Trods efterår og blæst: Rekordstort iltsvind dræber fortsat dansk hav
Ny rapport viser, at iltsvindet dette efterår er 5-7 gange større end normalt på samme tid. Det sene efterårs-iltsvind rammer netop de havområder, hvor regeringen nu vil slække på miljøindsatsen.Efterårets blæst og bølger plejer at puste frisk og iltrigt vand rundt i de danske farvande og fjerne iltsvindet de fleste steder og sørge for, at fisk og bunddyr igen kan ånde frit. Men ikke i år.
Selv i oktober måned et godt stykke inde i efteråret holdt iltsvindet fortsat sit kvælende greb om naturen i de store dele af det danske hav.
Det fremgår af en ny iltsvindsrapport fra Ecoscience, DCE, ved Aarhus Universitet for oktober måned.
Her advarer forskerne bag rapporten om, at det vedholdende og dræbende iltsvind gør stor skade på livet i havet. De skriver bl.a. om fortsættelsen af det værste iltsvind i 22 år, der i september ramte dansk hav:
”Siden august har forholdene været meget kritiske for især bundlevende dyr, fisk og planter i et stort område. En så lang periode med meget dårlige iltforhold på store arealer har omfattende økologiske konsekvenser”, står der i den nye iltsvindsrapport.
Her fremgår det også, at udbredelse af iltsvindet i dansk hav i oktober 2024 var 5-7 gange større end på samme tid de seneste tre år.
Det samlede areal berørt af iltsvind udgjorde i oktober hele 2.300 km2, dvs. et areal på størrelse med Lolland-Falster og Bornholm tilsammen. Heraf var knap en tredjedel påvirket af kraftigt iltsvind.
Kortet overfor viser udbredelsen af iltsvind i det danske hav i oktober. Aarhus Bugt, de midtjyske fjorde og havet nord for Fyn var ramt af moderat iltsvind, mens det stod endnu værre til i bl.a. sydfynske øhav, der havde kraftigt iltsvind. Det er samtidig de områder, hvor regeringen ønsker at slække på kravene til landbrugets kvælstofforurening. Kilde: DCE, Aarhus Universitet.
Fisk og bunddyr som krabben her risikerer at dø af iltmangel eller svovlbrinte, hvis den ikke når at flygte, når iltsvindet breder sig i dansk hav. Iltsvindet kommer, fordi den massive kvælstofforurening fra landbruget fører til unaturlig stor algevækst. Når algerne dør, bruger de ilten ved havbunden i nedbrydningsprocessen.
Mens iltsvind hærger dansk hav, vil regeringen slække miljøindsats
Det rekordstore oktober-iltsvind kommer netop som regeringen vil slække på indsatsen overfor kvælstofforurening fra landbruget, og det giver på ingen måde mening, lyder det fra præsident i Danmarks naturfredningsforening.
- Det er opsigtsvækkende og stærkt bekymrende, at iltsvindet er så massivt så sent på året, og det skyldes jo den alt for store kvælstofudledning fra landbruget, siger hun og fortsætter:
- Det burde være helt klart for enhver, at tiden på ingen måde er til at lempe kvælstofkravene til landbruget, som regeringen ellers lægger op til. Det er omvendt brug for at styrke indsatsen, siger hun.
Regeringen forsøger at gøre en lempet kvælstofindsats til del af de politiske forhandlinger om aftalen i den grønne trepart.
Forhandlingerne har de seneste uger ligget stille, bl.a. pga. af uenighed mellem regeringen og Folketingets partier om kvælstofkravene til landbruget.
Regeringen har fremlagt tre scenarier for kvælstofreduktion. Partierne i forhandlingerne kæmper for den skrappeste model for kvælstofreduktion, som er den model forskerne siger, er den eneste der virker. Modsat ønsker regeringen en miljømæssigt svageste model, der vil slække på kravene til landbrugets udledninger i store dele af indre danske hav.
90 pct. af den menneskeskabte kvælstofudledning i de indre danske farvande kommer fra gylle og kunstgødning, der spredes på landbrugets marker. En ny opgørelse viser, at kvælstofudledningen i 2023 blev målt til 65.000 tons. Det er en markant stigning i forhold til tidligere år. Udledningen skal i følge forskerne ned på 38.000 tons, hvis det danske hav skal få det godt igen.
Regeringen vil lempe krav, hvor efterårets iltsvind ramte værst
De havområder, hvor regeringen vil lempe på indsatsen mod kvælstof, er omtrent de samme, der var allerværst ramt af det sene iltsvind i oktober.
Nemlig i Det sydfynske Øhav, de sønderjyske fjorde og det centrale Lillebælt, samt havet omkring Aarhus Bugt og Samsø - og Vejle Fjord.
Det vil være et kæmpe svigt af det danske hav, hvis regeringen får held til at slække eller helt fjerne kravene om langt mindre kvælstof, præcis der, hvor den nye rapport viser, at problemerne med iltsvind er størst, lyder det fra Maria Reumert Gjerding:
- Det er helt afgørende, at vi hurtigt får sænket udledningen af kvælstof fra landbruget og får udtaget de jorde, hvor udledningerne er mest skadelige. Alt det den grønne trepart lægger op til. Der er med andre ord brug for, at vi kommer i gang nu!
Hun understreger at regeringens ønske om at udvande eller helt sløjfe eksisterende kvælstofindsatser ikke er del af aftalen i den grønne trepart, som Danmarks Naturfredningsforening har været med til at indgå.
- At regeringen nu lægger op til at vælge den slappeste og dårligste model for kvælstofreduktion er under al kritik, lyder det fra Maria Reumert Gjerding.
Læs hele iltsvindsrapporten for oktober 2024 her
I den sydlige del af Lillebælt er havnaturen ramt af både kraftige og vedholdende iltsvind, samt af et intensivt bundtrawlsfiskeri. Det kan forværre miljøtilstanden i et havområde ramt af iltmangel, når havbunden forstyrres med bundslæbende redskaber viser ny forskning.
Efterårets iltsvind var slemt i bundtrawlet hav
I flere af de havområder, hvor årets rekordstore iltsvind var værst, er samtidig områder, hvor der fortsat trækkes tunge fiskeredskaber gennem havbunden og naturen her.
På iltsvindskortet for oktober lyser et kraftigt iltsvind således ildrød i sydlige Lillebælt - i de dybe render mellem Als på den ene side og Fyn og Ærø på den anden. Her er der samtidig et intensivt fiskeri med bundtrawl, viser DTU Aquas oversigt over fiskeri med bundslæbende redskaber.
Det samme er tilfældet i bl.a. Aabenraa Fjord og havet nord for Fyn, hvor det er muslingefiskernes jernskrabere, der trækkes gennem den iltsvindsramte havbund.
Det er rigtig skidt at fiske med bundslæbende redskaber i områder, hvor havmiljøet i forvejen har det dårligt. Det fremgår bl.a. af resultaterne af et laboratorie-studie, som for få uger siden blev publiceret af Aarhus Universitet. Seniorforsker Christian Lønborg stod i spidsen for studiet og sagde dengang om resultatet:
- Vores studie tyder på, at forstyrrelser af havbunden kan gøre problemerne værre i allerede ramte havområder. Det kan føre til ekstra iltforbrug tæt ved havbunden og dermed forringe tilstanden.
Læs mere her: Ny forskning slår fast: Bundtrawl medvirker til iltsvind og CO2-udslip
De to kort ovenfor viser, at der i Bælthavet både kraftigt iltsvind og intensivt fiskeri med bundtrawl i farvandet mellem Als og Fyn/Ærø. Det er en rigtig dårlig kombination, viser nyligt studie fra Aarhus Universitet. (Kilder: Iltsvindskort okt. 2024, DCE, Aarhus Universitet - og DTU Aquas kortlægningsværktøj: Dansk fiskeris aftryk på havbunden - perioden 2017-22)
