Eske Willerslev: Så kan jeg gå i graven og sige - Det var det hele værd
Professor Eske Willerslev undersøger, hvordan urgammelt DNA kan bruges til at udvikle mere klimarobuste afgrøder og sikre et mere bæredygtigt landbrug.Ordet DNA leder de flestes tanker hen på det, vi deler med vores biologiske familie, eller måske på det, der fælder forbrydere i krimier eller virkelighedens kriminalsager.
Men sætter man et ’e’ foran, kan DNA både tegne et billede af en ubegribelig fjern fortid og måske være med til at forme fremtidens globale landbrug.
Det var årtiers utrætteligt arbejde i laboratorier og på iskolde udgravninger i Sibirien og Nordøstgrønland, der gjorde Eske Willerslev og hans hold i stand til at finde og ikke mindst analysere DNA så gammelt, at det overgår de fleste almindelige menneskers fatteevne.
Men Eske Willerslev er ikke, som folk er flest, og i dag bruger han sin banebrydende opdagelse af eDNA – ancient environmental DNA, eller nogle gange på dansk kaldt miljø-DNA – til at forsøge at udvikle klimarobuste afgrøder, der kan være med til at sikre fremtidens fødevaresikkerhed.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Eske Willerslev, der er professor på Globe Institute på Københavns Universitet og på Cambridge University i England, står nemlig i spidsen for projektet AEGIS (Ancient Environmental Genomics Initiative for Sustainability). Projektet skal med en halv milliard kr. i ryggen fra Novo Nordisk Fonden og 85 millioner fra den britiske Wellcome Trust-fond undersøge, hvordan vi kan bruge fortiden til at sikre fremtidens fødevaresikkerhed og biodiversitet.
– Målet er at få både mere klimaresistente planter og også mere bæredygtige og forskelligartede landbrugsjorder, siger han.
Naturen har måske svaret helt selv
Allerede nu er forskerne i gang med at tage prøver både fra flere millioner år gammel vild natur og fra de første dyrkede økosystemer, der går cirka 10.000 år tilbage i tiden.
– Vi vil prøve at finde naturens egne løsninger. Hvad har naturen selv gjort gennem tiden i forhold til klimatiske forandringer? For vi ved, at jorden har gennemgået masser af klimaforandringer før. Også naturligt. Varme, kulde, fugt, mere fugt, mere regn, mindre regn. Det kører op og ned, klimaet.
Den viden kan Eske Willerslev og hans forskerkolleger, om alt går vel, bruge i udviklingen af nye afgrøder med gamle egenskaber.
– Måske kan vi bruge den viden til at aktivere nogle af de her gamle traits, om man vil. Kan vi aktivere naturens egne løsninger i vores afgrøder og i jorden omkring afgrøderne?
F.eks. undersøger gruppen, der består af forskere fra 19 forskellige institutioner over hele verden, DNA fra 8.000 år gammel ris fra Kina og fra to millioner år gammel vild natur fra Nordgrønland.
Fra laboratoriet til marken
Når forskerne så skal udvikle de robuste sorter, kan det i princippet både foregå med og uden genmodifikation. I Danmark bruges traditionel planteforædling, hvor forskerne finder den mutation, der gør planten tilpasningsdygtig, og så krydser planterne, så de kan isolere mutationen, forklarer han.
– Så får du planten, som den normalt er, men den har lige denne her enkelte ændring, som vi er interesserede i. Og så dyrker vi jo en masse af dem, så vi får en masse frø. Og så kan vi begynde at eksperimentere.
I første omgang skal laboratorieforsøg pege dem i retning af, hvad planten kan holde til, når det blandt andet kommer til temperatur, tørke og fugtighed, lys eller mangel på samme.
– Og så på et tidspunkt skal vi ud og teste det i Guds vilde natur og se, om det også holder der. Og hvis det gør det, så har du noget, der er interessant, siger han.
Projektet løber over syv år, og selvom det måske lyder som meget, så har forskerne travlt. For ifølge nogle analyser er den måde, vi i dag driver landbrug på, så uholdbar, at vi allerede om ti år får svært ved at brødføde verdens befolkning.
Det er noget lort!
– Hvorfor er vi så ikke i stand til det? Det er vi groft sagt ikke, fordi vi igennem århundreder – hvis ikke måske årtusinder – har lavet et landbrug, hvor vi basalt set er gået op i udbytte på bekostning af alle andre egenskaber. Udbytte er det vigtige, og resten klarer vi med en masse kvælstof, en masse pesticider og i mange situationer også en masse vand, siger han.
– Det har i mange år vist sig at være noget lort. Det er noget lort for vores natur, for vores fiskeri, for vores helbred, for vores vandmiljø, for vores grundvand. Der er sgu ikke meget positivt at sige om det, andet, end man kan stoppe noget ind i munden og blive mæt, siger han.
Men denne ene gevinst findes altså muligvis ikke engang, når vi ser bare et årti ud i fremtiden.
– Hvis udgangspunktet er, at vi mennesker skal kunne proppe et eller andet i munden, så har det virket, men det gør det så bare ikke mere, for vi har fået udviklet nogle planter, hvor fokus kun er på udbytte, og de kan simpelthen ikke klare de her klimaudsving.
Derfor handler det nu om at skabe nogle sorter, der naturligt blandt andet kan modstå angreb fra insekter, gnavere, ukrudt, svampe og sygdomme.
Pesticidfri planter og levende jorde
– En af de ting, vi leder efter, er genetiske varianter, som er naturlige bekæmpelsesmekanismer hos planterne mod f.eks. svampeinfektioner, siger han og uddyber, at hvis det lykkes forskerne at bane vejen for et pesticidfrit landbrug, vil det være en uvurderlig gave til naturen.
– Biodiversitetskrisen er hovedsageligt et resultat af landbruget – ikke mindst på grund af pesticiderne. De fleste landbrugsjorder er totalt udtømt for biologisk diversitet. At krydse en landbrugsjord for en bille, det er for os som at krydse Sahara, siger han.
Samtidig leder forskerholdet efter tilpasninger, der gør planterne i stand til at interagere bedre med mikrolivet i jorden, så de ikke er afhængige af enorme mængder gødning.
– Og det er klart, at det ikke er en enkelt plante. Det vil være forskellige sorter til forskellige miljøbetingelser. Det er min vision, at vi kan lave nogle planter sammen med noget jord. Altså med de rette mikroorganismer til forskellige klimaforhold. Så hvis de ringer fra Montana og siger: ’Der er tørke, hvad gør vi?’, så kan vi lige gå igennem kartoteket og sige, at her har vi det rigtige korn og medfølgende jord.
På den måde kan AEGIS på sigt blive den gode tvilling til den forretningsmodel, agrokemiske giganter som Bayer og Syngenta har i dag, hvor de sælger såsæd sammen med de pesticider, der skal til for at få afgrøden til at gro. Det mest kendte eksempel er Bayers ’Roundup Ready Crops’, der er forædlet til bedst at gro sammen med gavmilde mængder af sprøjtegift. Og det bliver da heller ikke nogen af de store virksomheder, der kommer til at sidde på patenterne, hvis AEGIS lykkes.
Åben forskning – for menneskehedens skyld
– Vores mål er at forsøge at afhjælpe nogle store problemer, som menneskeheden står over for. Vores mål er ikke at tjene penge. Derfor bliver alle vores data frigivet, så alle vores metoder bliver offentlige, fortæller Eske Willerslev.
Som udgangspunkt fokuserer forskerne på byg, ris og hvede, men potentialet er langt større, forklarer han.
– Idéen er, at andre kan gå ind og gøre præcis det samme på majs eller tomater, eller hvad man nu vil gøre det på.
Derfor arbejder videnskabsfolkene tæt sammen med et uafhængigt Ethics Advisory Board, der skal sørge for, at forskningen ikke får nogle utilsigtede negative konsekvenser, og at resultaterne bliver til glæde og gavn for så mange som muligt verden over.
Siden Eske Willerslev som studerende knækkede koden omkring eDNA og blev videnskabelig verdensstjerne efter at have kortlagt det første genom af et fortidsmenneske, har han nydt det privilegium at være noget så sjældent som grundforsker. Det er han da også stadig, men derudover står han i spidsen for AEGIS, der har en konkret mission. Og hvis den lykkes, kan det potentielt redde millioner af mennesker fra sult og samtidig vende biodiversitetens nedadgående spiral.
– Det er røvfedt. Det er så meningsfuldt. Nu har samfundet betalt mig for at sidde og kloge mig i så mange år. Det har selvfølgelig også været meningsfuldt, og jeg synes da også, jeg har givet tilbage til samfundet. Men her kan jeg være med til at afhjælpe en problemstilling, der truer menneskeheden. Det ville være en stor, stor glæde for mig, hvis det lykkes. Så kunne jeg gå i graven og sige: ’Jamen det var sgu det hele værd.’
Om det lykkes, er det selvfølgelig for tidligt at sige, men mavefornemmelsen er god, understreger han.
– Hvis jeg går i gang med et nyt projekt, så gør jeg det kun, fordi jeg virkelig tror på det, siger han.
For løsningen på de problemer, vi som menneskehed har sat os selv i, må simpelthen skulle findes i økosystemet.
– Du finder ingen biologer, ingen genetikere, som kan gøre noget, der er lige så effektivt som det, naturen selv kan. Naturen er jo toptunet til at tilpasse sig forandring.
AEGIS løber over syv år fra 2024 til 2031.
Af Rikke Bolander, Foto Martin Bubandt
