Over halvdelen af de danske fjorde har været ramt af iltsvind de seneste tre år. Og kun to af dem er ifølge Miljøstyrelsen i god økologisk tilstand.

Derfor har tusindvis af danskere den seneste måned bakket op om et fælles opråb og fragtet en stafet igennem samtlige danske fjorde. På sin vej igennem landet har stafetten været igennem 30 unikke og smukke fjorde, som er med til at definere det danske landskab, og som er højt elskede af de mennesker der bor og færdes omkring dem.

Stafetten er blevet bragt frem af alle dem, der elsker havet: Fra lystfiskere og sejlere til dykkere og windsurfere. Fra hånd til hånd, fra fartøj til fartøj og fra fjord til fjord har stafetten rejst på tværs af landet for at sætte fokus på de enorme problemer med kvælstofforurening og iltsvind.

Læs også: Se hvor slemt det står til med din lokale fjord

Her kan du se en kort video om stafettens vej gennem Danmark og hele vejen frem til Christiansborg.

Hjælp os med at redde fjordene

Mange danskere har i et fælles nødråb fragtet en stafet gennem 30 danske fjorde med kurs mod Christiansborg og med et klart budskab: Red vores fjorde!

Du kan støtte vores arbejde for fjordene med 30 kroner.

Se video om det fælles opråb for fjordene