Efterårsferien er det perfekte tidspunkt at lave mad over bål.

Dagene er stadig lange nok til, at I kan eksperimentere med bålet i sollys, mens børnene leger. Men de er også korte nok til, at hele familien kan nyde den hyggelige stemning, når mørket falder på.

Der findes et utal af bål-klassikere. Vi deler her tre opskrifter, som er nemme og sjove at lave - ikke mindst med børnene.

Lav bålmaden som i opskrifterne her, eller brug dem som inspiration til at lave jeres helt egne versioner af bålmad.

Og husk, selvom det kan virke overvældende og avanceret at lave mad over bål, behøver man ikke lave alt fra bunden. Det er ikke snyd at lave maden i køkkenet og forberede færdig ved bålet.

Se 3 opskrifter på lækker og nem mad over bål her.

Få inspiration og idéer til aktiviteter med VILD

Se videoguiden til det perfekte favoritbål, og få masser af inspiration og idéer til aktiviteter i efterårsnaturen!

Melder du dit barn ind i VILD, får I adgang til vilde og vidunderlige ture i naturen, og I får rabatter på alt fra bålpakker og grej til kulturoplevelser.

Det hele er naturligvis helt vildt og aldeles gratis!


Snobrød med et twist

Hvem siger, at snobrød skal smage af snobrød? Hvorfor ikke give den klassiske bålret et twist, som smager godt og er sjov at lave.

Med opskriften her kan du få enten lækkert grønt eller brunt snobrød!

Det skal du bruge:

  • 25 g gær
  • 3,5 dl mælk
  • 1 spsk. olie
  • 2 tsk. salt
  • 1 tsk. sukker
  • 500 g hvedemel
  • 3 spsk. kakao (til brune snobrød)
  • En håndfuld krydderurter (til grønne snobrød)

Lav dejen hjemmefra: Opvarm mælken, så den er lunken, og opløs herefter gæret i den. Bland herefter olivenolie, sukker, mel og salt i. Nu skal I vælge smag! Tilsæt enten kakao eller krydderurter. TIP: I kan plukke forskellige urter i naturen. Det kan feks. være skvalderkål, vejbred, brændenælder, blade fra tusindfryd, løgkarse eller ramsløg.

Stil dejen til at hæve et lunt sted i ca. en halv time. Derefter er I klar til at tage ud lave snobrød over bål.

Se resten af opskriften i VILD's inspirationsunivers!


Urtefrikadeller

Urtefrikadeller er perfekt bålmad, fordi de kan forberedes i god til hjemme fra og gøres færdigt over bålet - enten i haven eller ude i naturen.

Brug en almindelig kødfars, eller lav en vegetarversion med kogte linser eller bønner.

Det skal du bruge:

  • Frikadellefars
  • Stegepande
  • Paletkniv
  • Gryde
  • Vand

Byg et bål med tørt brænde og tænd op i det. Lad bålet brænde, indtil der er dannet gode varme gløder. Lav en god frikadellefars hjemmefra, og tag den med ud i naturen.

Pluk en god portion forskellige urter. Det kan fx være skvalderkål, vejbred, brændenælder, blade fra tusindfryd, løgkarse eller ramsløg. Bland urterne godt sammen med farsen og steg frikadellerne på en pande over bålet.

Kender du vores børneklub VILD?

Se videoguiden til det perfekte favoritbål, og få masser af inspiration og idéer til aktiviteter i efterårsnaturen! Melder du dit barn ind i VILD, får I adgang til vilde og vidunderlige ture i naturen, og I får rabatter på alt fra bålpakker og grej til kulturoplevelser.

Det hele er naturligvis helt vildt - og aldeles gratis!

Søde æbler over bål

Har I smagt varme, bagte æbler før? Hvis ikke, så er det en stor anbefaling herfra. Æblerne bliver lækre, søde og bløde, og er perfekte som en sjov snack eller lækker dessert.

Det skal I bruge:

  • Æbler
  • Pinde, mindst 1 meter lange
  • Brænde til bål
  • Kniv eller en grøntsagsskræller
  • Eventuelt flødeskum og syltetøj

Start med at bygge et bål med tørt brænde og tænd op i det. Lad bålet brænde, indtil der er dannet gode varme gløder. Mens bålet brænder, skal I finde pinde, der er mindst 1 meter lange. Gør den ene ende spids, så æblet kan komme på. I kan spidse pinden ved at snitte med en kniv eller en grøntsagsskræller, hvis børnene er små. Stik pinden igennem midten af æblet, så det sidder godt fast. Hold herefter æblet over gløderne. Det gør ikke noget, at æblet rører gløderne, og skrællen bliver forkullet.

Vend æblet jævnligt, så det bliver stegt jævnt på alle sider. Når æblet er blødt indeni og skrællen er forkullet, er det færdigt.