Nyhed

3 ting du skal holde øje med på COP30

Verden mødes i Brasilien netop nu for at finde løsninger på klimakrisen. Vi guider dig til, hvad der er på spil - fra Parisaftalen til natur, retfærdighed og fremtidens løsninger.

13. november 2025

Netop nu mødes verdens ledere i Amazonas til COP30. Her afgøres, om vi kan redde Parisaftalen, og om naturen endelig får den plads, den fortjener i klimapolitikken.

Her er tre ting, du skal holde øje med under forhandlingerne – og hvorfor de betyder noget for både klimaet og naturen.

1. Hvordan når vi vores mål?

I år er det ti år siden, verdens lande vedtog Parisaftalen; den historiske aftale, hvor man lovede at holde den globale opvarmning klart under 2 grader og helst under 1,5 grader inden år 2100.

Ved COP30 skal landene nu gøre status: Hvordan går det egentlig med at leve op til aftalen?

Svaret er desværre nedslående. En ny FN-rapport viser, at verden er på vej mod en temperaturstigning på omkring 2,5 grader, og at ingen af de nuværende klimaplaner er nok til at ændre kurs. Hvis Parisaftalen ikke skal ende som et stykke papir i arkivet, kræver det markant højere ambitioner.

Forud for COP30 har landene afleveret deres nye klimaplaner frem mod 2035: de såkaldte NDC’er. De viser tydeligt, at der stadig er et stort gab mellem løfter og handling, og det bliver et centralt tema på topmødet.

Om COP30:

COP er FN’s årlige klimakonference, hvor verdens lande samles for at forhandle om klimaindsatser.

Formålet med COP-mødet er at gøre status på verdens drivhusgasudledninger og gennem forhandlinger indgå politiske aftaler.

COP30 finder sted i Belém i Amazonas, og varer fra d.10.november til d.21.november

I år diskuteres bl.a. landenes klimaambitioner (NDC’er) og finansiering af klimahandling i Det Globale Syd.

Samtidig er de geopolitiske spændinger til at tage og føle på. Olieproducerende lande forsøger at bremse nye forpligtelser, og USA er årets helt store joker.

Sidst vi så landet true sig ud af en aftale, om en global CO₂-afgift på skibsfart, fik det forhandlingerne til at vakle. Officielt deltager Trump-administrationen ikke i COP30, men enhver tilstedeværelse vil skabe uro.

Danmarks Naturfredningsforening følger forhandlingerne tæt og holder særligt øje med, om verdens lande hæver deres klimaambitioner i de nye planer.

Skal Parisaftalens mål om at begrænse opvarmningen nås, må landene, der ikke gør nok, presses til at levere mere. Det er et af de mest afgørende spørgsmål ved COP30.

Naturen kan løse klimakrisen

2. Hvordan får vi skov og natur ind i klimapolitikken?

At COP30 finder sted i Amazonas giver naturen en helt central plads på dagsordenen. Amazonas er verdens største regnskov og dækker samlet et område næsten på størrelse med Europa.

Skoven lagrer både enorme mængder CO₂, og er samtidig alvorligt truet af afskovning.

Man er begyndt at se områder, hvor der nu udledes mere CO₂, end der optages, og det skyldes blandt andet brande og rydning. Globalt viser forskning, at omkring en fjerdedel af verdens CO₂-udledning skyldes ødelæggelse af natur og skov.

Forskere advarer om, at hvis omkring 20–25 % af Amazonas bliver ryddet eller kraftigt degraderet, kan store dele af regnskoven kollapse og blive til mere tør savanne.

I dag anslås det, at vi allerede har mistet over 10 %. Det er det vi kalder et tipping point, og hvis det passeres, er der ingen vej tilbage.

Om Parisaftalen

Parisaftalen er en juridisk bindende international traktat fra 2015, COP30 i år markere altså 10 år siden aftalen blev vedtaget
Målet med aftalen er at begrænse den globale opvarmning til “klart under 2 grader” og helst under 1,5 grader sammenlignet med førindustrielt niveau.

196 lande underskrev aftalen dengang; alle medlemmer af FN's klimakonvention (UNFCCC).

Aftalen kræver, at landene laver femårige klimaplaner (NDC’er) og løbende øger ambitionerne for at nå målene.

Hvis vi når til vendepunktet, vil det også have en stor betydning for klimaforandringerne. Der vil blive udledt i omegnen af 90 milliarder tons CO2, der er bundet i træerne og jorden, hvilket ikke kun gør det til et biodiversitetsproblem, men særdeles også et klimaproblem.

Det er akut at skovrydning bremses, og COP30 kan være det klimatopmøde der sætter fokus på det, og at vi taber kampen mod klimaforandringerne uden naturen.

Flere lande, heriblandt Brasilien, har allerede signaleret, at de vil arbejde for at koble biodiversitet, skovbeskyttelse og klimaindsats tættere sammen.

DN har længe råbt op om at klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger uløseligt sammen. Derfor holder vi nøje øje med, hvordan naturen og skovene bliver behandlet i klimaforhandlingerne: Bliver naturen reelt betragtet som et middel til at bekæmpe klimaforandringer i diskussionerne?

Hvilke lande og aktører sætter fokus på skovbeskyttelse og genopretning? Svaret afspejler, om der er internationalt momentum for at begynde at tænke klima og natur sammen på en ambitiøs måde.

Læs også: Vidundermiddel - fremtidens gødning skaber mindre CO2

3. Hvordan sikrer Danmark høje ambitioner i EU og globalt?

Kort før COP30 lykkedes det EU’s medlemslande at blive enige om et nyt klimamål for 2040: en reduktion på 90 procent af drivhusgasudledningerne sammenlignet med 1990-niveauet.

Det er et vigtigt signal om, at Europa tager klimakrisen alvorligt, men aftalen rummer stadig huller. Blandt andet åbner den for, at landene kan bruge klimakreditter til at opnå op til 5 procent af reduktionerne, i stedet for at reducere udledningerne derhjemme.

DN mener, at EU’s nye mål er et skridt i den rigtige retning, men langt fra tilstrækkeligt. EU kan ikke læne sig tilbage, blot fordi et nyt mål er vedtaget. Historisk set har EU og Danmark et stort ansvar for at gå foran i de globale klimaforhandlinger, og klimaloven forpligter os til at være et foregangsland.

For Danmark er COP30 en vigtig mulighed for at vise reelt lederskab. Som EU’s formandsland spiller Danmark en central rolle i forhandlingerne, når de skal facilitere diskussionerne i Belém, og mange øjne er derfor på os. Klimaminister Lars Aagaard kommer til at stå i front ved forhandlingerne, og Danmarks stemme i de internationale forhandlinger bliver derfor ekstra vigtig.

Danmarks Naturfredningsforening vil presse på for, at Danmark går til forhandlingerne med høje ambitioner. Vi skal bruge vores position til at kræve mere ambitiøse forpligtelser og sikre, at klimamålene bliver gennemført effektivt. Det gør vi ved konsekvent at stå fast på høje ambitioner og arbejde for, at EU’s mål bliver så ambitiøse som muligt. Samtidig tydeliggør vi i DN vores krav, så Danmark går til forhandlingerne med stærk civil opbakning til ambitiøs klimapolitik.