Danmark er skjulte CO₂-syndere – vores forbrug forurener mere, end vi aner
Danmark er et af de lande i EU, der udleder mest forbrugsbaseret CO2. Det er vi nødt til at tage alvorligt, når vi laver en revision af klimaloven. En helt ny økonomisk model kan være vejen frem.Danmarks Naturfredningsforening går sammen med andre store aktører i dette debatindlægget.
Nu står vi her igen – allerede i marts måned rammer Danmark, som et af de første lande i verden, den såkaldte Country Overshoot Day. Dagen symboliserer, at vi alt for hurtigt bruger de naturressourcer, som ellers skulle række til et helt år – så herfra er der blot overtræk på kontoen, så at sige. Et ressourceforbrug som i øvrigt afspejler sig i vores meget høje forbrugsbaserede CO2-udledninger.
Da den politiske aftale om klimaloven blev vedtaget tilbage i 2019, blev det fremhævet som verdens mest ambitiøse Klimalov. Det var på baggrund af 70-procents reduktionsmålet i 2030. Men 70-procents målet angår kun territoriale udledninger, som finder sted på dansk grund. Mens de danske territoriale udledninger er faldende, så ser vi en stigning i de udledninger, som vores forbrug skaber i udlandet på 30 procent siden 1990 (Kilde: ENS).
Klimapolitikken har i store træk været blind for klimaeffekterne udenfor landets grænser. Når vi for eksempel køber tøj, byggematerialer, fødevarer og elektronik, så tæller de CO₂-udledninger, der sker udenfor Danmark i forbindelse med udvinding og forarbejdning af materialer ikke med i 70-procentsmålet. Den samme blinde vinkel er der overfor CO2-reduktioner af tiltag i Danmark, hvis effekten finder sted i et andet land.
Afsendere
Direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby
Miljøpolitisk direktør i Dansk Industri Karin Klitgaard
Direktør i CONCITO Christian Ibsen
Næstformand i Ingeniørforeningen Aske Nydam Guldberg
Vicedirektør i Dansk Erhverv Ulrich Bang
Danmark skaber store CO2-udledninger i udlandet
Klimarådet skriver i deres analyse af Danmarks globale klimaindsats: ”Danmarks globale klimaindsats er ikke styret efter konkrete mål eller pejlemærker, ligesom vores territoriale klimaindsats er, og det mindsker det politiske incitament til handling”. På den baggrund anbefaler Klimarådet i deres Statusrapport for 2025, at der bør sættes et pejlemærke for det forbrugsbaserede klimaaftryk.
En anbefaling som vi bakker op om. Det forbrugsbaserede klimaaftryk er nemlig en opgørelse af de drivhusgasudledninger, som er knyttet til dansk forbrug, desuagtet hvor i verden udledningerne finder sted. På samme måde bør vi også sætte tydeligere fokus på de globale CO2-reduktioner, som danske virksomheder bidrager til i udlandet med deres løsninger. Vi skal tænke klimaindsatsen hele vejen rundt.
Danmarks forbrugsbaserede CO2-udledninger ligger på 11-13 tons pr. dansker pr. år, afhængig af opgørelsesmetode. Med udgangspunkt i FNs Klimapanels scenarier peger forskningen på, at vi skal ned under 3 tons pr. verdensborger i 2030 for at leve op til Paris-aftalens målsætninger. Danmark er langt fra det mål. Derfor kom UNEP også, i den seneste Emission Gap Report, med en opfordring til lande som Danmark om ikke kun at lave løfter, hvad angår de territoriale udledninger, men også de forbrugsbaserede.
Tænk anderledes - Forlæng produkters levetid med design og reparationer
Men det er klart, at løfter og pejlemærker ikke gør det alene. Derfor anbefaler vi, at et pejlemærke for reduktion af de forbrugsbaserede CO2-udledninger følges op med en plan for, hvordan reduktionerne indfries. Her er der flere vigtige områder, der er oplagte at fokusere på, herunder grønne krav til offentlige indkøb og cirkulær økonomi.
Cirkulær økonomi - Hvorfor er det vigtigt?
Netop en national strategi for cirkulær økonomi er et oplagt redskab, som samtidig vil bidrage til øget resiliens i vores erhvervsliv.
Cirkulær økonomi kan ses som et middel til et mål. Målet er en økonomi, hvor samfundets behov bliver mødt – både for nuværende og for fremtidige generationer – inden for de planetære grænser (Kilde til definition: Dansk Industris CØ-udspil). Cirkulær økonomi handler om at reducere vores ressourceforbrug bl.a. ved at forlænge produkters levetid gennem bedre design og reparationer. Det handler om at bruge færre ressourcer ved at dele og leje, at bruge produkter og materialer igen og igen, helst gennem direkte genbrug, eller ved at erstatte virgine ressourcer med genanvendte i industriproduktion.
Ifølge den første danske Circularity Gap Report, som udkom i 2023, er den danske økonomi fire procent cirkulær. Rapporten peger på, at Danmark har et kæmpe potentiale i at blive førende indenfor cirkulære forretningsmodeller. Det skyldes ikke mindst et erhvervsliv og en arbejdsstyrke, som med det rette fokus på cirkulære færdigheder og kompetencer vil være godt rustet til at agere i cirkulær-økonomiske virksomheder, som alt andet lige bliver helt essentielle i en nær fremtid med udfordrede værdikæder og stigende kamp om ressourcerne. En national strategi for cirkulær økonomi skal således være et kinderæg, som både styrker konkurrenceevnen, skaber meningsfulde jobs og ikke mindst bidrager til at reducere de høje forbrugsbaserede klimaudledninger.
Vi skal være et grønt forgangsland fortsat
Et større fokus på de forbrugsbaserede CO2-udledninger vil stille Danmark bedre som grønt foregangsland, når Danmark overtager formandskabet for EU til sommer. På EU-plan har man længe haft et langt større fokus på cirkulær økonomi, end vi har i Danmark, og EU-Kommissionen vil i 2026 præsentere en ny cirkulær økonomi lov. En national strategi på området skal både sikre, at Danmark og danske virksomheder er på forkant med nye krav fra EU's side, at vi udvikler de rette kompetencer, og at vi dermed udnytter de konkurrencefordele, der er ved at være først med de cirkulære løsninger.
Derfor vil vi opfordre regeringen og folketinget til, at man i forbindelse med den kommende revision af Klimaloven skaber enighed om at vedtage et pejlemærke for de forbrugsbaserede CO2-udledninger. Pejlemærket bør følges op med konkrete indsatser, herunder en ambitiøs national strategi for cirkulær økonomi med bud på, hvordan reduktioner indfries. Hvis en sådan strategi skal have succes, så kræver det opbakning og samarbejde på tværs af samfundet. Derfor vil vi også gerne med dette debatindlæg signalere, at vi på tværs af erhvervsorganisationer, fagforeninger og grønne organisationer står klar til at følge op og gribe muligheden for en omstilling til en mere cirkulær økonomi i respekt for planetens bæreevne.
Dette indlæg blev først bragt i Altinget
