Der er ild i naturen netop nu
Disse uger brænder flere naturområder i landet - og det er godt. Ilden skal hjælpe naturen af med et lag af græs, så andre arter kan komme til.Foto: Allan Meier, Baunesletten i Furesø
Mange kommuner sætter lige nu ild til naturen. Det sker for at give vilde blomster og urter en hjælpende hånd mod det tykke lag af vissent græs, der ellers lægger sig som en uigennemtrængelig dyne over jorden. Laget af græs kaldes også førne, og førnen brændes bort for at give urterne et forspring i forårets konkurrence om at erobre plads.
- Ved at fjerne førne, gives der plads, lys og varme så etårige urter kan få lov til at spire frem. Det gavner arter som sommerfugle og vilde bier, der er knyttet til nektar- og pollenplanter. Så ild er rigtigt godt, siger Anders Horsten, biolog i Danmarks Naturfredningsforening.
Afbrænding i foråret efterligner den vilde natur
Ild i marts vil nok være en sjældenhed i den vilde natur i Danmark. Men i en vild natur ville heste og andre planteædere have gået og spist af græs og urter hele vinteren og i foråret ville der mange steder være blevet spist op. Det er netop dette som afbrænding i foråret efterligner.
Den blottede, sortbrændte jord absorberer varme og forhøjer temperaturen i lang tid og det giver tidlig blomstring, hvilket igen gavner tidlige insekter og sommerfugle. Samtidig blottes jorden, så jordrugende bier kan grave og lave rede i jorden.
Ild er dog kun det næstbedste, fastslår Anders Horsten. Græsning, og særligt helårsgræsning, er nummer ét, fordi græsningen både fjerner det visne græs, men også fremmer en mere varieret natur.
- De store græssere æder ikke det hele på én gang og giver derfor plads til spredte krat og buskads, som ikke trives godt med ild. Dertil kommer, at dyrene skraber huller i vegetationen, afbarker træer og buske og laver en masse andet fysisk slid, som er positivt, ligesom dyrene selv og deres efterladenskaber i sig selv er vigtige levesteder for mange arter, siger biologen. Afbrændingen af vissent uspist græs kan være en god metode til at efterligne dyrenes effekter, hvor der ikke kan gå dyr, f.eks. vejkanter og andre små arealer.
Foto: Allan Meier, Baunesletten i Furesø
Der findes dog en bedre løsning end ild
Stadigt flere steder i Danmark foretages naturpleje dog også ved at lade græssende dyr udføre naturplejen. Dermed sikres den størst mulige biodiversitet og det er der massivt behov for. Tæt på 2000 arter er i fare for at forsvinde fra den danske natur.
Når engen bliver til skov eller heden til krat, så mister mange naturområder ikke kun deres unikke skønhed, men dyr, planter og fugle mister også deres levesteder.
- Så ja tak til ild de steder, der ikke kan gå dyr, fordi det er bedre end måtter af vissent græs. Men det må ikke ske på bekostning af dyr de steder, hvor det giver mening, lyder det fra Anders Horsten.
