I fjorten af de mest husdyrintensive områder i Danmark, med det største behov for at reducere kvælstofudledningen, kan den grønne trepartsaftale få den konsekvens, at en del af landbruget ændres markant. Det er særligt i Sønderjylland, Midtjylland og omkring Limfjorden. Det viser en ny analyse fra CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening.

Læs også: Hvad er den grønne trepart, og hvordan vil den gavne klima, natur og vandmiljø?

I de fjorten vandoplande vil der sandsynligvis skulle udtages omkring 170.000 hektar, hvis man skal nå vandmiljømålene med arealudtag og markregulering – og næsten hver tredje husdyr forsvinder i 2030. Det vil give en samlet national nedgang i husdyrproduktionen på 11 procent alene som resultat af arealudtag i de 14 vandoplande. Det er langt overvejende kvægbestanden, der vil blive nødt til at gå ned.

Man kan forvente en mindre, men lignende effekt i nogle af de resterende vandoplande. Dertil kommer effekten af en CO2-afgift og etablering af skove, vådområder og natur i vandoplande der ikke indgår i denne analyse, som også vil bidrage til at reducere landbrugsarealet og dermed husdyrproduktionen. Ifølge en tidligere beregning fra Finansministeriet vil CO2-afgiften alene give en reduktion af husdyrproduktionen på samlet 6,4 procent i 2035.

Arealudtag har betydning for husdyrproduktionen

Analysen baserer sig på tal fra virksomheden ConTerra, som har analyseret og udregnet fordelingen af husdyr i Danmarks 108 vandoplande og nødvendige harmoniarealer, som er landbrugsarealer med en gødningskvote – som altså kan anvendes til at udbringe husdyrgødning på.

Med trepartsaftalen er Landbrug & Fødevarer, regeringen, Danmarks Naturfredningsforening og de øvrige parter blevet enige om, at kvælstofudfordringen skal løses gennem permanent udtag af landbrugsjord og markregulering, senest realiseret i 2030.

Det vil sige, at der i de vandoplande, hvor indsatsbehovet er størst, skal udtages mest areal for at reducere udvaskningen til vandmiljøet tilstrækkeligt.

Og når landbrugsarealet bliver mindre, har det særligt betydning for to forhold: der mangler areal til udbringning af husdyrenes gylle og der bliver mindre areal til produktion af grovfoder til malkekøer.

Der er grænser for, hvor langt en landmand kan fragte sin gylle og grovfoder uden, at det øger omkostningerne så meget at produktionen bliver urentabel.

Store regionale effekter af kvælstofregulering og arealudtag

Det er særligt de husdyrtætte vandoplande omkring Limfjorden, Midtjylland og Sønderjylland, som forandres, når trepartsaftalen om at reducere kvælstofforureningen via arealomlægning og markregulering realiseres.

Ifølge analysen fra CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening vil husdyrbestanden fx omkring Halkær Bredning blive reduceret med over 70 procent. I den indre del af Mariager Fjord vil husdyrbestanden blive halveret. I Bjørnsholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning forsvinder hver tredje husdyr.

Og i Knude Dyb mellem Kolding, Vojens og Ribe, og Ringkøbing Fjord – to af de største vandoplande i Danmark – vil der komme en nedgang i husdyrbestanden på mellem 38 – og 19 procent.