okkergul randøje. Og der har vi en stor bredpande. I august er der over 100 sommerfugle, der på samme tid flakser rundt mellem hinanden. Det er ret vildt. Her bor også den ret sjældne natlyssværmer og min drøm er, at svalehalen finder vej hertil. Den blev erklæret uddød i Danmark i 1970’erne, men er nu set få steder igen, fortæller Kasper Monrad Møller.

Stor bredpande på Kaspers omlagte mark. Her tager den et hvil på en bakke-nellike.

Mine børn skal opleve en rigere natur, end den vi har nu

Hver tredje af vores danske dagsommerfugle er enten forsvundet helt eller så truet, at der er stor risiko for, at de uddør.

Det ønskede Kasper Monrad Møller at gøre sit til at ændre på, da han i 2021 købte et husmandssted på Stevns sammen med sin kone.

Stevns kommune er i top tre over de mest opdyrkede kommuner i Danmark. Hele 72 pct. af al jord er landbrugsjord, og selvom man som Kasper og familie flytter på landet her, så kan der være langt til naturen.

40-årige Kasper Monrad Møller har foreløbig omlagt 10 pct. af sin mark, så naturen kan blomstre frit. På billedet ses også lidt af den brune jord på det sidste store markareal, som Kasper til efterår sår til med vilde blomster. I baggrunden ses naboens kornmark.

Kasper Monrad Møller lavede sin mark til natur, bl.a. for at hans børn kan "få lov at opleve sværmende sommerfugle og krybende larver", som han udtrykker det. I dag kan Kaspers børn følge snerresværmer-larven her krybe rundt på en smalbladet snerre, tæt på hvor familien bor.

Men Kasper Monrad Møller sørgede selv for, at naturen kom helt tæt, da han gik i gang med at genoprette naturen på de 4 hektar landbrugsjord – svarende til fem en halv fodboldbaner - der fulgte med huset.

- Jeg vil gerne have, at mine børn kan få lov til at opleve sværmende sommerfugle og krybende larver – og generelt en rigere natur, end vi ser de fleste steder i Danmark, fortæller han og fortsætter:

- Jeg opsøger selv de øjeblikke, hvor naturen synger, hvis man skal sige det lidt poetisk. Der, hvor den er fuld af farver, hvor bierne summer, og hvor sommerfugle flyver op for hver skridt, man tager. Og hvor man ikke skal noget, men bare kan være midt i det som menneske og betragte skønheden, lyder det fra naturelskeren.

Kasper hjælper naturen til større biodiversitet

Det var slidsomt for fortidens bønder at lægge de danske enge og moser under plov og gøre naturen til dyrkbar landbrugsjord.

Ager-kohvede er en af de mange vilde danske planter, der for 100 år siden var ret almindelig i Danmark, men nu næsten er forsvundet. På Kaspers omlagte mark blomstrer den.

Men det er ligeledes et hårdt arbejde at genskabe det tabte. For hvis man bare stopper med at dyrke jorden og lader den vokse vildt, så får man en fattig og ensidig natur.

Årtiers pløjning og gødning har nemlig udjævnet jorden og gjort den så næringsrig, at planter som græs og brændenælder, der elsker gødet jord, vil udkonkurrere alle andre arter. Derfor udpiner Kasper Monrad Møller nu sin omlagte jord.

- Når planterne har kastet frø, så slår jeg dem ned med le og fjerner alle planterester og dermed næring. Det gør med tiden jorden næringsfattig og velegnet for netop de planter og insekter, der er mest presset. De mangler desperat levesteder i et opdyrket og overgødet Danmark, fortæller Kasper Monrad Møller.

60 % af Danmark er opdyrket og den vilde natur er så fragmenteret, at den mange steder har meget svært ved at sprede sig naturligt til genoprettede naturområder. Derfor hjælper Kasper Monrad Møller biodiversiteten på vej ved at samle frø fra lokale enge og overdrev og sprede dem på sin egen jord.

Naturgenopretning er en omfattende proces, når det sker ved håndkraft - og resultatet usikkert. Kasper Monrad Møller er derfor startet med at omlægge 10 pct. af sin markjord.

Men med succesen her går det løs til efteråret på den resterende del, hvor spredningen af de indsamlede vilde frø sker med en såmaskine. Ligesom når man sår korn eller raps.

- Jeg glæder mig til at få et meget større areal og se, hvad det kan give af blomster og insekter. Jeg vil gerne have en vildere naturforvaltning, hvor afgræsningen sker naturligt med fx heste og ikke le. Og hvor det er naturen og ikke mig, der bestemmer, hvor fx den vilde timian kan vokse uden at blive overskygget, siger Kasper Monrad Møller.

Den hvidblomstrede røllike regnes for ukrudt, når den dukker op i kornmarker og græsplæner. Men den er en vigtig nektarplante for bl.a. jordhumlen her.

Kasper Monrad Møller hjælper biodiversiteten frem ved at samle frø fra nærliggende natur og sprede dem på sine tidligere markarealer. Så nu er der blomster som dueskabiose, bakkenellike, stor skjaller og hulkravet kodriver.

Samarbejder med landmænd og kommuner om mere natur

Kasper Monrad Møller sidder med i den lokale trepart for Køge Bugt. Her er han som DN’s repræsentant med til at udpege de landbrugsarealer, der er bedst at tage ud af drift og omlægge til skov og natur i den østlige del af Sjælland. Så målet med den grønne trepartsaftale kan blive til virkelighed med bl.a. meget mere vild natur og levesteder for vores pressede arter i Danmark.

-Jeg ser mit eget naturprojekt her, som en miniversion af det, der skal ske rundt omkring Danmark. Jeg gør det, fordi jeg har lyst, men håber i al beskedenhed også, at jeg kan inspirere andre lodsejere ved at vise, at vi ikke behøver bruge alle markarealer og dyrke ud til kanten. Vi kan i stedet skabe plads til noget meget smukt og værdifuldt, siger han.

Kasper har selv modtaget støtte til såkaldt permanent ekstensivering af sin jord, ligesom andre lodsejere kan. Det betyder, at han modtager et éngangsbeløb som kompensation for det værditab, der er, når han ikke længere kan leje jorden ud eller selv dyrke den.

Kasper Monrad Møller ser den grønne trepartsaftale og de 23 lokale treparter med DN, landbruget og kommunerne som en gigantisk samarbejdsøvelse, der kræver en løbende dialog.

- Alle i vores lokale trepart er enige i målene for den grønne trepart, og at vi gerne vil have mere natur og et sundere hav. Vi er nok ikke enige om vejen derhen, men vi bliver klogere på hinanden. Jeg er bl.a. blevet klogere på landmænds økonomi, hvor fx bankens holdning til de lån, landmanden har, også har betydning for hans mulighed for at omlægge, siger Kasper Monrad Møller.

Med bl.a. den grønne trepartsaftale kan lodsejere vælge at sælge jord fra til natur. Eller som Kasper Monrad Møller selv beholde jorden og søge en række støtteordninger, der kompenserer noget af det økonomiske tab, der kan være ved ikke længere at dyrke jorden.

- Jeg ville tjene mere ved at leje jorden ud til dyrkning. Men jeg føler vi har fået en naturarv foræret fra fortiden, som vi har et ansvar for at forvalte og give videre til kommende generationer. Det ansvar løfter vi ikke særligt godt lige nu, siger Kasper Monrad Møller.

Både hjemme på husmandsstedets marker og i den lokale trepart arbejder han derfor mod samme mål.

- Jeg ønsker, at vi igen får en natur, vi kan være glade for og stolte af. Mange kan nok huske naturen i deres barndom, hvor man fx kunne fiske efter torsk og ål. Det håber jeg, at vi kan komme til igen om 30 år. Så en rig natur ikke bare er et fjernt minde for de ældre generationer, men virkeligheden for vores børn og børnebørn, slutter han.

Den omlagte mark tiltrækker vilde bier, svirrefluer, dag- og natsommerfugle og guldsmede som blå libel. Her en han.