DN-præsident: Allerede om få år kan landskabet se anderledes ud
Den grønne trepart er landet, og dermed skal 15 procent af landbrugets areal blive til natur. Maria Reumert Gjerding glæder sig til at se aftalen blive til virkelighed.Den grønne trepart er nu underskrevet af alle parter og et bredt politisk flertal. En aftale, der giver tusindvis flere hektar skov og eng, som mindsker kvælstofudledningen markant, og som sikrer os 22 naturnationalparker.
For Maria Reumert Gjerding, der som præsident i Danmarks Naturfredningsforening har stået i spidsen for at forhandle de grønne resultater hjem i den oprindelige aftale, er der grund til at være glad på naturens vegne.
-Det er fuldstændig fantastisk, at en tiendedel af Danmarks areal bliver til natur og skov, siger Maria Reumert Gjerding.
- For et år siden havde jeg ikke sat mine penge på, at landbruget ville afgive 15 procent af deres areal. Aftalen er blevet bedre for naturen, end jeg havde turde håbe på. Det har ikke altid været helt nemt at være den eneste stemme i forhandlingslokalet, der talte naturens sag. Og selvom der selvfølgelig også er en række områder, hvor vi gik efter en langt mere ambitiøs aftale, er jeg stolt over, hvor aftalen er landet.
For Maria Reumert Gjerding er det et paradigmeskifte af flere årsager. Ikke kun fordi aftalen fundamentalt ændrer på danmarkskortet – men også fordi, omlægningen ikke bliver baseret på den sædvanlige frivillighed, men på afgifter og regulering, som det ‘vil gøre rigtig ondt ikke at følge’.
Nu bliver arbejdet konkret og lokalt
Kernen i den grønne trepart er den arealomlægning, der tager 15 procent af landbrugets areal – 10 procent af landets samlede - og forvandler det til natur og skov.
Den prioritering af natur er motoren i de grønne forbedringer, som Maria Reumert Gjerding og DN har kæmpet for i mange år. For eksempel den nødvendige reduktion af kvælstof til havmiljøet, og at landbruget skal baseres på færre husdyr, hvilket vil mindske drivhusgasudledningen.
- Alt det arbejde vil blive svært. Der vil være ting, der skal justeres og frustration over, at det går for langsomt. Men for første gang har vi et helt ministerium, der arbejder med det overordnede formål at omlægge landbrugsareal til natur og skov. Derfor tror jeg faktisk på det, siger Maria Reumert Gjerding.
Alt det vil blandt andet ske, når landmændene stopper dyrkningen på deres marker, som så vil blive til skov, eng eller mose – eller en blanding. Det vil eksempelvis have en stor effekt, når de klimaskadelige lavbundsjorder bliver taget ud af drift.
Markerne udleder massive mængder drivhusgas, når de bliver drænet og pløjet. Og når de jorder bliver til våde enge og moser, vil det give levesteder til pressede fugle, planter og insekter, samtidig med at de vil være CO2-magneter. På samme måde vil de nye skove både gavne biodiversiteten og hjælpe klimaet.
Knap 400.000 hektar jord skal på den måde blive til natur og skov igen. Heri ligger også et dyrkningsstop på mange af de kystnære arealer, hvor gødning og gylle har den allerstørste påvirkning på havmiljøet.
Forhandlingerne i foråret om den den grønne trepart trak ofte ud på de sene aftentimer.
Maria Reumert Gjerding glæder sig over, at aftalen har nogle ‘fuldstændig vanvittige’ deadlines, der bl.a. betyder, at arbejdet med at udpege arealer skal ske allerede næste år.
-Jeg glæder mig til det arbejde, der skal ske nu, hvor vi især ude lokalt med vores meget dygtige lokale afdelinger skal være med til at forme Danmarkskortet. I dialog med de andre parter skal vi konkret pege på, hvilke marker der skal blive til hvilken slags natur.
Glæder sig til at se forandringer om få år
Om bare ti år vil man allerede kunne se forskel på landskabet, siger Maria Reumert Gjerding.
- Allerede om få år kan landskabet se anderledes ud. Man vil kunne se, hvordan et areal, der nu er mark, vil være varieret og dynamisk natur. Hvor der måske går nogle græssende dyr på jord, hvor der om vinteren er våde enge, og om sommeren er blomsterrige enge. Jeg glæder mig så meget.
Præsidenten nævner som eksempel naturforeningens Naturdestination Skovsgaard på Langeland, hvis store mark-areal hun selv var drivkraften i at lave til natur, og hvor flokke af heste og køer går og ‘genforvilder’ området hele året rundt.
- Det er kun tre år siden, dyrene blev sat ud, og det er så vildt at se forskellen allerede nu. Når jeg kigger på det landskab - en blanding af skov og eng, som ligner noget fra et eventyr - kan jeg slet ikke tro, at en del af det for kort tid siden var kornmarker.
Jeg ville også lyve, hvis jeg sagde, at aftalen ikke også betyder ret meget for mig personligt. - Maria Reumert Gjerding
Arealomlægningen er den største sejr
Spørger man præsidenten, hvad hun er allermest stolt over i aftalen, er det netop arealomlægningen, som vil skabe en masse afledte effekter. Hun understreger, at der stadig er masser at kæmpe for.
- Vi er ikke i mål, slet ikke, og vi skal fortsat kæmpe for en grøn omstilling af et lige nu alt for sort landbrug. Vi når aldrig vores langsigtede klimamål, hvis der ikke sker en endnu større reduktion i antallet af husdyr og en øget omlægning til en mere plantebaseret produktion.
Det oplever præsidenten også, at især mange unge landmænd er helt med på, understreger hun.
- Det storslåede i denne aftale er investeringen i naturen. At landbruget har sagt ja til at afgive marker til naturen for at bidrage til at løse både vandmiljøets og naturens kriser. Det er helt vildt. Det er en kæmpe omvæltning og et nyt princip for, hvordan arealet i Danmark skal forvandles. Ja, ikke kun i Danmark, men i verden, siger Maria Reumert Gjerding.
-Og det er ikke længere op til den enkelte landmand, om de vil være med. Denne gang er der ordninger, der gør det rigtig træls at være landmand, hvis man melder sig ud.
Derfor, siger hun:
- Jeg tror vi vil se tilbage på denne aftale som en milepæl, der virkelig forandrede det danske landskab. Det vil vi gøre som befolkning, og det tror jeg i særdeleshed, vi vil gøre i DN. Jeg ville også lyve, hvis jeg sagde, at aftalen ikke også betyder ret meget for mig personligt.
Fejllæsning, at ‘det bliver aldrig til noget’
Selvom Maria Reumert Gjerding er enig med kritikere i, at der stadig er meget at tage fat på for at gøre Danmark grønnere, er hun ikke enig i den kritik, der lyder på, at aftalen ikke vil gøre en forskel.
Havde kun DN skulle bestemme, var CO2-afgiften blevet højere, regulering ville være kommet tidligere og meget andet. Hun understreger at aftalen selvfølgelig er et kompromis, men:
-Klimaet er jo ligeglad med, hvor CO2-reduktionerne kommer fra. At de kommer fra en arealomlægning fremfor en beskatning på landmanden, det er for mig ikke afgørende eller et kæmpe svigt. Jeg er jo enig i at vi skal videre, men det der ligger i aftalen syns jeg er et godt og solidt skridt på vejen.
Hun er heller ikke enig med dem, der påstår, at aftalen sikkert aldrig bliver til noget.
-Da aftalen landede i sommer, var det en kæmpe aftale for naturen. Og efter de politiske forhandlinger i efteråret, er den blevet endnu større og indeholder flere konkrete mål og indsatser. Derfor synes jeg, at det er en fejllæsning, når folk siger, at ‘det bliver aldrig til noget’.
- Christiansborg vil have mere natur. Det er helt tydeligt, slutter præsidenten.
