Natur på recept: Forskere vil gøre sundhedsvæsenet grønnere

Sundhed er det hele menneske - og naturen skal tænkes med

Hun har beskæftiget sig med natur og sundhed i 15 år. Meget af hendes forskning foregår i Terapihaven Nacadia i Hørsholm, der er en del af Københavns Universitet og forskningsområdet Arboretet. Arboretet blev grundlagt i 1936 og rummer en unik samling af omkring 2.000 forskellige arter af træer og buske fra hele verden – faktisk den største i Danmark. Terapihaven, der kun er åben for offentligheden to gange om året, er en vild skovhave, der bygger på viden om, hvordan grønne omgivelser får mennesker til at restituere, og havens udformning med en række stemningsfyldte retrætesteder understøtter naturbaseret terapi.

- Her undersøger vi, om vores behandlingsforløb giver den effekt, vi forventer, men også om naturmiljøerne fungerer. Hvilke steder er særlig betydningsfulde for deltagerne, hvilke aktiviteter fungerer, og hvor ofte og hvor lang tid har deltagerne brug for at være i et forløb? En anden del af vores forskning foregår i andre naturmiljøer eller i bynær natur, siger Dorthe Varning Poulsen.

Ifølge hende står vi netop nu midt i et paradigmeskifte for vores sundhedsvæsen. Man er nemlig de seneste år begyndt at betragte sundhed ud fra hele menneskets livssituation, hvor naturen også skal tænkes med.

- Hvis vi som samfund forstår at anvende det potentiale, naturen har for vores sundhed – både forebyggende og som en del af behandlingen – så viser international forskning, at der er store menneskelige værdier at hente. International forskning peger også på økonomiske besparelser for samfundet, når man tilbyder naturbaserede sundhedsindsatser, siger hun.

Skal mental trivsel være vores nye valuta?

Når naturen flytter ind i sundhedsvæsenet

F.eks. viser store undersøgelser, at bare det at være eksponeret for natur gør os sundere og giver os udsigt til et længere liv. Omvendt kan et liv i bymiljøer øge risikoen for stress, angst, depression, overvægt og diabetes.

- Vi ved fra videnskabelige studier, at luften, du indånder i skoven, indeholder stoffer, som er gode for dit helbred, ligesom dagslyset betyder noget for hjernen og påvirker dit søvnmønster. Det har f.eks. betydning for, om vi udvikler depression, siger Dorthe Varning Poulsen.

Wales har 7 trivselsmål - som trumfer alt for hele landet

Haver og natur på hospitaler

Den viden er både begyndt at påvirke den behandling, som patienter tilbydes under og efter sygdomsforløb, og den måde, sygehusene bliver indrettet på i dag.

Flere steder flytter naturen ind på selve hospitalet. F.eks. bygger det nye Sct. Hans Hospital på idéen om helende arkitektur, altså filosofien om, hvordan selve den måde, en bygning og dens omgivelser er indrettet på, i sig selv kan have en helende effekt, og på Aarhus Universitetshospital i Skejby er natur- og biodiversitet tænkt ind i planlægningen af haver og natur omkring hospitalet.

Og nu kommer den nye viden også alvorligt syge børn til gode. Dorthe Varning Poulsen er med i et nyt forskningsprojekt, der skal undersøge, hvad det gør ved syge børns sundhed, når de får adgang til natur – nærmere bestemt to store taghaver på toppen af det nye Børneriget ved Rigshospitalet, der forventes at åbne for patienter i 2027.

- For de meget udsatte børn kan selv den mindste infektion være alvorlig, og derfor har de indtil nu været totalt isoleret fra omverdenen. Fra at have haft en tanke om, at man skal beskytte børnene mod alt, skal vi nu undersøge, om man kan opleve det modsatte – at deres sundhed kan blive forbedret i kraft af naturen. Det er aldrig undersøgt før og er et kæmpe brud med forståelsen af, hvad der er farligt for os, og hvad der er vigtigt for os.

Taghaven skal indrettes, så børnene kan få adgang til mange forskellige planter, som måske kan give dem lyst til at bevæge sig mere.

- Det kan være godt for deres helbred. For når man bliver isoleret på en sengestue, går det voldsomt ud over motorikken, siger Dorthe Varning Poulsen.

Syge børn får adgang til grønne rum

En af dem, som selv har haft alvorlig sygdom tæt inde på livet, er Olivia Mindedal på ti år. Da hun var fem, blev hun ramt af kræft i blodet, leukæmi. Det blev opdaget en forårsdag i 2020, hvorefter hun blev indlagt og gennemgik et behandlingsforløb på to år med intensiv kemoterapi. Hun mener selv, at naturen hjalp hende i den svære tid:

- Jeg kan bedre lide at være ude på landet end i byen. Træerne gør, at vi kan trække vejret, siger Olivia.

Skoven, stranden og dyrene gav hende styrke og mod, da hun var syg. Derfor søgte hun og familien tit ud i det grønne, og Olivia havde f.eks. et par ophold i hesteterapi, hvor hun red i skoven og naturen.

- Vi har alle en plads i naturen. Der er man en del af noget større. Når man er syg, betyder det meget, siger Olivias mor, Vivi Mindedal.

Under kemobehandlingen blev Olivia indimellem ramt af influenza, forkølelse eller anden infektion, og så måtte familien hurtigt køre til Rigshospitalet, hvor de blev indlagt i isolation til akut behandling. Her var det svært at få det grønne til at spille den rolle, som de egentlig havde behov for.

- Det sværeste for mig var at navigere i hendes overskud. Du insisterer ikke på at komme ud i naturen, når dit barn er alvorligt syg. Barren er lav, så indimellem blev naturoplevelsen reduceret til at tælle mariehøns på billeder på hospitalsgangen eller til udsigten over trækronerne fra femte sal.

Fremover bliver adgangen til det grønne altså anderledes for børnene på børneafdelingen – herunder dem, som i lange perioder er i isolation, f.eks. efter en knoglemarvstransplantation. Forskere og læger på hospitalet kommer blandt andet til at se på børnenes motorik, antallet af infektioner, og hvordan børn og forældre trives.

- Sygdomsforløbet er også hårdt for forældrene, og det kan spille tilbage på børnene. Men med taghaverne kan det glædesfyldte og legende aktiveres mere, siger Dorthe Varning Poulsen.

De to taghaver kommer til at hente inspiration fra blandt andet Nacadia i Hørsholm og fra andre naturmiljøer, som stimulerer børns oplevelser. De bliver også anlagt ud fra viden om planters indvirkning på vores sundhed. Siden foråret 2024 har der været anlagt en testhave foran Rigshospitalet, og de erfaringer tager man med sig, ligesom et brugerpanel under det nye børnehospital er blevet spurgt, hvad de efterlyser under indlæggelse. Her svarer 93 pct., at naturen er det, de savner allermest.

- Vi kigger også meget på, hvilke planter der skaber fascination hos børn. Det kan være alt fra kastanjer til grankogler. I virkeligheden skal haverne ligne naturen og være rodede og vilde – så vidt det nu er muligt på tredje og femte sal.

Studier viser effekt af grøn terapi

Vender vi igen blikket mod den eksisterende forskning, så peger mere og mere altså på, at naturen med fordel kan blive inviteret ind i vores sundhedssystem. Også mennesker med hjernerystelse kan have gavn af naturbaseret terapi, det har et forskningsprojekt i terapihaven i Hørsholm vist. Et væsentligt element i behandlingen af mennesker, der kæmper med følger efter en hjernerystelse, er træning af øjets såkaldte samsyn, det vil sige evnen til at sammensmelte de to billeder, der kommer ind via hvert øje.

- Hidtil har man lavet indendørs øvelser for synet. Men vi rykkede ud i naturen og lavede øvelser, hvor borgerne ser på et træ langt væk fra, kommer tættere og tættere på, observerer barken, kigger op og ser på grenene og ned på stammen. Vi havde mange borgere igennem, og vi så signifikante forbedringer i forhold til symptomer på samsyn, hjernetræthed, koncentrationsbesvær og energiniveau, fortæller Dorthe Varning Poulsen og forklarer videre, at forskning i senhjerneskader også viser, at naturen inspirerer os til at være aktive og sunde.

- Det hænger sammen med, at der er mange sanseoplevelser i naturen, som åbner for ens erindringer og sætter dig i kontakt med det liv, du har levet. Det gør, at du engagerer dig mere og tager mere ejerskab for din egen genoptræning.

Hun peger på, at der inden for forskningen også er interesse for tarmsystemets betydning for udviklingen af en lang række sygdomme som depression og ADHD. Og måske skal de stigende problemer med mistrivsel løses med hjælp fra naturen:

- Vi har en formodning om, at de bakterier og sporer fra træer og planter, som vi optager gennem huden og luften, kan have stor betydning for vores tarmflora og måske kan få betydning for forebyggelse af en række sygdomme,” siger hun og uddyber: ”Ser vi på forebyggelse af kræft, ved vi fra asiatiske studier, at visse nåletræer udskiller phytoncider, som er en del af deres egen beskyttelse mod skadelige organismer. Studier peger på, at de også kan have betydning for vores immunsystem. Men vi har også brug for at vide, hvilke stoffer i den danske natur der har indflydelse på vores sundhed. Hvordan påvirker stofferne ved Vesterhavet eller den nordsjællandske kyst os, og hvilke stoffer og æteriske olier i planter fra de forskellige danske skove er gode for os? Det skal vi blive klogere på.

Olivia går i dag i 4. klasse og har været rask i 2½ år. Men kort tid efter Olivias forløb blev familien igen ramt af sygdom. Et halvt år efter at Olivia havde afsluttet sin behandling for leukæmi, fik Vivi Mindedal konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen. I januar 2023 fandt hun en knude ved halsen og var igennem et kirurgisk behandlingsforløb.

I den forbindelse begyndte hun at vinterbade og nød at vække kroppen til live i det iskolde havvand. Naturen spillede i det hele taget en stor rolle gennem hele kræftforløbet. Hendes egen læge henviste hende til naturterapi gennem kommunen, og det blev startskuddet til et længere forløb i Mariebjerg Terapihave i Gentofte, der bygger på filosofien om vilde haver. Haven huser alt lige fra bærbuske, blomster og bøge- og fyrretræer til en lille sø.

- Vi mediterer og bruger naturen til at komme os. F.eks. har vi talt om, hvordan egetræet smider grene for at stå stærkere i stormen, siger hun.

- Efter den snak gik det op for mig, at jeg måtte give afkald på nogle relationer, som ikke var der for os under kræftforløbene. Så jeg har selv måttet smide rådne grene. Nogle gange er det nødvendigt, så nyt kan vokse ud – ny livsglæde og bedre trivsel.

Flere kommuner er da også begyndt at henvise til naturterapeutiske forløb, og steder som kvindekrisecentret Dannerhuset og Filadelfia Hospice i Dianalund har i dag terapihaver efter inspiration fra haven i Hørsholm. Men spørger man Dorthe Varning Poulsen, bliver der ikke henvist nok til grønne tilbud.

- De praktiserende læger er typisk tilknyttet regionerne og har ikke altid mulighed for at henvise til kommunale tilbud. De strukturelle barrierer gør, at de grønne sundhedsindsatser ikke får lov til at folde sig helt ud.

Hun er med i et forskningssamarbejde med blandt andet Forskningsenheden for Almen Praksis, hvor de udvikler rammerne for naturbaserede sundhedsindsatser til mennesker med stress, angst og depression. Flere pilotforløb bliver lige nu afprøvet i Silkeborg og Kolding Kommuner og på Psykiatrisk Center Glostrup.

- Når vi kender resultaterne, skal de naturbaserede sundhedsindsatser gerne skaleres ud til hele Danmark. Og vi håber, at vi kan sætte et endnu større skib i søen, så langt flere mennesker kan få gavn af naturen.

Danmark tøver, mens nabolande går forrest

Selvom de grønne sundhedsindsatser spreder sig som ringe i vandet, så anbefaler Sundhedsstyrelsen endnu ikke naturbaserede indsatser som en del af behandling eller rehabilitering. Derfor mangler vi stadig det sidste skridt på vejen mod et grønt sundhedsvæsen, hvor læger henviser til naturterapi på samme måde, som de henviser til en psykolog, fysioterapeut eller kiropraktor, påpeger Dorthe Varning Poulsen.

Og vender vi blikket ud over de danske grænser, er flere lande noget længere fremme. Det gælder f.eks. Japan og vores nabolande Sverige og Norge, hvor natur bliver udskrevet på recept. I Skåne har man bedt Sveriges Landbrugsuniversitet, som arbejder med naturbaserede sundhedsindsatser, udarbejde de retningslinjer, man skal leve op til som behandler. Det fortæller Anna-María Pálsdóttir, der er forsker ved landbrugsuniversitetet.

- Vi har implementeret en naturindsats som en supplerende støtte til igangværende behandling. Hvis man f.eks. er ramt af stress eller depression, kan man blive henvist til en naturbaseret indsats i skoven for også at finde overskud til at deltage i samtaleterapi hos en psykolog eller behandling hos en læge, fortæller hun.

Skåne har i ti år haft denne grønne indsats, som i høj grad fungerer ved at inddrage en bred vifte af private udbydere.

- Vi arbejder på at brede den naturbaserede genoptræning ud til hele Sverige. For en lang række borgere har gavn af det. Det gælder f.eks. unge piger, der lider af anoreksi. Forskning viser, at de får mere mod på livet og reducerer deres medicinforbrug efter et forløb med rideterapi i skoven.

Står det til Dorthe Varning Poulsen skal vi også meget mere ud over stepperne herhjemme i Danmark:

- Hvis vi vil hæve befolkningens sundhed, skal vi benytte naturbaserede sundhedsindsatser meget mere. For naturen kan så meget mere, end vi aner.

Og spørger man Vivi og Olivia Mindedal, er der da heller ikke nogen tvivl om, at naturen har spillet en afgørende og positiv rolle for begge deres sygdomsforløb. Selvom Olivia er helbredt, døjer hun i dag med følger af kemoen. Hun har uro i benene og svært ved at koncentrere sig i længere tid i skolen. Men for Vivi Mindedal er det lange, brune hår, der flagrer om ørerne, når Olivia leger, et tegn på liv og nye gode tider:

- Det har været et langt, sejt træk,” siger hun. ”Men jeg tror helt sikkert, naturen var medvirkende årsag til, at vi kom så godt igennem det. Vi regenererer og finder begge energi i naturen.

Af: Laura Elisabeth Lind, Foto: Tilde Døssig