Regeringen har for nyligt fremlagt en række nye tiltag, som skal modvirke ulveangreb på husdyr. Det handler blandt andet om reviderede krav til hegning, mere tilskud til hegning, og endelig et større incitament for husdyrholdere til at beskytte deres dyr mod angreb, som de er forpligtiget til ifølge dyrevelfærdsloven. Desuden står det nu også klart, at oplever en fåreavler gentagne angreb uden at handle på det, så vil erstatningen for dræbte dyr bortfalde.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Gjerding glæder sig over de nye tiltag:

- Vi er gået fra at diskutere om ulven overhovedet skal være i Danmark til nu for alvor at forholde os til, hvordan vi sameksisterer. Det er godt og jeg er glad for, at der nu politisk tages ansvar, så vi kan arbejde konkret på at nedtrappe konflikterne mellem landbruget og ulve, siger Maria Reumert Gjerding.

Myndigheder har ikke håndhævet dyrevelfærdslov

Der har siden 2012 været registreret 391 ulveangreb, og i mange tilfælde oplever fåreholderne mere end et angreb. Ifølge flere angreb, men blot 11 har søgt om tilskud til ulvesikkert hegn.

Ifølge dyrevelfærdsloven er myndighederne forpligtiget til at give påbud til fåreholdere, der ikke beskytter deres dyr tilstrækkeligt. Men ifølge en aktindsigt, som Jyllands Posten har søgt i Fødevarestyrelsen, så er der ikke en eneste gang givet påbud til en fåreavler om at overholde dyrevelfærdsloven efter ulveangreb.

- Vi er nødt til at have fødevareministeriet til at arbejde aktivt for de løsninger, der er enighed om og som i øvrigt er lovplitige for fleres vedkommende. Ulven hører hjemme her i landet og hegning er løsningen for dyreholderne. Det er ministeriets opgave at få de to ting til at spille sammen. Nu håber jeg, at de nye tiltag vil betyde, at vi fremover kommer til at se langt færre eksempler på fåreholdere som oplever gentagne angreb, men alligevel ikke ulvesikrer deres hegn, siger Maria Reumert Gjerding.

Lavere hegn må ikke komme ulven til last

Det lykkedes ikke at få blandt andre DN's forslag om hegnsvagter - dvs en alarm, hvis strømmen i hegnet går, ind i den nye aftale. Til gengæld lykkedes det at sikre, at ulvehegn fremover indrettes, så ulvene får sværere ved at krybe under dem.

Desværre krævede fåreholderne så modsat, at hegnene bliver tilsvarende lavere, selvom det kan betyde, at ulvene lettere kan forcere dem. Det krav fik de igennem. Til gengæld glæder det DN, at det så til gengæld lykkes at afmontere automatikken i et ulveangreb bag ulvesikre hegn udløser stemplet ”problemulv”. Straks en ulv får det stempel skydes den, men al den stund, at hegnet ikke er fuldt ud sikkert, bør tvivlen komme ulven til gode i første omgang:

- Vi skal beskytte husdyrene, men vi skal også beskytte ulven og vi skal ikke skyde i blinde. Før vi kan stemple en ulv som problematisk, skal vi være sikre og det gør vi ikke ved konstant at stemple den som et onde. På den vis har vi alle et ansvar at løfte i vores kommunikation og handling, siger Maria Reumert Gjerding.

alt
Tine Gjerløv
Chefrådgiver
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 85 22 08