5 ‘ukrudtsplanter’ du har lært at hade, men som er vigtige for naturen (og din have)
’Ukrudt’ er det, der vokser, hvor vi ikke vil have det. Men nogle af de mest udskældte planter i haven spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb. Læs om 5 af dem her.Alle har formentlig været med til at rydde ukrudt i haven eller indkørslen, fordi ‘det ser grimt ud’, eller fordi at nu skal haven rigtig blive ordentlig igen.
’Ukrudt’ er det, der vokser, hvor vi ikke vil have det. Men nogle af de mest udskældte planter i haven spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb. Flere arter, som ellers bliver trukket op med rod eller bekæmpet med gift, er nemlig livsvigtige værter og fødekilder for insekter.
- Mange af de klassiske ukrudtsplanter en kæmpe gave for et væld af flyvende insekter og en uundværlig del af økosystemet, siger Morten Rosenvold Villadsen, naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Breder sig hurtigt
Klassiske ’ukrudtsplanter’ har dog typisk én ting til fælles: De breder sig hurtigt og kan dominere i landskabet eller haven. Planterne er typisk gode til at sprede frø i vinden og har rødder, der trives i al slags jord. Der skal ikke meget til, at f.eks. en brændenælde har godt fat i haven. Især i sort, næringsrig havejord uden sten og sand, der aldrig tørrer helt ud.
Men Morten Rosenvold Villadsen opfordrer alligevel til at slippen haven fri og lade ‘ukrudtet’ få mere plads. I hvert fald nogle steder.
-Haven er en mosaik, hvor der er forskellige områder til forskellige formål. Det er klart, at tidslerne ikke behøver at gro, der hvor liggestolene eller fodboldbanen er. Men giv dem en plads. Med tiden vil man kunne observere mere liv og nektarsøgende, flyvende gæster i haven.
Læs om 5 "ukrudtsplanter”, og hvorfor du endelig skal lade dem stå.
Tidsler
De danske tidsler er en af de mest populære kilder til nektar for en lang række sommerfugle, bier og svirrefluer. Især ager- og kærtidslerne er vigtige fødekilder, men der findes flere tidselarter. Nogle af dem er stikkende og ikke særlig bløde at røre ved, og derfor kan de være irriterende, når man går tur med bare ben, eller har bare fødder på græsplænen. Men har du dem i haven, er dine chancer for til sommer at se et væld af smukke bier og sommerfugle altså meget større.
Sommerfugle som engrandøje, græsrandøje, lille og stor ildfugl, storplettet perlemorsommerfugl (rettet 18.05) og mange, mange flere elsker tidsler og deres nektar.
Tidslen er også værtsplante for den smukke tidselsommerfugls larver. Det vil sige, at tidselsommerfuglen næsten kun vil lægge sine æg her. Fjernede vi tidslerne i Danmark, ville det have store konsekvenser for rigtig mange insekter.
Det er i juli, du skal holde øje med dine tidsler i haven og spotte larver! Prøv også at dufte til en tidsel. Den meget udbredte ager-tidsel dufter eksempelvis stærkt og dejligt af nyslynget honning.
Tidsel og tidselsommerfugl, der har tidslen som værtsplante for sine larver.
Brændenælde
Brændenælden er en klassisk “av, den skal vi undgå”-art. Den gør ondt for at beskytte sig selv og skræmme smådyr væk fra at spise dem. Deres takkede blade fungerer som små knive, der kan skære, og så indeholder de faktisk gift, som så trænger ind i huden og svider.
Det er der en række arter, der er ret ligeglade med. Og faktisk er brændenælden en sindssygt vigtig plante - ja faktisk uundværlig - for sommerfuglene admiral, dagpåfugleøje, nældesommerfugl og nældens takvinge. Især dem, der står i sol!
De lægger nemlig udelukkende deres æg på brændenælden, og larverne vokser op på bladene og stænglerne. Det kan man være heldig at se i foråret og sommeren, hvis man kigger godt efter!
Så har du en have, hvor brændenælder fylder, skal du bestemt ikke være ked af det. Undlad i hvert fald at rydde det hele – og dediker et stykke af haven til brændenælder, og sommerfuglene vil takke dig.
Larver af dagpåfugleøje på brændenælde og dagpåfugleøje.
5 tips til haven
- Undgå at bruge gift
- Klassiske ukrudtsplanter elsker næringsrig jord. Ofte vil man kunne begrænse tidsler, brændenælder, skvalderkål, mælkebøtter ved at slå dem og undgå at vande og gøde jorden. Hvis man først har fået en måske lidt for næringsrig jord, så kan man ofte grave de øverste 10cm af (inkl. de fleste af planternes rødder) og lægge det i kompostbunken. Hvis du vil erstatte den afgravede jord, så brug mere grus, sand, sten og ler.
- Lad ‘ukrudtet’ få plads nogle steder. Lav forskellige områder til forskellige formål i haven. Lad ‘ukrudtet’ vokse i nogle dele, mens andre er dedikeret til vildeng, kvashegn eller ophold. Når uønskede planter kommer igen, er det ofte fordi at forholdene er til at de trives, så nogle gange må man øve sig i acceptere, at de er der, ændre forholdene eller indstille sig på en kontinuerlig indsats for at de ikke dominerer. I den vilde natur har de store vilde planteædere rollen som dem, der kontinuerlig forstyrrer, spiser, tramper og begrænser, at nogle arter dominerer.
- Vil du fjerne planterne, så forsøg at få hele rodnettet med op, det er nemmest i den spæde forårs-fase. Planterne har det dog med at være genstridige, især skvalderkål.
Mælkebøtte
Planten med den gule sommerblomst er en af de mest udbredte planter i Danmark, og også en af de mest forhadte. Mange haveejere ser den som et gult mareridt i græsplænen, fordi den spreder sig med flyvende fnugfrø og vokser næsten overalt. Men ser man med en humlebis syn, er mælkebøtten en gave.
Den blomstrer tidligt på året, længe før mange andre planter, og den producerer rigelige mængder nektar og pollen. Det gør den til en helt afgørende fødekilde for de første humlebier og solitærbier, der vågner fra vinterhi.
En tidlig forårsplæne med blomstrende mælkebøtter kan være forskellen på liv og død for en træt bi. Og fordi mælkebøtten ofte blomstrer igen senere på sommeren, er den med til at sikre mad, når andre blomster er visnet.
Hvis mælkebøtterne er over det hele i din have, kan det give mening at fjerne dem for at give plads til større variation af blomster og urter ved at vippe dem fri af jorden med rod. I den vilde natur er særligt vildsvinet dygtig til at rode rundt i jorden og fjerne f.eks. mælkebøtter med rod på denne måde.
Mælkebøtte og en vild bi.
Skvalderkål
Planten med den hvide skærm-blomst er berømt og berygtet. Den breder sig lynhurtigt i skovbryn, haver og under buske, og dens underjordiske rødder gør den nærmest umulig at slippe af med. Derfor bliver den ofte bekæmpet med både hakkejern og gift. Noget, der faktisk kan gøre, at skvalderkålen spreder sig endnu mere.
Men hvis man lader skvalderkålen blomstre, afslører den en anden side: dens hvide skærme tiltrækker en stor variation af insekter, fra små vilde bier og flotte biller til snyltehvepse og svirrefluer. F.eks. sorthvid jordbi, lille hvepsebuk og grøn guldbasse.
Skvalderkål fungerer altså som en slags buffet for de små flyvende hjælpere, der også tager sig af skadedyr. Og som en bonus kan de spæde blade bruges i salater eller som grønt drys på aftensmaden.
Skvalderkål og en grøn guldbasse.
Vejbred
Vejbred er måske en af de planter, der ikke vækker særlig mange billeder i de flestes hoveder. Den er ret undseelig. Der findes forskellige typer, lancetbladet vejbred, dunet vejbred og eng-vejbred.
De er lave og diskrete planter, som dog sjældent får lov at være i fred. Den vokser i græsplæner, på stier og mellem fliser – alle de steder, hvor man helst vil have jævnt, grønt græs.
Den har ry for at være grim og irriterende, men vejbred har langt mere at byde på. Lancet-vejbred er vært for larver af sommerfuglen okkergul pletvinge, der desværre er blevet sjælden (men faktisk i fremgang, så den skal man være stolt over at kunne tiltrække, da den ellers er meget krævende i forhold til levesteder!), og dens blomsteraks producerer pollen, som især vilde bier sætter pris på.
Derudover har planten siden oldtiden været brugt medicinsk – blandt andet til at lindre insektbid og småsår. Vejbred kan klare tramp og tørke, og den fungerer som en lille grøn nødløsning for insekter, der mangler føde og ly.
Lancet-vejbred og okkergul pletvinge.
