I Danmark bruger vi løs af jordens ressourcer. De produkter, vi forbruger, påvirker klimaet og miljøet, når de bliver produceret og smidt ud.

Jordens ressourcer: Vand, guld i din mobiltelefon, metaller generelt, træ (papir og træprodukter), jordens arealer og hvordan de bliver anvendt, olie, sand, sten.

Dit tøj, elektronik og den emballage, der beskytter dine fødevare, er alt sammen med til at påvirke klima og miljø negativt.

Men der er håb. For vi kan faktisk ændre vores måde at producere og forbruge på uden, at samfundet går i stå.

Vi skal omstille Danmark til en cirkulær økonomi

Danmark skal omstille sig fra en lineær økonomi til en cirkulær økonomi. Cirkulær økonomi er en økonomi, hvor alle ressourcer er i kredsløb.

I stedet for fra vugge til grav, skal vi tænke fra vugge til vugge.

Det betyder, at intet smides ud og bliver til affald, fordi det kan genbruges eller genanvendes. F.eks. kan det repareres, så vi fortsat kan bruge det. Eller produktet kan genanvendes i en ny form - i et andet produkt.

I den ideelle cirkulære verden skal der ikke bruges nye ressourcer, fordi alle ressoucer forbliver i kredsløb.

Det betyder, at der i en cirkulær økonomi ikke slipper affald og forurening ud i naturen.

Vi skal væk fra brug-og-smid-væk

Skal vi i Danmark have en cirkulær økonomi til glæde for klima, natur og miljø, så kræver det, at vi ændrer på den måde, vi i dag producerer og forbruger på.

Først og fremmest kræver implementeringen af den cirkulære tankegang et paradigmeskifte.

Vi skal væk fra den traditionelle tilgang. Væk fra brug-og-smid-væk-kulturen. Væk fra den lineære økonomi, der producerer tonsvis af affald, fordi produkter ikke indgår i et kredsløb, hvor de kan genbruges og genanvendes, men omvendt bliver skrottet.


Hvad skal der til for at være en cirkulær økonomi?

1. Produkter designes til at holde længere

  • Produkter skal designes, så de er holdbare. På den måde skal de ikke skiftes ud, og dermed skal der produceres mindre nyt.
  • Produkter skal designes, så det er muligt at reparere dem.
  • Produkter skal designes, så de kan genbruges flere gange.
  • Produkter skal designes, så de ultimativt kan genanvendes som en ny ressourcer i nye produkter.

2. Nye forretningsmodeller: Vi deler, lejer og låner

  • Vi skal deles om ressourcerne fremfor at eje dem.
  • Vi skal leje og låne flere produkter fremfor at eje dem.
  • Vi skal bruge brugte ting, så vi ikke belaster klima og miljø ved at forbruge nyt.

3. En cirkulær tankegang: Reduce, Reuse, Recycle & Rethink

  • Vi reducerer vores forbrug.
  • Vi genbruger produkter mange gange.
  • Vi genanvender brugte produkter til nye produkter.
  • Og vi retænker: Vi skal have et opgør med vores behov for at eje produkter. Vi skal dele, leje og låne.

REDUCE

Danskerne er det folkefærd i Europa, der smider mest affald ud. Hele 781 kilo skrald per dansker blev det til i 2017, hvilket er 294 kilo mere end EU-gennemsnittet og 33 kilo mere end nordmændende, der indtager andenpladsen. Det viser tal fra Eurostat.

På verdensplan indtager Danmark en 18. plads på listen over lande, der forbruger mest. Og hvis hele jordens befolkning gjorde det samme, ville det kræve 3,6 jordkloder at producere nok til at mætte forbruget.

For at opnå et bæredygtig samfund, hvor vi cirkulerer ressourcerne istedet for at skabe tonsvis af affald, skal vi reducere vores forbrug. Fordi de produkter, vi bruger, påvirker vores klima og miljø, når de produceres.

REUSE

Genbrug er populært som aldrig før. Og det er en god forretning at genbruge. Når vi giver eller sælger brugte ting videre til genbrug, så giver vi ressourcerne et længere liv. Derudover sparer vi de ressourcer, der ellers ville være gået til at producere noget nyt.

En vigtig forudsætning for at genbruge et produkt er, at produktet ikke indeholder uønsket kemi. Er det f.eks. legetøj, der er produceret i en tid, hvor det var i orden at komme et blødgørende middel som ftalater i? I så fald er det uønsket at genbruge sådanne produkter, da nogle typer af ftalater har vist sig at skade menneskers forplantningsevne og være hormonforstyrrende.

Derfor skal vi genbruge produkter, sådan at evt. skadelig kemi ikke ender i et stykke babylegetøj. Et andet eksempel er træ til udendørsbrug, der er behandlet med kemi for at kunne modstå fugt. Det vil ikke være en god idé at genbruge sådant træ til et indendørs møbel.

Læs mere om uønsket kemi i hverdagen på https://taenk.dk/

RECYCLE

Når et produkt ikke kan genbruges mere, så skal de ressourcer, som produktet består af, bruges til at lave nye produkter.

Det skal med andre ord sendes til genanvendelse.

Som forbruger bidrager du til, at produkter bliver genanvendt, når du sorterer dit affald hjemme og/eller på genbrugsstationen.

Men genanvendelse er ikke bare genanvendelse i den cirkulære økonomi. For hvis vi virkelig skal reducere vores forbrug af jordens ressourcer, så skal et produkt helst genanvendes til et produkt, der er på samme niveau i værdikæden.

Det betyder, at fødevareemballage helst skal blive til ny fødevareemballage, tøj til nyt tøj osv.

Hvis eksempelvis fødevareemballage af plast bliver smeltet om og kommer til at indgå i en havebænk eller et skraldespand, så bliver den plast aldrig til ny fødevareemballage. I det tilfælde, hvor ressourcen genanvendes på et lavere niveau i værdikæden, taler man om ”down cykles”.

I cirkulær økonomi skal ressourcen, i ovenstående eksempel plast, altså helst bibeholde sin værdi.

En udfordring ved genanvendelse er, at vi endnu ikke har den nødvendig teknologi til at sikre, at alt kan blive genanvendt. Derudover er alt for mange produkter ikke designet til at kunne genanvendes. Der skal altså en helt anden tilgang til produktdesign til, der kræver en anden tankegang.

RETHINK

Cirkulær økonomi handler ikke kun om at genbruge og genanvende ressourcer. Vi skal tænke vores forbrug og forbrugsmønstre grundlæggende om.

Det kan ikke retfærdiggøres - i et cirkulært perspektiv - at vi forbruger for derefter at smide væk. Et opgør brug og smid væk-kulturen, og et opgør med behovet for at eje produkter er helt centralt.

Vi skal vænne os til at leje ydelser og produkter, præcist ligesom vi i dag bruger streamingtjenester som Netflix og Spotify til at se film og høre musik istedet for at købe film og CD’er. En fremtid, hvor virksomheder leaser kontorudstyr, og hvor vi som private leaser vores tøj.

Men ovenstående er ikke uden udfordringer! Streaming-tjenesternes store datacentre forbruger enormt meget strøm.

Derfor vedkommer 'Rethink' ikke kun os, som privatpersoner, men det er i høj grad ude hos virksomhederne, at der skal tænkes på ny og udvikles nye forretningsmodeller, der matcher den cirkulære økonomi.

De virksomheder, der får succes i fremtiden, er bl.a. dem, der designer deres produkter i en så god kvalitet, at de vil tage dem tilbage igen, når forbrugeren er færdig med dem.

Der er også behov for, at vi i Danmark ”rethinker” reguleringen. Skal det være nemmest og billigst at handle bæredygtigt både for os borgere og for industrien. Dette vil kræve en total gentænkning af vores skatter og afgifter.

Det er nødvendigt, at der her bliver set på både klimaskatter samt afgifter på brug af jomfruelige ressourcer. Skatte- og afgiftsystemet bør være indrettet, så det er forureneren, der betaler.