Kunstig sø står i vejen: Fri Gudenå kan redde sjældne arter
En fri Gudenå rummer meget naturpotentiale. Derfor bør man nedlægge den kunstige Tange Sø, der har alvorlige konsekvenser for naturen i Gudenåen. Håbet er at hjælpe sjældne arter med overlevelse.Gudenåen er Danmarks længste å og eneste flod. Med brusende små strømfald og et kvidrende fugleliv slynger åen sig gennem det østjyske landskab.
Gudenåen rummer mange naturværdier. Men den har potentiale til at blive meget rigere. For spærringen ved Tangeværket og den kunstige Tange Sø har i over 100 år skabt en unaturlig afbrydelse i den linde strøm af ferskvand. Det har haft store konsekvenser for naturen og har blandt andet udryddet den særlige Gudenålaks, ligesom den har gjort det svært at yngle for flere fiskearter.
Kort sagt er Tange Sø og den tilhørende dæmning én stor prop for et myldrende liv, som var engang og som atter ville kunne opstå.
Det er derfor på tide endelig at fjerne den prop. Det mener Danmarks Naturfredningsforening.
- Naturpotentialet ved at slippe Gudenåen fri er så stort, at det her ikke længere bør kræve mange overvejelser. Det vil genskabe et unikt vandløb og ådals-landskab af allerhøjeste kvalitet. Det vil blive natur af en slags, som vi slet ikke har i Danmark mere, siger Sebastian Jonshøj, vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Gudenålaksen er uddød
Gudenåen blev inddæmmet og Tangeværket anlagt i 1921 med henblik på at udnytte energien i den brusende å. Tangeværket leverede strøm til en væsentlig del af Jyllands befolkning, men i dag spiller elektricitetsproduktionen ikke længere nogen nævneværdig rolle.
Problemet var imidlertid – og er stadig – at dæmningen og Tange sø afbryder Gudenåens naturlige vandløb på et meget vigtigt sted. Det forhindrer fiskene i at vandre og finde frem til deres gydepladser. De kan simpelthen ikke finde rundt, og ynglen risikerer at blive ædt, når den store sø ligger i vejen for fiskenes naturlige vandring op og ned ad det 160 kilometer lange vandløb. Det har blandt andet resulteret i, at den selvstændige art Gudenålaksen, uddøde.
Det er ikke kun Gudenåen, der på den måde lider tab. Faktisk er vandløb og vådområder i hele Danmark under pres og i dårlig økologisk tilstand. Det har Danmark forpligtet sig overfor EU til at lave om på – ved at implementere det såkaldte vandrammedirektiv. Det er dog langt fra sket endnu, og deadline på deadline er blevet overskredet.
Derfor har Danmarks Naturfredningsforening, lokale borgere og forskellige organisationer og politikere i mange år presset på for at nedlægge Tange Sø og på den måde gendanne Gudenåens naturlige forløb. Det vil opfylde målene om fri passage i vandrammedirektivet.
Læs også: Regeringen udskyder planen for at redde søer og vandløb
Mindst 15 sjældne arter vil trives igen
Det er ikke kun laksen og de andre fisk som havørred, ål, helt, sandart, smerling og aborre, der vil få glæde af en fri Gudenå. Eksperter vurderer, at mindst 15 sjældne arter af vandplanter og tilsvarende antal arter af insekter vil blive tilknyttet vandløbet og den ådal, der vil blive skabt.
Det er blandt andet et væld af insekter som vårfluer og slørvinger, ligesom et mylder af engfugle, orkidéer og sommerfugle vil have et slaraffenland i det våde landskab.
I videoen (øverst i artiklen) kan man se en visualisering af det landskab, eksperterne er enige om vil kunne opstå i stedet for Tange Sø.
-Som man kan se, er det et mere varieret landskab. Skoven bliver til eng, som bliver til vådområde, og indimellem løber selve Gudenåen og de mange udspring og forgreninger. Man vil kunne opleve et fugleliv af en anden verden og græssende dyr, der holder området lysåbnet. Om man er i kajak eller kano eller på gåben, vil det være en dynamisk og på mange måder vild oplevelse at besøge ådalen, siger Sebastian Jonshøj.
Træk pilen frem og tilbage og se, hvordan Gudenåen kan komme til at se ud.
Visualiseringen bygger på viden om vild natur og erfaring med naturlige processer og er lavet af Morten Kvist hos bureauet Beeplayful med natureksperterne Philip Hahn-Petersen og Peder Størup som faglige udviklere. De to sidstnævnte står bag organisationen og bevægelsen Vild Gudenå.
Tange sø er uden særlig naturværdi
I alt 23 forskellige ministre har gennem tiderne besøgt Tangeværket og startet dialoger med henblik på at slippe Gudenåen fri. Men ingen har rent faktisk gjort noget ved det.
Det skyldes hovedsageligt den værdi, Tange Sø udgør for lokalmiljøet. Selvom søen i sig selv er en helt almindelig næringsrig sø uden de store biodiversitetsmæssige værdier, er den vigtig som en rekreativ oase og udsigt for mange af dem, der bor i nærheden.
-Vi forstår selvfølgelig godt de mennesker, der er bekymrede for at miste den sø, de kender. Vi ved, det er vanskeligere at forestille sig, hvad man kan få, end hvad man kan miste. Mennesker holder af de landskaber og den natur de er vokset op og bor i. En genskabelse af Gudenåen vil indlysende fjerne nogle af de muligheder søen giver, men nye kommer til med åens genskabelse, siger Sebastian Jonshøj.
For nylig var Jeppe Bruus, minister for Grøn Trepart, på besøg ved Tange Sø. I Danmarks Naturfredningsforening håber og arbejder man for, at Jeppe Bruus vil begynde arbejdet med at genoprette Gudenåen og nedlægge Tange Sø.
-Jeg synes simpelthen ikke, vi kan være bekendt at lade være. Det her handler om hele Danmarks nationalvandløb og om den naturværdi, vi vil efterlade til de kommende generationer – også til lokalt bosatte. Jeg håber, Jeppe Bruus har modet til at gribe visionen og sætte hensynet til biodiversiteten og det oprindelige ådals-landskab højest.
- For at opleve den natur som Tange Sø har ødelagt, skal vi nu til floddale i Østeuropa. Her vil man kunne opleve storke, kirkeugler, mylder af fugle og guldsmede og orkideer, der blomstrer i engene. Alt det kan vi få tilbage. Så ja, noget vil forsvinde og forandres, men nye storslåede muligheder vil opstå, til glæde for alle, slutter Sebastian Jonshøj.
Skrevet af Emilie Palm Olesen.
