Milliardær køber landbrugsjord - og giver den tilbage til naturen

- Jeg har i lang tid ønsket, at der skulle ske noget med dansk landbrug. Jeg synes, det er underligt, at man har et erhverv, som kan få lov at svine så meget, uden det har nogen konsekvenser. Hvorfor skal landmænd fritages fra at betale for den påvirkning, de har på klimaet og naturen?” spørger han, mens han viser rundt på matriklen, der blandt andet omfatter et stort hus, en garage og en meget lille stald – og et område, hvor der ”vistnok var en vandmølle engang.

Læs også: Man er aldrig for lille til at gøre en forskel

Har plantet 400.000 buske og træer

Jacob Jelsing er uddannet marinbiolog, og i 2008 var han med til at stifte biotekvirksomheden Gubra, der har sikret ham en formue på omkring tre milliarder kr. Virksomheden blev børsnoteret i 2023 med den forpligtelse, at 10 pct. af overskuddet skal gå til grønne investeringer.

I 2019 opkøbte virksomheden 150 hektar landbrugsjord på Langeland, hvor der indtil videre er plantet tæt på 400.000 buske og træer, og naturen får lov at udvikle sig uden alt for meget menneskelig indblanding. Et projekt, han er stolt over og glad for at have været med til, men der skal ske mere, og der er ingen tid at spilde, mener han.

Han fortæller derfor engageret om, hvorfor han nu som privatperson også har investeret et større millionbeløb i et landbrug, som han ikke har planer om nogensinde selv at drive – og hvad der i stedet skal ske med stedet.

Læs også: Trivsel er den nye valuta

Vil ikke gå i graven med alle sine penge

Under samtalen vender han flere gange tilbage til den grønne trepart – aftalen om den fremtidige anvendelse af Danmarks arealer – som blev indgået i juni sidste år mellem regeringen og blandt andet Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening.

Aftalen blev politisk vedtaget i november og er blevet rost for at ville skabe mere natur i Danmark, men den har også mødt kritik fra især klimaorganisationer. Særligt fordi den efter deres opfattelse i for høj grad bygger på forventningen om, at landbruget frivilligt vil omstille sig. En kritik, Jacob Jelsing deler:

- Det er fint nok, at der er kommet en aftale for naturen, og den er nok også bedre end ingenting, men den er slet ikke ambitiøs nok, og jeg tror ikke på det her med frivillighed. Det kommer ikke til at ske. Og så er der også CO₂-afgiften, som landbruget skal betale, der efter min mening er alt for lav. Og det, at den animalske produktion ikke bliver rørt, er helt sort, siger Jacob Jelsing, mens vinden piber om ørerne på os.

- Jeg er så i den situation, at jeg har tjent nogle penge, og hvis jeg kan gøre gavn med dem og skabe forandringer, mens jeg lever, vil jeg hellere det end at gå i graven med en masse penge, som mine børn skal arve, fastslår han.

Opkøber og omlægger konventionelt dyrket landbrug

Derfor stiftede han i august sidste år virksomheden Earthbreak. En lille virksomhed, der har til formål at ”opkøbe og omlægge konventionelt dyrket landbrug til natur og samtidig skabe økonomiske og strukturelle rammer for personer, der ønsker et landbrugssystem i samhørighed med naturen”, som han har formuleret det i et LinkedIn-opslag. Det indbefatter også et opgør med den industrielle kødproduktion:

- Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor vi skal have en kæmpe kødproduktion i Danmark. 60 pct. af vores arealer bliver dyrket, og 80 pct. af landbrugsarealet går til dyrefoder. Oveni importerer man soja fra kritiske regnskovsområder, lyder ræsonnementet.

Han deler ikke frygten for, at svineproduktionen bare flytter til andre lande, hvor det er endnu værre, hvis den stopper her i landet:

- Argumentet holder ikke, synes jeg. Det kan da godt være i en overgangsperiode. Men udlandet skal jo også lære, at de ikke skal producere så meget kød – og lære at spise meget mere grønt. Og hvis Danmark gerne vil være et grønt foregangsland, bliver vi nødt til at tage konsekvensen. I min biotekvirksomhed hælder vi jo heller ikke kemikalier direkte i afløbet, selvom det da godt kan være, at de sparer ved at gøre det i Kina.

Jacob Jelsing oplever, at der er en bevægelse i gang blandt særligt unge mennesker, som gerne vil drive landbrug på en anden måde, men det er svært, fordi jorden er dyr.

- Du kommer nemt til at stifte en gæld på 10-20-30 millioner kr., og det er jo ikke en sund måde at starte en virksomhed på. Så jeg vil gerne understøtte den bevægelse ved, at jeg køber jorden og stiller den til rådighed på en forpagtningsaftale, siger Jacob Jelsing.

Store planer om at rejse skov

Da interviewet finder sted, er det ikke afgjort præcis, hvordan Kornerup Mølle og jorden omkring skal anvendes og af hvem. Planen er, at interesserede i løbet af de kommende måneder kan ansøge om at forpagte stedet og komme med forslag til, hvordan de vil bruge det. Her lægger Jacob Jelsing blandt andet vægt på den rolle, stedet kan få i lokalsamfundet.

- Jeg kommer til at kigge på, om de, der søger, har lyst til at få besøg af folk herude og fortælle om, hvordan og hvorfor de dyrker jorden på en anden måde og måske producerer 50 forskellige grøntsager i stedet for én slags korn. Men om det er seks unge mennesker, der går sammen for at lave et kollektiv, to par, en stor familie eller flere generationer … Det skal jeg ikke bestemme, lyder det fra Jacob Jelsing.

Det er dog kun en mindre del af jorden, som de kommende beboere får lov at dyrke. Det meste skal omlægges til natur. Jacob Jelsing har allieret sig med en naturforvalter, der skal hjælpe ham med at sikre, at det går rigtigt for sig.

- Jeg har planer om at rejse skov på noget af det – hvilket i øvrigt også er et vidt begreb, for du kan plante klimaskov, som f.eks. hurtigtvoksende Douglasgran, der har et stort CO₂-optag, og så kan du skabe noget mere biodiversitetsfremmende skov med forskellige mere langsomtvoksende arter. Det bliver nok en kombination. Men der skal også være nogle åbne områder med urørt natur eller overdrev med græssende dyr.

Den enkelte kan gøre en forskel

Selv forsøger han at leve op til idealet – også i det private. Han har købt en brugt Tesla, men tager oftest toget, spiser sjældent kød, er holdt op med at flyve, går ind for genbrug, og det seneste år har han og hustruen skåret kraftigt ned på tøjforbruget.

- Den enkeltes handlinger betyder noget. Jeg plejer at sige, at det kan godt være, at mit aftryk er en dråbe i havet, men det skal ikke være min dråbe, som får bægeret til at flyde over.

Interessen for naturen har han haft, siden han som dreng sejlede og dykkede og blev fascineret af livet i havet. Det var det, der gav ham lysten til at blive marinbiolog og lære om økosystemerne. Den dag i dag er det i naturen, han finder ro og helst vil opholde sig. I det hele taget har naturen mere at byde på, end mange i dag er bevidste om, mener han:

- Der er flere og flere mennesker, der lider af stress, og flere og flere unge, der får diagnoser. Og der tror jeg, naturen har en gavnlig effekt, men vi har glemt, at vi er en del af et større, evolutionært økologisk kredsløb. Det er også derfor, jeg er gået ind i det her projekt. Jeg prøver at gå forrest og fortælle om det, jeg laver. Det er ikke, fordi jeg vil pudse min glorie, men jeg håber, at der er nogle, der lader sig inspirere til at prøve at gøre noget andet end det, de plejer at gøre, siger han håbefuldt.

Har endnu større drømme om opkøb

Når du læser denne artikel, er de rette indflyttere til Kornerup Mølle formentlig fundet, og Jacob Jelsing er i gang med et nyt og større projekt. Han afslører, at han lige har skrevet under på en købsaftale på et næsten ti gange så stort område i Nordsjælland tæt på det fredede naturområde Heatherhill ved Rågeleje. Han kalder det Projekt Langelandsgaard, og planen er, at det skal igangsættes i løbet af 2025.

Men han stopper ikke der. Målet er at opkøbe mindst 1.000 hektar landbrugsjord i Danmark svarende til ti kvadratkilometer og oprette en fond eller noget lignende, som skal drive stederne på længere sigt.

- Det er mit første mål. Hvad der sker derefter, det har jeg ikke besluttet mig for endnu, men jeg kunne godt tænke mig at få andre investorer med, for jeg har ikke behov for at stå alene med det. Jeg vil sindssygt gerne arbejde sammen med andre. Jo flere vi er, jo hurtigere går det.

Skrevet af: Maja Plesner, Foto: Martin Bubandt