Når beskæringsarbejde i haven er overstået, står mange med bunker af grene og kvas. Det kan være fristende at køre det hele væk – men faktisk kan du gøre både naturen og klimaet en tjeneste ved at lade det blive.

Kvashegn, hvor grene og kvas stables i lange bunker som et slags naturligt hegn, vinder frem i både villahaver og på større grønne arealer.

Og med god grund, siger Jonas Colling Larsen, naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

- Udover at hegnet giver læ og skygge til haven og levested til en masse arter, så er det et virkelig sjovt og lærerigt projekt. Det er spændende at følge udviklingen og holde øje med hvilke arter, der ”flytter ind” i takt med at kvaset langsomt omdannes til ny, næringsrig muld.

Guide: Sådan bygger du et kvashegn

Tre gode grunde til at bygge et kvashegn

  1. Skjulesteder og levesteder for havens vilde dyr

Et kvashegn fungerer som en slags mini-skovbund midt i haven. Det giver ly, skjul og yngleplads for en lang række arter, der ellers har svært ved at finde egnede levesteder i byområder og villakvarterer. Bygger du et kvashegn, gør du altså biodiversiteten en tjeneste.

Fugle som rødhals og gærdesmutte kan bruge hegnet til at gemme sig i og finde føde, mens pindsvin søger skjul i bunden af hegnet – især i vintermånederne, hvor de har brug for et sted at overvintre.

Også mange insekter og smådyr, som biller, bier, sommerfugle, edderkopper og tusindben, vil hurtigt indtage hegnet og bruge det som både bolig og jagtmark. Der kan også dukke svampe op på de døde grene, som også kan være føde for insekter og små pattedyr.

Læs også: De her dyr elsker kvashegn i haven

Ifølge biologer er manglen på dødt ved og naturlige skjulesteder en af årsagerne til, at flere arter af insekter og smådyr er i tilbagegang. Og alt kan gøre en forskel – også haverne.

Kvashegn kan se ud på mange måder, påpeger Jonas Colling Larsen. Det kan både ligne hegn, bunker eller bede.

  1. Mindre CO₂-udledning fra haveaffald

At bygge et kvashegn er ikke kun en hjælp til biodiversiteten – det er også en klimavenlig løsning. Normalt ender haveaffald fra villahaver i en container og bliver enten fliset, komposteret industrielt eller brændt. Alt sammen processer, der kræver energi og medfører CO₂-udledning.

Når du i stedet lader grenene blive i haven som et kvashegn, sparer du energiforbruget for transporten og den videre behandling. Samtidig lagrer hegnet kulstof i det døde træ, indtil det langsomt nedbrydes over flere år. På den måde undgår du en hurtig frigivelse af CO₂.

I professoren Per Gundersens have er der endda blevet målt konkret på de effekter, kvashegn har haft.

Per Gundersen anlagde små kvashegn og kvasbede rundt omkring i haven, og han regnede sig frem til, at haven på 25 år har lagret 6,5 ton CO2 mere, end hvis den havde været en almindelig græsplænehave.

Læs også: Haveaffald findes ikke i min ordbog

3. Genbrug af havens ressourcer

I stedet for at betragte grenbunker som affald, kan man se dem som en ressource. Når du bygger et kvashegn, genbruger du havens egne materialer lokalt – uden brug af maskiner, brændstof eller plastikposer.

På den måde skaber du en cirkulær løsning, hvor havens naturlige kredsløb understøttes. Når grenene langsomt nedbrydes, frigives næringsstoffer til jorden, som planterne kan få glæde af. Samtidig sparer du penge og tid på at køre på genbrugspladsen.

Ifølge beregninger fra bl.a. Videncentret Bolius kan transport og forarbejdning af haveaffald stå for en overraskende stor del af den samlede CO₂-udledning fra en husholdnings affaldshåndtering.

Netop det har de i renoveringsfirmaet RenoSyd gjort noget ved. De fandt ud af, at haveaffald udgjorde en fjerdedel af den samlede affaldsmængde i Odder og Skanderborg kommuner. Op mod 12.000 ton haveaffald modtog de på genbrugspladserne hvert år.

De besluttede at bruge haveaffaldet til noget. Børn og voksne blev inviteret til at bygge kvashegn af ”affaldet”, og det blev til intet mindre end 2500 meter kvashegn. Det har bundet 2600 ton CO2 og potentielt sparet 4100 ture til genbrugspladsen og dermed 32.000 liter brændstof.

alt
Jonas Colling Larsen
Naturpolitisk rådgiver
alt
Emilie Palm Olesen
Digital journalist
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 46 00 80