"Man er aldrig for lille til at gøre en forskel"
I det lille land Wales har de 7 trivselsmål, som al lovgivning skal følge. Det betød eksempelvis, at et stort motorvejsprojekt blev standset. Det gavnede nemlig hverken trivslen eller grøn omstilling.Hvad nu, hvis vi stillede spørgsmålet:
”Hvis vi som danskere kunne bestemme, hvordan skulle vores Danmark så se ud om 30 år?”
Var det frisk luft, vi ville prioritere? Sikring af vores vandstande og kyster? Mindre animalsk landbrug? Sundt og rent drikkevand? Adgang til en natur i trivsel? Velfungerende offentlig transport?
Det er sådanne spørgsmål, trivselsøkonomi handler om. Og det tankeeksperiment levede den walisiske regering ud for knap ti år siden.
Læs også: Trivsel er den nye valuta
’Hvad er det for et Wales, vi ønsker?’ lød navnet på en kampagne, som blev rullet ud i hele landet med onlinemøder og ’town hall’-møder hjulpet på vej af mere end 100 organisationer og foreninger. Alt fra landbrugsorganisationer til foreninger, der repræsenterede kvinders rettigheder, inviterede til debatter med borgerne, mens skoleelever fra en række skoler blev sat til at skrive breve om deres ønsker for fremtiden.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Alt materialet blev analyseret og kogt ind til 30 nøgletemaer, som blev regeringens udgangspunkt for at udarbejde de syv endelige trivselsmål, som regeringen besluttede, at al lovgivning fremover skal rette ind efter.
- Det blev gamechangeren. Hvor de enkelte ministerier tidligere havde været meget mere snævert fokuserede på at lave indsatser inden for deres eget afgrænsede område, skulle alle ministerier nu gennemtænke, hvordan deres arbejde ville komme til at påvirke andre områder. Alt skal passe ind i de visioner for fremtiden, som de syv trivselsmål definerer, forklarer Sophie Howe, der i 2016 blev den første kommissær for fremtidige generationer med den opgave at sikre, at politikere og offentlige myndigheder lever op til de syv trivselsmål.
Læs også: Milliardær køber landbrugsjord og giver tilbage til naturen
Motorvejsprojekt standset
Et eksempel på, at trivselsmålene har virket i praksis, er et stort motorvejsprojekt, som blev standset, forklarer Sophie Howe:
- Da jeg så regeringens planer for projektet, insisterede jeg på at se konkrete tilkendegivelser af, hvordan projektet ville være i tråd med og leve op til trivselsmålene, siger hun.
Hvordan forholder motorvejsprojektet sig til målet om et globalt ansvarligt Wales? Hvordan skal det at bygge flere og større vejnet tilgodese den del af befolkningen, der ikke har råd til at køre i bil? Hvordan skal det bidrage til at skabe bedre social mobilitet og lighed? Lød et par af de kritiske spørgsmål, som Sophie Howe stillede regeringen.
- Da jeg holdt et spejl op for regeringen, kunne de ikke argumentere for, hvordan motorvejsprojektet konkret levede op til de syv trivselsmål. Det endte med, at de aflyste projektet for i stedet at investere i bedre offentlig transport, forklarer hun.
Fra nye veje til flere togforbindelser
Det gav hende anledning til at gennemgå alle de planer, der lå for aktuelt arbejde med infrastruktur. Regeringen lavede på hendes foranledning en gennemgang, som viste, at der var 55 nye vejprojekter på vej. 51 af dem blev aflyst, fordi de ikke levede op til trivselsmålene.
Mens pengene, der var afsat til dem, i stedet blev investeret i elektriske tog og forbedring af metrosystemet, som i øvrigt fik indført differentierede priser, så de, der bor i mindre velstillede områder, betaler mindre end dem, der har bedre økonomi.
- Det er et godt eksempel på, hvordan en transportstrategi kan være med til at styrke alle trivselsmål. Skabe sammenhængende communitys, mere sikkerhed, færre ulykker. Reducerede priser, større social retfærdighed, mindre CO2-udledning, siger Sophie Howe.
Ikke altid populært
At lave bindende trivselsmål er skelsættende, fordi det tvinger fremtidstænkning ind i lovgivningen, hvilket mangler i næsten alle politiske styresystemer, mener Sophie Howe.
- Der er mange lande, der er begyndt at tale om at have blik for fremtidige generationer i deres beslutninger, men ikke om konkrete mål, som vi har i Wales. Det at have konkrete mål sætter en langtidsplanlægning i gang i samarbejde med borgerne.
Det er også helt afgørende, at man i Wales har haft en kommissær med magt til at håndhæve målene. Og at denne er uafhængig og ikke er på valg, men udpeget til opgaven, fastslår hun:
- Det er vigtigt, fordi ikke alle beslutninger er populære. Det er meget svært, ja, faktisk umuligt, at fastholde blikket på langsigtede wellbeing-mål, hvis du hele tiden er på valg.
Man er nødt til at fastholde en magtbalance, f.eks. med en uafhængig kommissær. For politikere kan også blive forført til at følge strømninger i befolkningen, som ikke nødvendigvis tilgodeser fremtidige generationer og klodens trivsel. Og det er uomtvisteligt, at vi er nødt til at finde måder at sikre begge dele i de politiske strukturer, mener hun:
Wales’ 7 sammenhængende trivselsmål:
- Et blomstrende Wales
- Et modstandsdygtigt Wales
- Et sundere Wales
- Et mere lige Wales
- Et Wales med mere sammenhængende samfund
- Et Wales med en levende kultur og et walisisk sprog i trivsel
- Et globalt ansvarligt Wales
- Vi ved, at vi mennesker er ved at ødelægge planeten. Vi ved, at vi bliver flere mennesker på Jorden. Vi ved, at der er meget store risici forbundet med at fortsætte vores måde at leve på. Det eneste, vi kan gøre, er at forberede os på det ved at tage højde for og planlægge med afsæt i de risici, det skaber, siger hun.
Tænk politik mere langsigtet
Når hun skal forklare, hvorfor det er afgørende at tænke fremtiden ind i det lovgivende arbejde, bruger hun ofte det at skulle navigere efter et kort som eksempel.
- I Wales har vi fastlagt en langtidsvision. Det er som at plotte en adresse ind i Google Maps og få forskellige forslag til ruter, som alle tager forskellige forhold i betragtning. Er der vejarbejde, broer, afgifter, blinde veje osv. De forhold bør du forholde dig til, for de får betydning for den vej, du beslutter at køre, forklarer hun.
Problemet med de fleste regeringers måde at føre politik og træffe beslutninger på er, at de ofte ingen idé har om deres endestation, argumenterer Sophie Howe. De lægger skinner ud fire år ad gangen uden at forholde sig til endestationen. Hvor fører det os hen på sigt?
- Når vi ikke forholder os til destinationen, bliver det også meget svært at planlægge den bedste rute og sikre, at vi ikke pludselig kører ud over afgrunden. Vi skal vide, hvor vi vil hen, så vi ikke bare kører på må og få, siger hun og fortsætter:
- Hvorfor ikke spørge befolkningen: Hvor ønsker I, at vi skal hen? Det er det, vi har gjort i Wales. Først når vi opstiller de ønskede fremtidsscenarier og bliver enige om, hvor vi ønsker at bevæge os hen, kan vi lægge den rette rute og køre målrettet og sikkert af sted.
Man er aldrig for lille til at gøre en forskel
I Wales har de høstet den erfaring, at tre nøglekomponenter er nødvendige: at engagere civilsamfundet og borgerne, herunder medierne, at vælge politiske helte, der kan gå forrest og være med til at sikre politisk villighed i regeringen, og at omstrukturere de politiske systemer, der skal trænes i at tale sammen på en helt ny måde.
Men hvilken forskel gør det i det store billede, at små lande som Wales og Danmark indretter en trivselsøkonomi med langtidsmål? Ikke så lidt, hvis du spørger Sophie Howe. Hun minder om, at FN i september holdt den første konference om trivselsøkonomi, ’Summit of the future’, hvor verdens lande mødtes for at vedtage en fælles fremtidspagt, blandt andet inspireret af Wales.
- Jeg tror aldrig, at du kan være for lille til at få og gennemføre en brillant idé. Nogle gange er det lettere for små lande at gøre noget nyt, fordi de hurtigere kan rykke på beslutninger og afprøve nye måder at gøre tingene på, som andre lande kan lære af, siger hun og understreger:
- Man er aldrig for lille til at gøre en forskel. Særligt ikke hvis man opfinder noget genialt, som andre lande kan lære af.
Af: Anne Anthon Andersen
