Plast

Meget plast er lavet af olie. Derfor skal vi producere mindre - og blive bedre til at genbruge og genanvende plasten. 

Vi er ved at drukne i plast og meget af det havner ikke til genbrug eller genanvendelse - men ryger til forbrænding eller havner i naturen.

Mange af de produkter, som vi bruger i dagligdagen, indeholder plast. Plast har mange smarte egenskaber, da det både er et holdbart og let materiale.

Men plast har også en bagside: Det er oftest lavet af olie og skader derfor klimaet, når det produceres og senere brændes af.  Den globale produktion af plast udleder i dag mere CO2 end den samlede globale luftfart. Seks procent af verdens udvinding og produktion af olie går til at lave plast. 

Problemet er især måden vi bruger det på. Meget plast er produceret til kort tids brug - det er spild af ressourcer.

Derudover er der meget forskning, der tyder på, at plast efterhånden er alle steder - fra toppen af Mount Everest til det dybeste hav og endda i menneskekroppen. 

Desværre havner meget plast i naturen og i havene, hvor det tager mange år at nedbryde.

Mens plasten ligger i naturen - på land eller i vand - kan det være til stor skade for dyr, der kan komme til at spise det eller blive fanget i det.

Beregninger viser, at der i 2050 vil være lige så meget plast i havet, som der er fisk, hvis vi fortsætter overforbruget.

Der er identficeret over 16.000 kemikalier forbundet mest plastproduktion, hvoraf mindst 4200 af dem anses for at være højrisko-kemikalier i forhold til menneskers sundhed og miljøpåvirkninger. 

Vi ved altså, at vores enorme overforbrug af plast kommer med en markant bagside, men vi har endnu ikke det fulde overblik over, hvordan plastproduktion, forbrug og bortskaffelse af plast påvirker og skader hele økosystemet.

Hvor skal vi starte med at gøre op med plast?

Vores første og største opgave på plastområdet er at reducere produktionen. Vi skal kort og godt lukke for hanen, så der ikke hele tiden er brug for at bruge nye materialer.

I dag bliver rigtig meget plast designet, uden at det er indtænkt i designet, at produktet skal kunne holde længe, for derefter at kunne genbruges eller genanvendes. Produktet er med andre ord designet til hurtigt at ende som affald. Det er en fejl, der skal gøres op med.

Cirka 40 procent af den plast, der produceres, anvendes til emballager. 95 procent af værdien af emballagerne går tabt efter blot én forbrugscycklus. Det er blandt andet det vi kender fra engangskoppen eller take-away boksen. Det er produkter, som bruges i få minutter, for derefter at havne i skraldespanden. 

Engangsemballage står for et helt unødvendigt og kæmpe ressourcespild, og samtidig ligger der alt for meget engangsemballage og flyder i naturen.

Cirka halvdelen af al menneskeskabt affald i verdenshavene er engangsplastemballage til to go fødevarer og drikkevarer.

Et opgør med brug og smid væk-kulturen

I Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et opgør med brug og smid væk-kulturen. Vi mener, at Danmark skal gå foran med en plast- og emballagepolitik, der først og fremmest mindsker forbruget.

Vi er ved at drukne i engangsemballage, men løsningerne er ligefor. Der bør blandet andet oprettes et nationalt retursystem for take-away emballage baseret på en genpåfyldelig emballageløsning. I Aarhus og København er de allerede i gang, og mange virksomheder står klar med løsningerne.

Engangsemballage til takeaway skal pålægges en afgift, ligesom plastikposerne i supermarkedet, så der skabes et bedre incitament til at vælge genbrugsemballagen.

Udover emballage til takeaway, så slæber vi alle store mængder emballage med hjem efter et besøg i supermarkedet. I Frankrig skal alle større supermarkeder afsætte 20 procent af deres areal til løssalg og genpåfyldningsstationer af for eksempel tørvarer og husholdningsprodukter. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for en lignende løsning herhjemme. Men det kan være en barriere at slæbe emballager med frem og tilbage. Så ligesom at emballager til forbrænding og genanvendelse bliver hentet ved hustandene, så bør der også skabes et system, som gør det nemmere at bruge genbrugelige emballageløsninger. 

Også emballagen, der bruges i forbindelse med online handel, er oplagt at reducere.

Mange virksomheder har allerede udviklet løsninger på genbrugelige emballager til e-handel. Men for at komme af med engangsemballagen i hele Danmark kræver det politisk opbakning og vilje til at fremme retursystemerne på nationalt plan.

Derudover bør kommuner, regioner og staten udfase engangsservice i de offentlige institutioner og stille krav om emballager til flergangsbrug. Et sted at starte kunne være ældremad, mad i daginstitutioner og skolemad samt i offentlige kantiner og køkkener.

Du skal ikke lade dig narre

Måske er du stødt på produkter, der skriver, at de indeholder biobaseret plast, bionedbrydeligt plast eller komposterbart plast.

Men man skal ikke lade sig snyde af, at “bio” lyder som noget, der er grønt eller bæredygtigt.

Hvad kan du selv gøre?

• Bliv frivillig i DN's afdeling i din kommune og vær med til lokalpolitisk interessevaretagelse. Du kan fx være med til at arbejde for, at kommunen serverer emballagefri mad på plejehjem og i skoler. Ved at organisere os, kan vi komme meget længere. På DN's affaldskortlægning kan du se, om din kommune har gode initiativer eller mangler en hjælpende hånd.

• Hjælp din arbejdsplads eller uddannelse til at tage ansvar for plast- og emballageforbruget. Dan en gruppe på din arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, som undersøger, hvor der er potentialer for at reducere plast og emballage. Præsenter jeres idéer for ledelsen.

• Start eller indgå i et fællesskab, hvor I sammen lærer og inspirerer hinanden til klimavenlige livsstile. I kan blandt andet udfordre hinanden til altid at huske indkøbsnet hjemmefra, tage en kop til kaffe eller drikkeflaske med på farten eller kontakte jeres yndlingscafé og høre, om de er klar på at blive emballagefrie ved at indgå i genbrugsordninger.

• Tal med din familie og venner om, hvad der gør, at I forbruger meget plastik og emballage. Hvad skal der til for at forbruget bliver mindre, og er der noget, I kan gøre, så I allerede minimerer jeres plast- og emballageforbrug i dag?