De seneste seks år har også været de seks varmeste år - nogensinde. Kloden brænder, og gennemsnitstemperaturen er allerede steget med én grad.

Som den første generation mærker vi konsekvenserne af klimaforandringerne i form af mere ekstremt vejr. Tørke, hedebølger og skybrud. Men det er kun toppen af det smeltende isbjerg.

Hvis vi ikke får stoppet klimakrisen, kan det få enorme konsekvenser.

Forskerne frygter, at økosystemer vil kollapse, vandstanden vil stige, vi kommer til at mangle mad, og milliarder af mennesker må forlade deres hjem og blive klimaflygtninge. Alt sammen i vores børns levetid.

Løsningen på klimakrisen er mere natur

Vi kan dog stadig nå at slukke branden og holde stigningen under 1,5 grad. Men det kræver en kæmpe indsats – og at alle handler klimaklogt fra nu af.

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer til at fortsætte det folkelige pres, der allerede har skabt resultater. Og at vi i endnu højere grad bruger naturen til at løse klimakrisen.


Sådan løser vi klimakrisen


1. Skab mere vild natur

Vi står midt i to kriser – en klimakrise og en biodiversitetskrise – og de hænger uløseligt sammen.

Klimaforandringerne forværrer forholdene for de truede dyr og planter, der i forvejen er pressede. Men omvendt er naturen ifølge FN’s klimapanel en helt central del af løsningen på klimakrisen.

Danmarks Naturfredningsforening ser også naturen som en helt central del af løsningen.

Mindst 30 procent af Danmarks areal skal være dækket af beskyttet natur. Det vil skabe levesteder for de truede arter, og det vil optage og lagre CO2.


2. Sats helhjertet på grøn energi

Fremtidens energi skal være 100 procent vedvarende. Det betyder et endeligt farvel til olie, kul, naturgas og biomasse – og en helhjertet satsning på varme og energi fra vind, sol og biogas.

Når vi udfaser biomasse og dropper jagten på olie i Nordsøen, kan vi bruge områderne til mere natur.


3. Bliv hverdagsaktivist

Det folkelige pres har sikret det grønneste folketingsvalg nogensinde og en ambitiøs klimalov. For når vi står sammen, så gør det en forskel.

Politikere og virksomheder har et kæmpe ansvar. Men vi er så langt bagud, at vi skal sætte ind alle de steder, vi kan. Også i vores egen hverdagen som enkeltindivider.

Dette bakkes også op af Klimarådet, der skriver i deres anbefalinger, at vi alle sammen skal finde nye måder at gøre tingene på, hvis vi skal nå målet om 70 procent mindre CO2 i 2030.

Hvad kan du selv gøre for klimaet?

Lav din egen klima-aftale

Er du klar til at reducere dit CO2-aftryk? Vælg tre klimamål og få en skræddersyet klima-aftale på video samt guides, der hjælper dig i gang.

Følg Marias klimakamp

Klimakampen er en af de absolut største og vigtigste kampe at kæmpe. Det mener præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.

Følg Maria på:

Hvad gør Danmarks Naturfredningsforening for klimaet?

Klimaloven forpligter Danmark til at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990 og være klimaneutrale senest i 2050.

Danmarks Naturfredningsforening presser på og bidrager med løsninger, der skal gøre de politiske beslutninger klimakloge. De må ikke sætte deres lid til mulige teknologifix, frivillige bidrag eller klimakvoter købt i udlandet.

Klimahandlingsplan skal levere reelle reduktioner i Danmark ved brug af kendte virkemidler. Danmarks Naturfredningsforening arbejder bl.a. for:

  • Flere penge til at skabe natur på ineffektiv landbrugsjord
  • Hurtig udfasning af biomasse, så der ikke bliver brændt træ af i den danske energiforsyning.
  • CO2-afgift, som gør det dyrere at forurene – og billigere at forbruge og producere klimaklogt.
  • Et stop for oliejagten i Nordsøen.

Læs mere om klima her

Vi arbejder for et klima i balance

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for mere natur i Danmark, et renere miljø og en bæredygtig fremtid. Og her er et klima i balance helt essentielt.

Derfor introducerede vi konceptet ’Klimakommune’ tilbage i 2007. Siden da har to ud af tre kommuner forpligtet sig til at reducere deres CO2-udledning hvert år.

Derudover har Danmarks Naturfredningsforening – sammen med Landbrug & Fødevarer – sat jordfordeling på dagsordenen i en sådan grad, at Folketinget har afsat to milliarder kroner over de næste ti år. Men det er langt fra nok til at realisere potentialet.

Jordfordeling handler om at skabe natur på dårlig landbrugsjord. Det er særligt effektivt i lavtliggende områder og drænede moser, som er gode til at binde CO2. Hvis 100.000 hektar lavbundsjord blev til natur i stedet for landbrug, vil det sænke landbrugets samlede udledning af drivhusgasser med ti procent.

alt
Lasse Jesper Pedersen
Klima- og energipolitisk rådgiver