I Danmark er vi storforbrugere af jordens ressourcer. Vi udvinder, producerer, bruger og smider ud. Når moden skifter, hvis der kommer hul på skjorten eller når vaskemaskinen skrænter.

Hver gang vi bruger noget nyt, æder vi af jordens knappe ressourcer, udleder drivhusgasser til atmosfæren og presser grænserne for en stabil klode. Og hvis det hele bare ender i en skraldespand og går op i røg på forbrændingen, er ressourcerne spildt.

Hvis ressourcerne derimod kan genbruges eller udnyttes i nye produkter, ser virkeligheden pludselig anderledes og mindre belastet ud.

Skal vi i Danmark have en cirkulær økonomi til glæde for klima, natur og miljø, så kræver det, at vi ændrer på den måde, vi producerer og forbruger på.

Hvad er lineær og cirkulær økonomi?

I dag har Danmark primært en lineær økonomi, hvor vi udvinder ressourcer fra jorden, producerer, forbruger og smider ud.

Udvinding og forarbejdning af naturressourcer som fossile brændsler, jord, metaller, olie, træ og mange, mange flere tegner sig for ikke mindre end 53 procent af verdens samlede CO2-udledning og mere end 90 procent af det globale biodiversitetstab.

Udvind ➡️ Producer ➡️ Forbrug ➡️ Kassér 🗑️

Så hvis vi skal være i verden på en holdbar og bæredygtig måde, skal vi omstille os til en cirkulær økonomi. Altså hvor alle ressourcerne er i et kredsløb og bruges igen og igen.

Det kræver, at alle går sammen om at gentænke og gendesigne måden, vi producerer og forbruger på. Blandt andet ved at tænke i et bedre, miljøvenligt design, der gør det nemmere at reparere, genbruge og reproducere gamle produkter.

Vores mobiltelefoner bruger vi i dag i gennemsnit 2-3 år. Det ville altså være langt bedre, hvis telefonerne var designet til at holde længe og nemt at kunne skilles ad og repareres, hvis de gik i stykker.

Beregninger har vist, at hvis man forlængede alle smartphones i EU med bare 1 års levetid, så ville man hvert år spare 2,1 millioner tons CO2. Det svarer til at fjerne 1 million biler fra vejene.

Genbrug, reparation og genanvendelse

I fremtidens cirkulære økonomi går vi fra en brug og smid væk-kultur til en returnér og forny-kultur. I sådan et samfund findes der ikke affald, da alle ressourcer indgår i kredsløbet.

Når et produkt ikke kan genbruges mere, skal de elementer, som produktet består af, bruges til at lave nye produkter. Det skal med andre ord sendes til genanvendelse.

Deleøkonomi - lej ikke ej

Den cirkulære økonomi kræver også, at vi gentænker ejerskab. I fremtiden ejer vi ikke vores biler, vaskemaskiner og telefoner.

I stedet låner, leaser eller lejer vi dem, så producenten kan tage produktet tilbage og bruge alle ressourcerne igen, når vi ikke bruger det længere.

I dag bruges en boremaskine i gennemsnit 18 minutter i dens fulde levetid. Vi kunne med fordel have fælles redskabsskure, hvor man så til gengæld kan købe kvalitet, som holder længe, eller leje redskaberne, når man har brug for dem.

Genbrug vs genanvendelse

Der er forskel på genbrug og genanvendelse. Genbrug er eksempelvis, når du køber en brugt skjorte for at bruge den i sin oprindelige form. Genanvendelse er, når man laver ét produkt om til et nyt produkt. Når den brugte skjorte for eksempel bliver lavet om til lydisolering.

Det er altid bedst at genbruge. Det er nemlig ikke altid muligt at genskabe det oprindelige produkt, og derfor er der forskel på kvaliteten af genanvendelse. Genanvender man for eksempel tøj til lydisolation, er det tæt på umuligt at gøre det til tøjtekstiler igen.


Forstå cirkulær økonomi på 2 minutter

Se denne video, der forklarer, hvorfor cirkulær økonomi er vigtig for både klima og biodiversitet:


Cirkulær økonomi i Danmark

Danmark er en af de rigeste nationer i verden, og med vores velstand følger et stort forbrug.

På verdensplan indtager Danmark en 15. plads på listen over lande, der først når at bruge de ressourcer, som kloden kan gendanne på et år. Hvis hele jordens befolkning gjorde det samme, ville det kræve 4,3 jordkloder for at dække forbruget. Danskerne er desuden blandt de absolutte topscorere i EU målt på affaldsproduktion per indbygger. Hele 813 kilo skrald per dansker blev det til i 2020, hvilket er over 300 kilo mere end EU-gennemsnittet.

Det høje forbrug har en betydelig miljømæssig påvirkning. Det fører til en øget CO2-udledning, udryddelse af levesteder og en stor mængde affald, som alt sammen belaster vores natur, miljø og klima.

Danmark står altså lige nu i en særlig situation.

På den ene side er vi bundskrabere, når det kommer til cirkulær økonomi. På den anden side har vi de økonomiske midler, den tekniske kunnen og de innovative hoveder til at gentænke hele måden, vi producerer og forbruger på.

Det kræver en indsats fra både politikere, virksomheder og borgere – og det er tid til at komme i gang.

Hvad gør vi?

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et affaldsfrit samfund senest i 2050.

For at nå i mål kræver det omgående handling.

Der er behov for, at politikerne sætter mål for de forbrugsbaserede udledninger, da mange af de produkter, vi forbruger, er produceret i udlandet - blandt andet tøj og elektronik. Det betyder, at udledningerne ikke tæller med i 70 % målsætningen.

Dertil bør regeringen udarbejde en national strategi for cirkulær økonomi, så der er en plan for, hvordan vi når i mål.

Læs mere under punkterne i toppen af siden

Hvad kan du gøre?

Vi har brug for alle kræfter og kompetencer for at opbygge en cirkulær økonomi på tværs af samfundet. Derfor har vi samlet nogle idéer til, hvordan du kan hjælpe til.

Deltag i et klimafællesskab: Kontakt lokale politikere og tal med dem om muligheden for et retursystem for take away-emballage, grønne offentlige indkøb eller andre tiltag, der kan gøre de danske kommuner mere cirkulære. Se her, hvordan de forskellige kommuner arbejder med cirkulær økonomi. Du kan også engagere dig i DN’s lokalafdelinger eller ungeafdelinger.

Dan alliancer: Vores arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner er vigtige arenaer for forandring. Her kan vi i fællesskab kæmpe for en mere bevidst indkøbspolitik, at gøre kantinen mere klimavenlig, få en grønnere transportpolitik eller et mere bæredygtigt pensionsselskab.

Start et handefællesskab: Start et handlefællesskab, hvor I sammen lærer og inspirerer hinanden til en adfærd, som er mere i tråd med planetens grænser. Opret et delefællesskab i boligforeningen eller arrangerer workshops og arrangementer, hvor I lærer at reparere jeres ting, forlænge levetiden og formindske forbruget. Måske findes der allerede et Grønt Nabofællesskab i nærheden af dig.

Del din viden: Del din viden og begejstring om cirkulær økonomi med andre. Dette kan være gennem sociale medier, arrangementer eller samtaler med dine kolleger, venner og familie.

Forbrug ansvarligt: I en cirkulær økonomi kærer vi os om vores ting, køber mindre, deler mere, undgår engangsprodukter og reparerer, hvis noget går i stykker.

Disse forslag kan hjælpe dig med at skubbe på forandringen og bidrage til at opbygge en cirkulær økonomi i Danmark.

Sammen kan vi skabe en mere bæredygtig og retfærdig fremtid for alle.

alt
Mette Hoffgaard Ranfelt
Miljøpolitisk chefrådgiver