Det koster milliarder at genoprette Danmarks natur
Der er brug for 6,5 milliarder kroner om året frem mod 2050, hvis den negative udvikling i den danske natur og biodiversitet skal bremses, konkluderer en ny rapport fra Biodiversitetsrådet.Det er ikke længe siden, at en opgørelse fra den danske regeringen til EU slog fast, at den danske natur har det elendigt. Dyr og planter har så ringe levesteder, at hver anden undersøgte art i Danmark nu er i dårlig tilstand.
LÆS MERE: Skræmmende nye tal: Hver anden dyre- eller planteart har det dårligt
Alligevel bruger vi i Danmark milliarder på at støtte erhverv som landbrug, fiskeri og skovbrug – hvilket ofte er direkte skadeligt for natur og miljø – mens det kniber med finansiering til genopretning og beskyttelse af naturen.
Hvis tilbagegangen af natur skal vendes til fremgang, så kræver det årlige investeringer på 6,5 milliarder kroner frem til 2050 - i alt 162 milliarder. Det viser en ny rapport fra Biodiversitetsrådet.
- Der mangler mange penge til beskyttelse og genopretning af Danmarks biodiversitet. Uden flere midler, der samtidig er mere målrettede, vil tabet af biodiversitet fortsætte. Mange støtteordninger har ingen eller meget usikker biodiversitetseffekt – og nogle skader ligefrem biodiversiteten. Det er derfor nødvendigt at revidere ordningerne, så beskyttelse og genopretning af biodiversiteten styrkes, siger Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet.
Danmark er i u-land, når det kommer til naturen
Biodiversitetsrådet har undersøgt, hvad det vil koste samfundet at beskytte og genoprette biodiversiteten inden for 30 procent af Danmarks land- og havareal.
- Biodiversitetsrådets rapport slår fast med syvtommersøm, at Danmark er et uland, når det kommer til at beskytte natur. Vi bruger milliarder på erhvervsstøtte til landbrug, fiskeri og skovbrug som i de fleste tilfælde er skadelig for biodiversiteten, og vi bruger alt for få penge på egentlig naturgenopretning og beskyttelse. Det bør der laves om på, siger Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
Behov for en biodiversitetslov
Rapporten understreger, at beskyttelse og genopretning af biodiversiteten er ikke kun en omkostning – indsatserne rummer også betydelige miljømæssige og samfundsøkonomiske gevinster. Rådet anbefaler derfor, at der politisk vedtages en såkaldt biodiversitetslov, det kan være med til at sætte nogle konkrete mål for naturgenopretning, som man kender det med klimaloven.
- Jo hurtigere vi sætter ind, desto større er chancen for at vende tabet af biodiversitet til fremgang. Finansiering og indsatser skal målrettes, så de har størst mulig effekt – og så vi samtidig får samfundsøkonomiske gevinster for klima og vandmiljø, siger Signe Normand.
Noget som Danmarks Naturfredningsforening også har kæmpet for i mange år.
- Det er helt afgørende, at politikerne på Christiansborg snart får besluttet en natur- og biodiversitetslov, som forpligtiger til at genoprette naturen og sikrer den nødvendige finansiering, siger Maria Reumert Gjerding.
Grøn trepart er et skridt i den rigtige retning
Rapporten slår samtidig fast, at der med den grønne trepart er taget initiativer for at styrke biodiversiteten, men at der mangler finansiering, og at det særligt halter med at få skabt mere beskyttet natur på land. Danmarks Naturfredningsforening anerkender, at der er behov for en større indsats.
-Med Grøn Trepart tager vi et vigtigt skridt i den rigtige retning. Der skal over de kommende år tages 400.000 hektar landbrugsjord ud af drift til ny skov- og natur. Her er der et stort potentiale for at få mere beskyttet natur, der kan bidrage til målene i en kommende natur- og biodiversitetslov. Men det er ikke nok i forhold til at vende biodiversitetskrisen. Der mangler f.eks. i høj grad midler til forvaltning af naturarealerne. Og som Biodiversitetsrådet også konkluderer i rapporten bruges alt for mange midler i dag uden reelt at gavne biodiversiteten. F.eks. kan man få støtte til græsning af naturarealer, men ofte ser vi en intensiv græsning, der ligefrem skader biodiversiteten på arealerne, siger Maria Reumert Gjerding.
Den fulde rapport kan læses på Biodiversitetsrådets hjemmeside.
Rapportens fem vigtigste pointer:
- Danmark mangler mindst 6,5 mia. kr. årligt til beskyttelse og genopretning af biodiversiteten frem mod 2050.
- Statslige midler afsat til biodiversitetsformål bør målrettes indsatser med dokumenteret positiv effekt.
- Økonomiske styringsmidler, der fremmer beskyttelse og genopretning, bør styrkes, mens incitamenter, der foringer og ødelægger biodiversitetens grundbetingelser, bør revideres og minimeres. Mange nuværende incitamenter har en potentiel skadelig effekt på biodiversiteten.
- Den Grønne Trepart er vigtig for biodiversiteten i havet, men kan med den nuværende finansiering og implementering kun i begrænset omfang bidrage.
- En biodiversitetslov, der reelt beskytter biodiversiteten, kan sammen med en finansieringsplan og en langsigtet indsats, der planlægges og igangsættes hurtigt, danne grundlaget for at vende tabet af biodiversitet til fremgang – med betydelige gevinster for samfundet.
