Ny aftale: Nu forbydes trawlfiskeri i store havområder

Efter flere års tilløb har regeringen sammen med et bredt flertal i Folketinget nu endelig landet en aftale, som sætter retning for fiskeriet i de kommende år. En aftale på knap to milliarder kroner, som løber over de kommende år. Det vigtigste element for Danmarks Naturfredningsforening har været et opgør med bundslæbende skadeligt fiskeri i de indre danske farvande. Med aftalen indføres et stort trawlfrit område i hele Bælthavet, herunder Isefjord samt i flere vigtige områder i Kattegat omkring eksisterende Natura 2000-områder og et stort havområde ud for Djursland, som er foreslået af Verdensnaturfonden (WWF) og Danmarks Naturfredningsforening.

Præsident Maria Reumert Gjerding siger:

- Bundslæbende fiskeri er meget skadeligt overfor havnaturen – og udgør en væsentlig trussel mod den marine biodiversitet. Derfor kæmper vi i Danmarks Naturfredningsforening også for et generelt forbud mod alt bundslæbende fiskeri i dansk hav. Den nye fiskeriaftale beskytter hele Bælthavet og store dele af de indre danske farvande mod skadeligt trawlfiskeri. Det er vigtigt. Og vigtigt, at aftalen hermed også anerkender, at vejen til reelt at beskytte havnaturen er ved at forbyde fiskeri med bundslæbende redskaber.

En sejr for naturen

De nye trawlfrie områder er en principiel sejr for naturen – og indvarsler et nyt paradigme i den marine naturbeskyttelse, men der er også torne i aftalen. For regeringen har stædigt holdt fast i, at der stadig skulle trawles i en række beskyttede havområder, og det får kritik fra naturorganisationen.

- Bundslæbende fiskeri hører ikke hjemme i beskyttet hav. Og det er naturligvis skuffende, at regeringen stædigt har fastholdt det. Men vi tager de trawlfri områder positivt ned som et vigtigt første skridt. Og så vil vi arbejde hårdt for, at de her nye trawlfrie områder bliver reelt beskyttet så hurtigt som muligt. Og så kæmper vi fortsat for at få naturskadelige bundslæbende redskaber ud af hele det danske hav – og i særdeleshed vores iltsvindsramte fjorde og beskyttede habitatområder, siger Maria Reumert Gjerding.

De trawlfrie områder kan først implementeres efter en en proces i EU, hvor Danmarks nabolande har mulighed for at gøre indsigelse, ligesom forbuddet mod muslingeskrab også vil tage op til otte år at indføre.

Aflyst klimaafgift er en grøn falliterklæring

Men ligeså mange positive ord, der er om aftalens trawlfri områder – ligeså skuffet er Maria Gjerding over den aflyste klimaafgift. For en måned siden rejste Det Økonomiske Råd en hård kritik af regeringens planer om at suspendere fiskeriets klimaafgift. Den kritik deler Danmarks Naturfredningsforening. For fiskeriet bliver nu det eneste erhverv i hele Danmark, som ikke betaler for deres forurening af klimaet. Og det er en særbehandling af den del af fiskeriet, som både skader havbunden og klimaet mest, siger præsidenten.

- Aflysningen af fiskeriets klimaafgift giver ingen mening overhovedet. Og det er målrettet støtte til den del af fiskeriet, som burde omstilles til bæredygtigt fiskeri, men nu helt slipper for at gå i gang med omstillingen. Og så er det et uheldigt signal om, at man kan undslå sig klimaafgifter, hvis man brokker sig nok. Det skader hele troværdigheden i Danmarks klimapolitik, siger Maria Reumert Gjerding.
Udover store trawlfri områder og en suspendering af fiskeriets klimaafgift frem til og med 2028 rummer aftalen også en lang række gode og dårlige initiativer. Mest positivt fremhæver Maria Gjerding, at der igangsættes en proces for beskyttelsen af Vadehavet, som er udpeget som UNESCO verdensarv, og at der sikres en kystfiskerordning, der kan sikre stabile rammer omkring de skånsomme fiskere.

Uambitiøs plan om dokumenteret fiskeriet

Præsidenten ærgrer sig samtidig over, at regeringen har ignoreret anbefalingen fra forskere, NGO’ere og den regeringsnedsatte fiskerikommission om at indføre et fuldt dokumenteret fiskeri med obligatorisk kameraovervågning, GPS- og redskabssensor. Nu er der kun en løst formuleret ambition om dokumenteret fiskeri i 2033.

- Det er et velbelyst problem, at alt for mange sårbare eller uønskede fiskearter ender døde i fiskernes bundtrawl. Ulovligt udsmid af bifangst er et velkendt problem i dansk fiskeri. Der er bred konsensus blandt forskere og NGO’er om, at fuldt dokumenteret fiskeri er et nødvendigt skridt mod et ansvarligt fiskeri . Og her har aftalen store mangler, selvom en række partier har forsøgt at få regeringen med på at skabe større transparens og kontrol med fiskeriet, siger Maria Reumert Gjerding.

- Aftalen er samlet set bestået – men bestemt ikke prangende. Og der vil være behov for, at Folketinget og kommende regeringer lægger store nye tiltag ovenpå over de kommende år, hvor flere trawlfrie områder – og så en reel omstilling af fiskeriet til skånsomme fiskeredskaber – står øverst på vores liste, siger præsidenten.