Klimaklogt og min klima-aftale

Gå til indhold

Personlige klima-aftaler fik syv ud af ti til at ændre vaner.

I 2019 kom klima for alvor på dagsordenen, og flere danskere ville gerne gøre en forskel for klimaet. Men mange vidste ikke, hvad de skulle gøre. Derfor lancerede Danmarks Naturfredningsforening kampagnen Klimaklogt.

“I mange år har vi talt om at leve klimavenligt. Men der skal mere end lidt høflighed til – der skal handling bag ordene. Nu skal vi leve klimaklogt!”

Først udgav DN guiden til en klimaklog sommer med gode råd til at mindske sit CO2-aftryk.

Det udviklede sig til en hjemmeside, en brevkasse med klima-dilemmaer og et nyhedsbrev fyldt med viden og guides.

Kampagnen kulminerede med Min klima-aftale

Over 9.000 danskere lavede deres egen personlige klima-aftale, hvor de forpligtede sig til at gøre tre ting mere klimavenligt i et år.

Hvad valgte deltagerne?

  • 58,4 % ville undgå madspild i 1 år

  • 51,5 % ville spise halvt så meget kød i 1 år

  • 37,4 % ville gøre sin have til en CO2-magnet

  • 30,9 % ville gøre sin bolig grøn

  • 25,9 % ville lade være at flyve i 1 år

  • 25,7 % ville forpligte sin politiker til en ambitiøs klimapolitik

  • 21,8 % ville gå eller cykle på arbejde i 1 år

  • 19,5 % ville halvere sit dataforbrug på 1 år

  • 18,1 % ville ikke købe noget nyt i 1 år

  • 10,8 % ville gøre sin pensionsopsparing grøn.

Undervejs lavede Fredlund Research en undersøgelse blandt 1.057 danskere, der havde lavet en personlig klima-aftale.

98 procent levede efter deres klima-aftale, og syv ud af ti sagde, at de havde ændret vaner i hverdagen på grund af aftalen.

Flere ville være del af bevægelsen

Kampagnen var en ny, anderledes og effektiv måde at engagere danskerne i klimasagen. Den var i øjenhøjde og præsenterede deltagerne for konkrete handlemuligheder. Uden at løfte pegefingeren.

Kampagnen blev da også rost af brancheforeningen ISOBRO, DBA, e-Boks, Bolius, Sikker Trafik, Cyklistforbundet og Den Grønne Studenterbevægelse. Mens flere virksomheder rakte ud for at starte et samarbejde.

Som det hed i kampagnen: Bliv del af bevægelsen, der handler... KLIMAKLOGT

Du kan stadig få en klimaklog hverdag

Foto: © Nik Unsplash

Du kan stadig få en klimaklog hverdag

DN vil stadig gerne hjælpe danskerne til nye vaner, der holder vores forbrug inden for planetens grænser.

Drømmer du om en grønnere livsstil - uden at gå på kompromis med livskvaliteten? Vi guider dig.