Landbrugets grønne 'quick fix' spærrer for ægte natur
Mini-vådområder bliver brugt som løsning i stedet for reel naturgenopretning – men de er dyre og spærrer for de tiltag, der for alvor kan gavne naturen.Med den grønne trepartsaftale har landbruget forpligtet sig til at omlægge 400.000 hektar landbrugsjord – altså 15 procent – til natur og skov. Det vil ikke kun gavne biodiversiteten, men også klimaet og havmiljøet, der bliver belastet mindre med kvælstof.
Arbejdet er i fuld gang rundt om i de lokale grønne treparter, hvor kommuner, naturfolk og landmænd arbejder sammen om at gøre visionerne til virkelighed.
Men flere steder er fokus nu skiftet fra at finde jorde, der skal blive til natur, til at handle om noget helt andet. Nemlig mini-vådområder. Landbruget fremhæver de tekniske vand-anlæg som en win-win løsning, fordi det kan fjerne kvælstof fra drænvandet fra markerne.
Men det er et helt forkert fokus, lyder det fra Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
-De har den egenskab, at de kan rense vand for kvælstof til en vis udstrækning. Men det er langt dyrere end andre løsninger, og det er mange steder langt fra nok i en tid, hvor vi skal omlægge tusindvis af hektar til skov, eng og vild natur. Det her må ikke blive en sovepude, siger Thyge Nygaard.
Designet til funktion – ikke natur
Mini-vådområderne er små tekniske anlæg, der kan fjerne kvælstof fra vandet på markerne, inden det løber ud i vandløbene og til kysterne. I dag findes der omkring 300-400 mini-vådområder, men der er sat penge af til 800 flere.
Det lyder umiddelbart godt, fordi anlæggene på den måde minimerer kvælstofbelastningen og dermed -på papiret -bidrager til målene i den grønne trepart. Men ifølge Danmarks Naturfredningsforening risikerer de små anlæg altså at skygge for langt mere effektive naturtiltag.
Det mener flere kritikere også, heriblandt forsker og kvælstofekspert Stiig Markager, der også advarer om at have mini-vådområderne øverst i værktøjskassen. Som han siger i et indslag i DR P1:
-Hvis man først har lavet et minivådområde, som afvander marken, giver det ikke mening at tage den mark ud af drift, siger han og opfordrer regeringen til helt at stoppe mini-vådområderne, indtil den reelle arealudtagning er på plads.
Samme budskab lyder fra DN og Thyge Nygaard.
-Hvis mini-vådområderne havde naturmæssig kvalitet og var mere effektive end de er, var det noget andet. Men de har intet med natur at gøre, tværtimod. Og når de tilmed fastholder landbruget i en tilgang, der handler om at beholde så meget areal som muligt til landbrug, så er det jo stik imod trepartens intentioner.
Kan forsinke den grønne omstilling
Landbrugets ’quick fix’ risikerer altså at have alvorlige konsekvenser, fordi det kan blive en undskyldning for at undgå større omlægninger af landbrugsjord. Samtidig vil et minivådområde kunne spærre for andre, mere effektive og billigere løsninger i oplandet til anlægget
Et minivådområde kan se ud på forskellige måder.
Men ikke mindst er anlæggene dyre: prisen pr. kilo kvælstof fjernet er 4–6 gange højere end fx ved skovrejsning eller braklægning.
- Derfor bør det primære fokus være at omlægge arealer til reel natur. Kun hvor der ikke er andre løsninger lokalt, kan minivådområder være en mulig løsning på at nedbringe udledningen af kvælstof, siger Thyge Nygaard.
-De er så at sige den øverste frugt, som først plukkes, når alle andre muligheder er afprøvet.
