71 kommuner forpligtede sig til at nedbringe deres CO2-udslip med mindst to procent om året.
Kommunerne havde - og har stadig ikke – obligatoriske mål for at reducere deres CO2-udledninger. For at hjælpe dem på vej startede Danmarks Naturfredningsforening projektet Klimakommuner i 2007.
En kommune kunne blive Klimakommune ved at lave en aftale med DN, som forpligtede kommunen til at nedbringe CO2-udslippet fra egne aktiviteter med minimum to procent om året.
Aftalen hjalp kommunen til at iværksætte konkrete initiativer til fordel for klimaet på lokalt plan.
Ved projektets afslutning i april 2021 kunne 71 af Danmarks 98 kommuner kalde sig for Klimakommune.
I dag har 96 kommuner et reduktionsmål
Aftalen skulle gælde i minimum i fem år og gjaldt for kommunen som virksomhed.
Der var ingen grænser for, hvilke initiativer kommunen kunne igangsætte for at nå sit mål.
Det kunne være alt lige fra energibesparelser i kommunens egne bygninger til større vedvarende energiprojekter. En klimakommune startede som udgangspunkt med at reducere CO2-udslippet fra egne bygninger, drift, indkøb osv.
Senere kunne kommunen udvide arbejdet med CO2-reduceringen til hele kommunen.
DN gav stafetten videre til DK2020/Klimaalliancen, der er et partnerskab mellem Realdania, KL og de fem regioner samt C40 og Concito.
I dag har alle kommuner - på nær to - en plan for at reducere deres CO2-udslip.