Kildevandet springer frit igen – Sjælden natur er genskabt
Med grøn trepart bliver dyrkede marker til natur igen. Som det er sket i Villestrup Ådal gennem samarbejde med lokale landmænd. Nu springer de drænede kildevæld igen frit og skaber værdifuld engnatur.- Her har vi en eng-nellikerod og her en trævlekrone, lyder det fra Jens Peter Neergaard Rasmussen, mens han peger ned på blomsterne i den fugtige engjord.
De to smukke engblomster vokser igen i Villestrup Ådal syd for Aalborg. Her har Den Danske Naturfond og Mariagerfjord kommune i et par år samarbejdet om at tage store arealer med landbrugsjord ud af drift for at genskabe den våde engnatur i ådalen
- Vi finder allerede nu sjældne orkideer som plettet gøgeurt og maj-gøgeurt. Dem ser vi ikke ret tit i Danmark, fordi de mangler levesteder. Hvis vi vil bevare deres eksistens, så skal vi genskabe deres levesteder, fortæller Jens Peter Neergaard Rasmussen, der er skov- og landskabsingeniør hos Mariagerfjord Kommune.
(Tryk på pilen ovenfor) Frisk og koldt kildevand springer og bobler op fra undergrunden i Villestrup ådal og danne bl.a. Store Blåkilde. Kildevældet kommer ud gennem sprækker i det kalklag, der holder områdets højtliggende grundvand nede under højt tryk.
Grøn trepart skal gøre dyrket mark til natur igen
- Bag den grønne trepartsaftale står bl.a. DN og Landbrug og Fødevarer, samt et bred flertal i Folketinget.
- Målet er at mindst 400.000 ha dyrket mark skal omlægges til skov og natur. Et areal større end Fyn og Bornholm tilsammen.
- 140.000 ha lavbundsjord skal tages ud af drift og 70.000 ha heraf blive til beskyttet natur.
- Der skal oprettes 100.000 ha ny urørt skov.
- Der skal genrejses 20 pct. beskyttet natur i Danmark.
- Landbrugets kvælstofforurening skal nedbringes med en tredjedel, så de danske fjorde og indre farvande kan ånde igen.
Livgivende kildevand blev drænet væk
Villestrup ådal er kendt for at huse Store Blåkilde, hvor det friske grundvand pibler op fra undergrunden og danner et lille bassin med azurblåt kildevand.
Ligesom Store Blåkilde springer der flere andre kildevæld på engene omkring Villestrup å og skaber muligheder for planter, der kun trives på næringsfattig jord med kalkrigt grundvand.
Men de fleste steder er kildevandet blevet ført væk fra området i dybe grøfter og beton- og drænrør. De blev nedgravet på kryds og tværs af de våde enge for at dræne dem, og siden 1950’erne har hele ådalen været dyrket som marker.
- Nu har vi fjernet drænrørene og kastet grøfterne til. Så kildevandet igen kan springe frit og genskabe den helt unikke engnatur, fortæller Jens Peter Neergaard Rasmussen, der også er kommunens projektleder for naturgenopretningen i ådalen.
På arealerne ejet af Den Danske Naturfond er der også nye vandrestier på vej, så alle kan opleve naturen i det genskabte naturområde.
(Tryk på pilen ovenfor) Blomster som engnellikerod, trævlekrone og engkarse vokser på næringsfattige våde enge som her i Villestrup ådal. Engblomster er i tilbagegang pga. landbrugets dræning og gødning. Når marker igen bliver til våde enge, så er der mad til bier og sommerfugle - og mennesker. For engkarse er perfekt på en æggemad.
Naturgenopretning er afhængig af landmænds samarbejde
Naturgenopretningen i Villestrup ådal ville ikke kunne lade sig gøre uden landmænd som Erik Møller Andersen. Han sagde ja til at sælge 70 ha af sin landbrugsjord, svarende til 98 fodboldbaner til Den Danske Naturfond.
- Vi lokale landmænd havde i flere år snakket med kommunen om, at der skulle ske noget i ådalen. Så dialogen var gang, og da jeg fik mulighed for at købe noget bedre landbrugsjord, så valgte jeg at sælge min ringere lavbundsjord i ådalen til naturprojektet, fortæller Erik Møller Andersen, der er økologisk landmand og leverer mælk til Thise Mejeri fra sine 380 malkekvæg.
Ifølge Erik Møller Andersen sælger bønder sædvanligvis ikke deres jord. Tværtimod køber de helst mere jord. Men klimaforandringer og udsigten til en CO2-afgift ændrede Erik Møller Andersens blik på de lavbundsjorde, han ejede i ådalen.
- Hvis ikke der havde været alt den snak om CO2, så var jeg nok ikke gået med på at sælge dem. Men med det pres, der har været fra samfundet for at få lavbundsjorde taget ud af drift, så tænkte jeg, at vi da hellere må begynde at skille os af med dem, så vi ikke bliver ramt af straf - eller CO2-beskatning, lyder det fra den økologiske landmand.
Med sin nærliggende gård kunne Erik Møller Andersen samtidig levere kvæg til den helårsgræsning, der er helt nødvendig, hvis den sårbare engnatur skal blomstre igen.
- Jeg er ikke vant til at have kvæg på græs om vinteren, så jeg er derovre dagligt for at holde øje med dyrene. Der har været rigeligt med mad, og man kan se, at dyrene er meget aktive og bl.a. stripper træer for bark og går hårdt til buskene, lyder det fra mælkebonden, der nu også er blevet naturplejer på sine tidligere jorde.
På sine aftenture kan landmand Erik Møller Andersen følge, hvordan sjældne orkideer som plettet gøgeurt dukker op på hans tidligere dyrkede lavbundsjorde, der i dag er blevet til våde enge.
Erik Møller Andersen er økologisk landmand og leverer årligt 3,8 mio. kg. mælk til Thise Mejeri. Nu har han også bidraget til, at 98 fodboldbaner (70 ha) af hans landbrugsjord igen bliver til værdifuld engnatur.
Mariehøne-edderkoppen er en af de mere sjældne arter, der trives godt i Villestrup ådals genskabte natur.
Fra økonomisk fornuft til naturinteresse
Selvom det var økonomisk snusfornuft og mulighed for jordbytte, der fik Erik Møller Andersen til at sælge sine lavbundsjorde, så er den nye engnatur med tiden vokset både i ådalen og for landmanden.
- Jeg sætter stor pris på at gå en aftentur på engene. Jeg kender ikke orkideerne endnu, men kan se, at arealerne er meget artsrige, fortæller Erik Møller Andersen, og fortsætter:
- Tidligere var vi pisket til at pløje jorden op for at bevare arealstøtten. Nu kan jeg i stedet følge med i, hvad der sker med naturen, der vokser frem. Det er sjovt at se landskabet ændre sig, siger Erik Møller Andersen, hvis far i sin tid købte de landbrugsarealer i ådalen, som sønnen Erik nu har været med til at levere tilbage til naturen.
Helsårsgræssende kvæg er en absolut nødvendighed på de genskabte enge, hvis den sårbare engnatur skal kunne klare sig mod bl.a. næringselskende brændenælder.
Grøn trepart kan genskabe meget mere værdifuld engnatur
Med aftalen i grøn trepart kommer der mange flere naturgenopretningsprojekter som det i Villestrup ådal. Det tror og håber Jens Peter Neergaard Rasmussen fra Mariagerfjord kommune.
For de drænede lavbundsjorde i ådale, enge og tørlagte søer er oplagte mål for det arbejder, der lige nu foregår i 23 lokale treparter rundt i Danmark.
- De passer fuldstændig ind i grøn trepart. Lavbundsjorde er ofte rigtig dårlige til landbrugsdrift. Samtidig kan de blive til fantastisk natur, når vandet får lov at komme tilbage og lægger låg på de skadelige klimagasser, der siver fra de drænede jorde, fortæller Jens Peter Neergaard Rasmussen.
Målet med den grønne trepart er at udnytte synergierne ved markomlægning, så den optimalt set tjener flere af aftalens formål. Dels at fjerne lavbundsjordenes CO2-forurening af atmosfære og markernes kvælstofforurening af vandmiljøet. Og ikke mindst genskabe 20 pct. beskyttet natur i Danmark i store sammenhængende naturområder med stor biodiversitet.
- Naturgenopretningen her i Villestrup ådal leverer både på klimaeffekt og fjerner samtidig noget af kvælstofforureningen til Mariager fjord, der er hårdt ramt af fedtemøg og iltsvind, fortæller Jens Peter Neergaard Rasmussen og fortsætter:
- Samtidig genskaber vi her et såkaldt rigkær med nærringsfattig natur, der er afhængig af det kalkholdige grundvand. Det er noget af den sjældneste natur, vi har og grunden til, at Villestrup ådal er udpeget som Natura 2000-område, siger han.
De mange nye engblomster i Villestrup ådal skaber nektar til et væld af sommerfugle, bl.a. den lille ildfugl her.
Kvælstof kvæler engnatur i brændenælder
Med grøn trepart har interesseorganisationer og et stort flertal i Folketinget aftalt, at et landareal større end Fyn og Bornholm omlægges fra mark til skov og natur.
I det arbejde er det ifølge Jens Peter Neergaard Rasmussen vigtigt at sikre rent vand i den genoprettede natur og begrænse udvaskning af kvælstof fra markerne i området omkring den genoprettede natur.
For hvis ådale og engområder oversvømmes med næringsrigt vand fra gødede marker, så kommer bl.a. den sårbare nærringsfattige engnatur ikke tilbage.
- Det gør en kæmpe forskel, hvis de genoprettede naturområder får samme næring som på en dyrket mark. Så vil man se en helt anden fauna og flora med masser af brændenælder, dueurt og græsser, der elsker kvælstof, fortæller Jens Peter Neergaard Rasmussen.
De våde enge i Villestrup ådal er blevet et vigtigt levested for padder som den butsnudet frø her.
Store genskabte naturområder
Selvom Erik Møller Andersen og andre landmænd med jorde i Villestrup ådal har bidraget til naturgenopretningen, så er ådalens engnatur langt fra at være genoprettet i sin helhed.
Det har været et omfattende arbejde at genskabe den tabte natur - og vi er slet ikke i mål endnu. Men det er det hele værd, når man ser, hvordan presset natur på relativ kort tid kan genrejse sig, hvis man skaber de rette betingelser for den, siger Jens Peter Neergaard Rasmussen.
Allerede nu besøger mange naturinteresserede danskere Villestrup ådal for at opleve Store blåkilde. Men naturpotentialet er kæmpestort i hele området, der er spækket med rørlagte kildevæld, små bække og åer med klart koldt vand.
Drømmen er at slippe vandet fri i hele ådalen, men det kræver at flere lodsejere siger ja til at deres lavbundsjorde bliver til natur igen.
- Vi prøver at få alle i ådalen med, men der er mange følelser og mange forskellige betragtninger i spil - og det skal man have respekt for, mener Jens Peter Neergaard Rasmussen.
Mariagerfjord kommune og Den Danske Naturfond vil derfor fortsætte deres kaffesnakke med lodsejere med lavbundsjord og høre, om de vil være med til at genoprette den værdifulde engnatur, og hvor jordene ligger prismæssigt.
Samme øvelse sker landet over med de 23 lokale treparter, der skal implementere den grønne trepart og de aftalte mål.
Grøn trepart skal sætte skub i omlægning af lavbundsjord til natur
Målet for grøn trepart er bl.a., at 140.000 ha lavbundsjord skal blive til ny beskyttet natur, hvilket svarer til det samlede areal af hele Bornholm og Samsø.
Jens Peter Neergaard Rasmussen håber, at trepartens aftalte naturmål kan sætte skub i en jordfordeling, som den landmand Erik Møller Andersen selv stod for, da han reelt byttede sine lavbundsjorde til bedre marker.
Erik Møller Andersen kender følelsen af utryghed, når man som landmand skal give landbrugsjord fra sig. Men han mener, at man som landmænd skal se på sin bedrift og vurdere, hvordan tiden vil se ud efter en CO2-afgift og kvælstofregulering på marker, der er dårlige til at holde på CO2 eller kvælstof. Og måske se grøn trepart som en mulighed for at sælge sine lavereliggende jorde og få nogle bedre marker.
- Jeg kan ikke se, hvorfor vi ikke skulle gå med og sige, at vi skal være del af det her og tage ansvar for de udfordringer, der nu er, siger han og fortsætter:
- Vi landmænd har fået ”licence to produce”, og vi har også et samfundsansvar for, at vi får taget hånd om kvælstof- og CO2-problematikken. Vi har dog investeret i vores jorde, og det er fint, at samfundet stiller krav, men også at det hjælper med, at vi løser problemet sammen, lyder det fra Erik Møller Andersen.
Den økologiske bonde vil gerne bidrage til naturgenopretning ved at omlægge marker. Men samtidig ærgrer det ham meget, at økologisk fødevareproduktion og salg går tilbage i Danmark.
Det er en helt forkert udvikling, og økologi bør derfor tænkes ind i den grønne trepart og blandt andet tilgodeses ved jordfordelinger, mener han.
- Vi økologer er generelt gode til at passe på vores sårbare jorde. Økologisk sædskifte er godt for jordens biodiversitet, og kvælstofudvaskningen er mindre hos de mange økologer med køer, der har rigtig meget græs og næsten aldrig en jord, der ikke er beplantet, slutter Erik Møller Andersen.
