Efter dedikeret indsats: Unik og truet frø er endelig i lokal fremgang
Løgfrøen er i tilbagegang på verdensplan, og på Als har løgfrøen i 40 år kæmpet for at opnå en stabil bestand. Men nu trives frøen endelig efter en helhjertet indsats for at hjælpe den.Andreas Andersen har de seneste 40 år brugt mange af sine timer i de vandhuller.
Faktisk har han brugt timerne på at lytte til vandhullerne.
For det er nemlig her, den sjældne og truede løgfrø bor. Løgfrøen er i tilbagegang i hele verden, men i 1985 blev den fundet på Nordals, hvor Andreas Andersen, der er bestyrelsesmedlem i Sønderborg-afdelingen af Danmarks Naturfredningsforening, for alvor begyndte at interessere sig for den.
I 10-15 år så det dog sort ud for frøen, som man ikke hverken så eller hørte noget til. Indtil for få år siden, hvor løgfrøen pludselig blev genfundet. Et naturplejeprojekt havde genskabt netop de forhold, som frøen trives allerbedst under. Og det gav pote.
“Os paddenørder synes jo, at det er megafedt, at den er der. At den kunne holde til alt det, der er blevet gjort med dens levesteder, at der stadig er lommer, som ikke er blevet intensivt dyrket. I dag kan vi høre den kvække fra flere af de gamle og nye vandhuller, og vi arbejder selvfølgelig endnu mere på at forbedre dens levesteder, så den gerne vil blive boende”.
Unik padde med strenge krav til omgivelserne
Løgfrøen er kritisk truet i Danmark og lever kun en håndfuld steder i skrøbelige bestande, blandt andet nu på Nordals.
Løgfrøen er truet af det mere og mere intensive landbrug i Danmark, der har gjort løgfrøens habitater til store, monokulturelle og tørre marker. Frøen trives i vandhuller omgivet af lysåben natur og et generelt varieret landskab, gerne holdt dynamisk af græssende kvæg.
Og det er netop sådan et landskab, som kommunen og DN Sønderborg i samarbejde med konsulentfirmaet Ravnhøj Consult, har genskabt med finansiering fra Den Danske Naturfond.
Helt konkret er der fjernet skyggende buske, tagrør, dunhammer i vandhullerne, og ophobet slam er fjernet. På den måde er der kommet lys og frisk vand til vandhullerne, som langsomt har stabiliseret sig.
Derudover har lokale lodsejere lagt jord til restaurering og ny gravning af vandhuller, og flere steder er det lykkes at sætte græssende dyr ud, som hjælper til at holde områderne lysåbne og varierede. Alt i alt lige den natur, som løgfrøen foretrækker.
“Det har været et utroligt godt samarbejde, som vi fortsætter den kommende tid. For det vigtige er, at der er nok vandhuller tæt på hinanden og en sammenhængende natur, for at løgfrøerne kan finde hinanden. De bryder sig ikke om at vandre særlig langt”, siger Andreas Andersen.
Kommunen lod arealer være
Noget af det særlige ved løgfrøen er, at den overvintrer ved at grave sig ned i jorden.
“Og her duer sprøjtet landbrugsjord, der bliver pløjet og gødsket, ikke. Den skal have noget kontinuitet”, siger Andreas Andersen, der fortæller, at næste fase af projektet sker i efteråret, hvor DN og kommunen går sammen om at etablere nye leve og overvintringssteder:
“vi skal arbejde sammen med nogle specialister om at lave de helt perfekte jord- og sandmiler som løgfrøen godt kan lide at overvintre i".
Andreas Andersen er håbefuld omkring løgfrøens fremtid. Men han fortæller også, at det ikke er nemt at holde naturprojekter i live. Det er både dyrt og besværligt.
Fakta: Løgfrøens genindvandring
Den sjældne løgfrø blev opdaget på Nordals i 1980’erne. Men indtil for et år siden var den ikke set i 10-15 år, og man var ved at tro, at den nok var uddød på øen.
Men i forbindelse med dette naturplejeprojekt, som Danmarks Naturfredningsforening Sønderborg blandt andet har taget initiativ til og stået for, er arten foreløbig genfundet 3 steder på Nordals. Det forventes, at løgfrøen vil få bedre vilkår til at yngle i de restaurerede søer omkring Pøl og Købingsmark.
Projekter har haft fokus på de 5 mest sjældne paddearter, de såkaldte ”EU-arter”, som er udpeget som særligt beskyttelseskrævende, og som medlemslandene har en forpligtelse til at beskytte.
Det drejer sig ud over løgfrøen om strandtudse, spidssnudet frø, løvfrø og stor salamander. De mere almindelige og udbredte arter som lille salamander, butsnudet frø, grøn frø og skrubtudse drager naturligvis også nytte af søerne.
“Det har ikke været uden sværdslag, men heldigvis har både lodsejerne og kommunen været meget gode at samarbejde med, og de kunne se idéen i projektet. F.eks. har kommunen syv hektar land, som vi fik dem overtalt til ikke at sælge. Så nu har de i stedet sat græssende dyr ud på arealet, som er en rigtig god hjælp til løgfrøen og alle mulige andre arter”.
Samtidig er der også den udfordring, at løgfrøen er ret svær at finde. Selv ved brug af undervandsmikrofoner kan lyden være svær at høre, især på lokaliteter hvor den deler levested med løvfrøen, der i dén grad giver lyd fra sig.
“De ivrigt og højt kvækkende løvfrøer kan nemt overdøve løgfrøen. Så bare det at lokalisere den, kan være svært, og det er også afhængige af vejret. Så det er ikke helt nemt, men vi gør hvad vi kan for at beholde den i området og give den bedre og bedre vilkår”.
