Kunstner Rune Bosse gør træer til levende kunstværker
Kunst kan vække vores naturlige nysgerrighed. Mød kunstner Rune Bosse, der eksperimenterer med naturens egne værker. Videnskaben dokumenterer, at vi skal handle – kunst giver os lyst til at handle.En lun brise rusker i bladene på de gamle blodbøge og efterlader en hvislen i græsset.
Temperaturen har sneget sig op over 20 grader på denne solrige dag, hvor efterårets blæst og regn venter lige om hjørnet.
- Jeg har høstet frø fra de her blodbøge og brugt dem i et eksperiment et andet sted på området,” siger kunstner og skovarbejder Rune Bosse.
Han betragter alléen med de snorlige rækker af dybrøde træer, der fører op til Oremandsgaard Gods i Præstø. De høje træer blev skænket til godset i 1872, da den daværende godsejer blev gift med en belgisk kvinde.
- Man mente, at blodbøgen kunne hjælpe hende til ikke at have for meget hjemve, fortæller Rune Bosse.
Ligesom den belgiske kvinde kunne bruge træerne til at mindes sin familie, så tror han på, at naturen og naturens kunstværker kan vække en nysgerrighed og måske fremkalde nogle vigtige følelser.
- Vi taler i dag rigtig meget om naturen og klimaet. Politikerne smider om sig med CO2-procenter. Men det giver os ikke en relation til naturen, siger han, mens vi bevæger os fra alléen med blodbøge og hen mod skoven.
- Kunst handler om at sanse, og vi har brug for at mærke og holde af, før vi har lyst til at beskytte. Jeg tror, vi har mere lyst til at passe på en skov, hvis vi holder af den, end hvis vi får at vide, at Jorden går under om 50 år. Derfor er kunst vigtig i kampen for naturen, mener Rune Bosse.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Fra kunstakademi til kunstprojekter i naturen
Rune Bosse blev uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2011. Han har udstillet på en bred vifte af museer – altid med naturen som omdrejningspunkt. Det gælder blandt andet udstillingen 'Træfald' på HEART – Herning Museum of Contemporary Art, 'Efter Ild' på Kunstforeningen GL STRAND og 'ATLAS' på Kunstmuseet i Tønder. Og lige nu er han aktuel med et levende værk i udstillingen 'Bagved Overfladen' på Ordrupgaard i Nordsjælland.
Han er vokset op her på Præstø-egnen og har gået i børnehave med den daværende godsejers dreng, August Hage, der i 2013 overtog nøglerne til godset fra sin far. Som børn legede de sammen på markerne og engen, og de er fortsat venner den dag i dag. Så det lå ligefor at kontakte godset, da Rune Bosse i forbindelse med et kunstprojekt havde brug for en ægte skov at eksperimentere i.
- Jeg ville på et tidspunkt bygge et drivhus omkring et bøgetræ i en skov. Eksperimentet var at se, om det træ ville ende med at stå som det eneste med grønne blade om vinteren. Jeg brugte lang tid på at kontakte kommunen for at få grønt lys. Jeg blev sendt fra den ene til den anden, og imens begyndte træerne at tabe blade. Og så kunne jeg starte forfra. Det var lidt op ad bakke, siger han.
På Skovskolen og i praktik på gods
Derfor greb Rune Bosse fat i godset og fik lov til at lave projektet her, og hans kunstneriske rødder begyndte for alvor at spire på godset, hvor naturen og træerne var lige uden for døren.
- For nogle år siden oplevede jeg en stigende frustration over, at jeg ofte var nødt til at slå naturen ihjel, hver gang jeg skulle bruge den i mine museumsværker. Jeg var kommet dertil, hvor jeg også gerne ville bruge naturen på en anden måde i mine værker, forklarer han.
Så i 2019 startede han på uddannelsen til skov- og naturtekniker på Skovskolen for at lære mere om, hvordan man planter træer og får dem til at gro. Under uddannelsen var han i praktik på godset.
- Stedet voksede på mig. Og en dag fik jeg idéen om, at jeg kunne arbejde med levende træer som værker, og inden længe var 5,3 hektar jord blevet til et skovlaboratorie, fortæller Rune Bosse.
Kunstværk med 600 levende æbletræer
I dag bor han ved godset, hvor han har lejet et lille hus og et stort atelier tæt på den skrånende mark og skov, som han har fået stillet til rådighed til sine eksperimenter, der blandt andet tæller en kunstnerisk æblelund.
- Jeg har plantet 600 æbletræer i 20 store og små æblecirkler. I hver cirkel er en ny sort. Det ser ikke ud af meget nu. Men forestil dig om 30 år, så er trækronerne vokset sammen, siger han og peger de spæde æblecirkler ud. De snor sig om hinanden og minder en om alt det, der går i ring – de fire årstider, naturens cirkelformede cyklus. En pointe, som Rune Bosse bevidst arbejder med:
- Der er tit ret simple svar i naturen. I den vestlige verden har vi en meget lineær forståelse af tiden, men lytter vi til naturen, fortæller den os noget om det cirkulære og gentagelserne frem for det fremadskridende og lineære, siger han og snor sig forbi æbletræerne med langsomme skridt og videre ind i skoven.
- Jeg tror, at vi kan bruge naturen til at forstå os selv og verden. Samfundet har brug for at træde fire skridt tilbage, observere og skabe en relation til naturen, før vi kan begynde at tale om tørre tal, som bare fremmedgør os fra det hele.
Professor er enig: Kunst og viden spiller afgørende rolle sammen
Og den tanke er Rune Bosse ikke alene om. På Københavns Universitet sidder professor i geologi Minik Rosing. Han er anerkendt verden over, blandt andet for teorien om, at Jordens kontinenter er opstået som følge af livet i havet, og for sin opdagelse af de tidligste kendte tegn på liv på Jorden i 3,8 milliarder år gamle bjergarter fra Grønland.
Også han mener, at kunsten spiller en afgørende rolle for vores forståelse af videnskaben og for den grønne omstilling.
- I tusindvis af år har naturen været den primære inspirationskilde for kunsten. Al kunst er på en eller anden måde et forsøg på at formidle et syn på naturen. Bare se på hulemalerierne. Det er den rene naturhistorie. Det handler om, hvad der er i verden, og hvordan vi selv skal forholde os til den, siger Minik Rosing.
Viden gør os klogere - kunst får os til at handle
Der er da også en perlerække af kunstnere, der har natur eller klima som omdrejningspunkt i deres værker, og museer som ARoS, HEART og Kunsthal Charlottenborg har de senere år haft kunstudstillinger om natur på programmet.
Så naturkunsten vinder frem, og det ser Minik Rosing en stor styrke i. Som han formulerer det, så kan kunst og videnskab noget forskelligt. Men tilsammen er de mere end hver for sig.
- Videnskab kan fortælle os om tingenes tilstand, og hvordan vi skal gøre noget. Kunst kan få os til at ønske at gøre noget. Og det er der brug for. Gennem de sidste 50 år har vi vidst alt om klimaforandringer, men vi har ikke gjort ret meget ved det. Viden får ikke altid folk til at gøre noget – mærkeligt nok. Kunst derimod spiller en vigtig rolle i vores forståelse af verden og kan give os et følelsesmæssigt engagement, siger han.
Træer som levende skulpturer
Tilbage på godset er Rune Bosse nået ind i den grønne løvskov, hvor vi nærmer os ’laboratoriet’. Her står unge og gamle træer side om side. I bunden vokser forskelligt skovkrat, bregner og brændenælder.
Vi passerer et par unge ahorntræer. Det ene har et par år mere på bagen end det andet. De er bundet sammen et par meter oppe ad stammen og danner en A-form.
Lidt længere væk står et lille ungt bøgetræ. De øverste meter er bøjet i en cirkel, så træet har en rund P-form med en masse små sidegrene. Og der er flere formationer, hvor grenene er bøjet, trukket og vokset sammen til nye og anderledes, skæve former, der står i kontrast til resten af skovens lige stammer.
- Jeg undersøger, hvordan man kan gøre træer til kunstværker ved at forme dem til levende skulpturer. Det er en meget langsommelig proces. De vokser mod lyset, og når man gør en ting, så gør træet noget andet, siger Rune Bosse, der tror på, at skovens skulpturer kan rykke noget i os.
- Jeg forsøger at gøre det modsatte af almindelig produktionsskov, hvor man sorterer de skæve stammer væk. Når du ser træerne og naturens nye former, så tror jeg, at du er til stede på en anden måde end normalt.
Professor: Kunst kan gøre folk positive og klimabevidste
Minik Rosing tror også, at det kan vække vores opmærksomhed, når vi oplever noget anderledes natur.
- I Grønland er der meget is, sne, klipper og ikke meget skov. Når folk fra Grønland går en tur i skoven her i Danmark, siger de ofte: ’Ej, hvor er det kedeligt, man kan ikke se noget som helst. Der er bare træer overalt.’ Det er de ikke vant til. Men når noget stikker ud, får det os til efterfølgende at blive opmærksom på, at naturen og verden kan være anderledes, end den er her og nu.
Sammen med den dansk-islandske kunstner Olafur Elíasson lavede han for år tilbage en kunstinstallation i København og senere under FN’s klimatopmøde i Paris, hvor 12 massive isblokke blev hentet fra Godthåbsfjorden i Grønland til Place du Panthéon. Her lå de tonstunge isbjerge og smeltede. Ifølge Minik Rosing kan det være nødvendigt at vise den ’virkelige virkelighed’ og ikke kun præsentere den i tørre, negative rapporter.
- Men kunst behøver ikke nødvendigvis være aktivistisk. Det vigtigste i vores værk var at få folk til at se skønheden i isen og naturen. Når man ser skønheden, så tror jeg på, at folk bliver mere positive i forhold til deres handlinger og syn på verden, og det kan være et afsæt for at handle mere klimabevidst, siger han og tilføjer et andet perspektiv. For kunst kan også få os til at ’glemme’ klima- og biodiversitetskrisen. Og det kan være ganske vigtigt:
- Kunst kan få os til at handle på baggrund af positive visioner, som vi ønsker at forfølge, i stedet for på baggrund af kriser, som vi vil prøve at styre uden om. Kunst kan få os til at ville noget godt snarere end at frygte noget skidt, siger Minik Rosing.
Drømmer om et slags udendørs skovmuseum
På godset i skoven, hvor Rune Bosse trækker, bøjer og former træerne, kan man ane et kroget gammelt træ, der er væltet for mange år siden. Men alligevel er det fortsat med at vokse mod himlen i en bølgende S-form. Måske er træet væltet, fordi jorden har været våd i den her del af skoven. Ved siden af er i hvert fald en udtørret bæk med en fin gammel træbro, som Rune Bosse har renoveret.
- Jeg har en masse drømme og visioner for det her sted. Jeg tror, det kan blive en fantastisk sanselig skov, siger han. I baggrunden kan man høre lyden fra motorsave. Som det er nu, er en del af godsets skov afsat til produktionsskov, men godsejeren drømmer om at lave produktionsskoven og markerne med økologiske afgrøder til et rewilding-projekt, hvor naturen og dyrelivet bestemmer.
- Tre uger om året hjælper jeg til med at fælde træer. Træ er et mere bæredygtigt materiale end beton. Der skal være plads til begge dele, den vilde natur og produktionsskoven. Men lad os nu se, hvad der med tiden sker med skoven her på godset, siger Rune Bosse og går ud af skoven mod et bakket græsområde med vilde græsser, blomster og urter.
Det summer af liv fra sommerfugle, bier og andre insekter, og svalerne har også indtaget stedet. I den ene ende af marken er der plantet kastanje- og valnøddetræer. Her drømmer Rune Bosse om at bygge et besøgscenter, så skovlaboratoriet kan blive et udflugtssted – et slags museum med naturens egne værker:
- Jeg er også i kontakt med kommunen i forhold til at lave workshops med skoletjenesten, så børn og unge kan komme herud, fortæller han og går hen mod midten af marken. Her står endnu en skulptur af en blodbøg og en grøn bøg, der er bundet sammen i toppen.
- Det bliver spændende at se, om de kan udveksle dna, hvis de vokser sammen,” siger Rune Bosse og fortsætter mod den anden ende af marken.
Kunstprojekt med røde træer skal skærpe vores sanser
Her kan man hist og pist ane små røde skud i det vilde græs. Han har plantet 1.500 røde træer med frø høstet fra den lange blodbøgeallé, der er også lidt japansk kirsebær i nogle af den spæde skovs lysninger. Det er her i naturens museum blandt de levende kunstværker, at han selv blomstrer og trives som menneske.
- Når man arbejder med skov, planter man ikke træerne til sig selv, men til sine børn og børnebørn. Man gør noget for de næste generationer, ligesom andre har gjort noget for os. Der er noget vigtigt i træernes langsomhed og tidslighed. Vi kan lære meget af træerne i forhold til det høje tempo, vi lever i, og i forhold til de udfordringer, vi står i – personligt og globalt, siger han og lader blikket glide hen over engen.
- Om 50-100 år er her en rød skov. Lyset vil farve alle træerne røde. Det vil være et anderledes syn. For man er ikke vant til at se en rød skov. Måske kan det skærpe folks nysgerrighed på træerne og naturen, siger han og tilføjer:
- Jeg tror, det kan give et nærvær og en tilstedeværelse, hvor vi føler os forbundet med naturen. Og det er der brug for.
Artiklen er skrevet af Laura Elisabeth Lind og bragt første gang i magasinet Natur og Miljø, september 2024.
