Bisonokser flytter ind i kendt dansk naturområde
- Vild natur
- 20. maj 2020
Lille Vildmose har overtaget fire europæiske bisoner fra Randers Regnskov. De går p.t. i karantænehegn, men til næste forår skal de sættes ud på et større område i den kendte mose i Nordjylland - og senere får de følgeskab af flere artsfæller.
I alt skal op mod 20 europæiske bisoner gå rundt i området og spise og skabe uorden.
Jacob Skriver kører sin bil ind til siden og trækker kikkerten frem. Mindre end 50 meter derfra står en elgtyr og hiver barken af et birketræ.
- Den er i gang med at være elg på helt naturlig vis. Den bidrager til økosystemet, og jeg bliver helt glad indeni, fordi det er et tegn på, at det, vi gør, virker, siger han og uddyber:
- Vi arbejder med at genetablere og sikre naturen.
Jacob Skriver har de seneste otte år stået for driften af Lille Vildmose. Først som assistent og senere som driftsleder for Aage V. Jensen Naturfond, som ejer størstedelen af området. Han bor selv i udkanten af det 65 km² store naturområde, der ligger i Himmerland.
- Jeg elsker at bevæge mig i området. Det har en masse iboende dynamik og en høj grad af balance. I områdets gamle skove er der fuld skrald på arterne, siger Jacob Skriver.
Elgene er sammen med andre store pattedyr som vildsvin, krondyr samt heste og kvæg, der ligner de oprindelige vildheste og urokser, med til at skabe både dynamik og balance i naturen.
Og snart får de hjælp fra den europæiske bison.
En del af Lille Vildmose er dækket af grove græsarter, som krondyrene ikke spiser. Men det er guf for de europæiske bisoner, der kan æde op mod 60 kg i døgnet. Det giver mere lysåben skovnatur.
Dyrene vejer op mod 800 kg og i kraft af sin vægt træder de skovbunden mere op end kronvildtet gør. Det skaber spirebede til planter og bar jord til flere insekter. Samtidig er de europæiske bisoners tykke pels god til at sprede frø i området.
Kort fortalt skal de store dyr skabe ny dynamik og flere levesteder til en lang række arter af planter, smådyr og insekter.
- Og de må hellere end gerne gå voldsomt til værks. Når de skræller bark af træerne, er det bare en del af variationen og naturrigdommen, siger Jacob Skriver, der glæder sig til at se bisonerne i aktion.
- Og da de oven i købet er truet, synes vi, det var oplagt at bringe dem til Lille Vildmose.
Projektet bliver da også bakket op af EU, Mariagerfjord og Aalborg Kommune samt forskere fra Københavns og Aarhus Universitet.
Lille Vildmose er et oplagt sted for store planteædere, fordi området er så stort.
- Det giver sammenhæng i landskabet. Jo større områder, jo vildere dynamikker kan man få, siger Jacob Skriver, der samtidig pointerer, at der ikke har været produktion i området de seneste 100 år.
For ifølge Jacob Skriver er landbruget og skovdriften er årsag til, at de store pattedyr skal hegnes inde.
- I Danmark er man desværre nødt til at tænke i hegn, for der er så mange mennesker og dyrkningsinteresser fra både landbrug og skovdrift rundt omkring naturområderne. Hvis man vil have store vilde dyr i naturlige tætheder, så er det svært at forestille sig uden hegn. For dyrene flytter sig naturligt efter maden, og der er en mark bare mere interessant end en eng, forklarer han.
- Hegnet giver mulighed for store dyr, så jeg synes, det er et privilegie. Jeg tænker det ikke, som at vi hegner dyrene inde. Vi hegner dyrkningsinteresserne ude.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at hegning kan være et meget vigtigt redskab til at sikre naturpleje i et område. Så længe at offentligheden stadig kan få adgang til naturen. Klik her og find 'DN mener om hegning'.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.