Et giftigt jerngreb: Pesticiderne siver ned i vores vand
Halvdelen af Danmarks areal er konventionelle marker. Det betyder, at pesticidrester ender i naturen, vores vandløb og drikkevand. Forbruget stiger - og ulovlige sprøjtegifte dukker op.En marksprøjte klapper sin 36 meter brede bom ud, og den tunge maskine sætter i bevægelse. Sprøjteføreren kender vejen, for der er permanente kørespor i marken.
Der skal nemlig meget kemi til at få bugt med bladlus og andet småkravl, med sort natskygge, burresnerre, og hvad der ellers kunne finde på at spire op af jorden mellem rækkerne, og med skimmel og andre svampesygdomme.
Det er beskrivelsen af et helt almindeligt gøremål på 90 pct. af de danske marker, det såkaldt konventionelle landbrug. Og selvom vi ofte hører fra eksempelvis brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, at danske landmænd bruger teknologi til at sprøjte langt mere præcist end før i tiden, så stiger forbruget af pesticider i Danmark. Kigger man 10-15 år tilbage, er niveauet ganske vist faldet ret markant, men de seneste år er udviklingen gået den anden vej.
Ifølge Miljøstyrelsens nyeste ’Bekæmpelsesmiddelstatistik’ er pesticidbelastningen fra forbruget steget med 21 pct. fra 2019/20 til 2022/23.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Ulovlige rester i vandløbene
Det er dårligt nyt for biodiversiteten i Danmark. For selvom målet er de bladlus, der gnaver i fodermajsen, eller det fuglegræs, der ellers ville vokse op imellem rækkerne af raps, så vil der, uanset hvor dygtig og forsigtig bonden er, altid være collateral damage.
Det forklarer Jes Jessen Rasmussen, der er ferskvandsbiolog og lektor på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Sammen med sine kollegaer undersøgte han i 2019, hvordan danske vandløb blev påvirket af landbrugets sprøjtegifte, og her fandt de 71 forskellige pesticider, hvoraf de otte er ulovlige i Danmark. Det er ikke muligt at pege nøjagtig på, hvor de ulovlige pesticidrester kommer fra.
Nogle af dem har ifølge Jes Jessen Rasmussen aldrig været lovlige at bruge i åbent konventionelt landbrug, men har til gengæld været det i gartnerier. Nogle af dem har været lovlige for mange år siden.
- Og de er så bestandige, at de stadig findes, fortæller han. Det er derfor, de kaldes ’legacy pesticides’. Det er ’arven fra fortiden’.
Og stofferne har altså ikke mistet deres virkning, selvom de har været en tur igennem et drænrør eller er blevet ført med regnen ud i åen.
- De er groft sagt giftige over for de samme organismer i vandløbene, som de rammer på marken. Alger og vandplanter bliver påvirket af herbicider, ferskvandssvampene bliver påvirket af fungiciderne, og smådyrene – både vandinsekter og krebsdyr – bliver påvirket af insekticiderne, siger han.
Giftig cocktail i naturen
Der bliver solgt og brugt færrest insektgifte, og i modsætning til ukrudts- og svampemidlerne, der løbende bliver spredt på markerne, sprøjter man som hovedregel kun insektgifte ud i sommerperioden, når der har været et skadedyrsangreb. Alligevel udgør de den største trussel mod dyrelivet, siger Jes Jessen Rasmussen.
- Når der kommer et skadeangreb af insekter på dine afgrøder, skal du reagere, og det skal gå hurtigt. Og det gift, man har, det reagerer ekstremt hurtigt. Det er meget, meget giftigt. Herbiciderne gør langt mindre skade i vandløbene, selvom det egentlig er dem, vi finder de højeste koncentrationer af, forklarer han.
Af de mange pesticider, han og de andre forskere fandt, var de ulovlige stoffer i høj grad med til at skabe en farlig cocktail. Ikke mindst i vandløbenes bund, hvor de forbudte pesticider udgjorde 90 pct. af den samlede giftighed.
Kun få stoffer forekommer i koncentrationer, der slår insekterne ihjel på stedet, så hvis de bare blev udsat for dem en enkelt gang, gik det nok. Men landmanden sprøjter jo sin mark kontinuerligt igennem sæsonen.
- Man kan sammenligne det med rygning. Det er ikke de første ti cigaretter, der slår dig ihjel. Det er den årevise gentagelse af rigtig mange små doser af gift, siger Jes Jessen Rasmussen.
Og ligesom rygeren får dårlige lunger, bliver smådyrssamfundene gradvist også i dårligere form.
- Det koster noget at blive forgiftet. Det koster, at man skal bruge energi på at afgifte kroppen. Det koster energi at udskille giften. Nogle gange kan de ikke udskille det, og så skal de bruge energi på at have en giftstress i kroppen. Så det påvirker, hvor konkurrencedygtig du er på plads og på mad, forklarer han.
Pesticider i vores drikkevand
En del af giftstofferne ender ikke i vandløbene, men trænger i stedet så langt ned i jorden, at de ender i grundvandet. Den seneste rapport fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark & Grønland, GEUS, viser, at der i 2024 blev fundet rester af pesticider i mere end halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer.
I foråret 2025 kom det desuden frem, at kommunernes opgave med at beskytte drikkevandsboringerne mod pesticidrester senest 1. marts slet ikke var blevet opfyldt. 14 kommuner havde kun beskyttet mellem 1 og 19 pct. af de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, og 11 kommuner havde endnu ikke beskyttet en eneste. Det fik miljøminister Magnus Heunicke (S) til at melde de 25 kommuner til Ankestyrelsen for ikke at leve op til loven om beskyttelse af drikkevandet.
Det er selvfølgelig positivt, men i virkeligheden burde opgaven slet ikke ligge i kommunerne, mener landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening (DN), Anna Bak Jäpelt. I stedet burde regeringen hurtigst muligt forbyde brugen af sprøjtegifte på de udpegede områder og samtidig skærpe afstandskravene til vandløb og fjorde.
- For os er det bare hovedrystende, at man stadig tillader det, siger hun og påpeger, at der allerede er drikkevandsboringer, der er blevet lukket, fordi koncentrationerne af gift i vandet oversteg grænseværdierne.
- Og det er jo den situation, vi gerne vil undgå: At man forurener drikkevandet til de fremtidige generationer. Når først giftstofferne er der, så bliver de der i rigtig lang tid, siger hun.
Fra grøn revolution til pesticid-afhængighed
Hvordan havnede vi i en situation, hvor 90 pct. af de danske marker dyrkes ved hjælp af industrielt fremstillet kemi? For at svare på det skal vi tilbage til 1950’erne til det, man siden har kaldt den grønne revolution. På 20 år blev landbrugets udbytte ifølge Landbrug & Fødevarer fordoblet eller i nogle tilfælde tredoblet, og det i høj grad på grund af pesticiderne.
Siden er kontrollen med sprøjtemidler blevet skrappere, og måden, man sprøjter på, er blevet mere præcis. Men alligevel har vi de seneste år set, at belastningen fra pesticider er på vej op.
Sprøjtet Land
Danmark er det mest opdyrkede land i Europa, og i verden er vi kun overgået af Bangladesh.
60 pct. af vores areal er dækket af landbrug. Kun 10 pct. heraf er økologisk, hvilket betyder at 50 pct. af det danske areal bliver sprøjtet med gift.
Godkendt?
Inden et pesticidmiddel kan markedsføres og bruges i Danmark, skal det godkendes af Miljøstyrelsen. Det er kun tilladt at købe sprøjtemidler, der er godkendt til brug i Danmark, og som har en dansk etiket.
De mest almindelige pesticider
Herbicider: Bekæmper ukrudt.
Fungicider: Bekæmper skimmel og svampe.
Insekticider: Bekæmper insekter.
Pesticidbranchen består af nogle få og, efter en række fusioner, enormt store virksomheder. Og de er ifølge Anna Bak Jäpelt med til at holde rigtig mange landmænd i et jerngreb på globalt plan.
- Det er jo gigantforretninger, og ud over at producere sprøjtegifte sidder de også på store dele af den globale frøproduktion. Så de udvikler frø, der ikke er særlig robuste, til landmænd, der så er afhængige af deres pesticider til sprøjtning. Det er særligt tilfældet i Nordamerika, hvor alt for mange landmænd er fastlåst. Der er vi heldigvis endnu ikke i Danmark, hvor vi i højere grad har forædling i andelsselskaber, siger hun.
Men mange af de frø, der i dag er på hylderne, er stadig så forædlede, at de ikke længere har den naturlige robusthed over for tørke, svampesygdomme, insektangreb, eller hvad jordbrugere ellers har at slås med. Og så kigger man i retning af pesticiderne.
- Men det er billedet af slangen, der bider sig selv i halen, siger hun. På et eller andet tidspunkt har den spist sig selv.
Udviklingen af nye pesticider halser hele tiden efter den resistens, sygdommene konstant svarer igen med. Det er især et problem i kartoffelavlen. I 2023 eksploderede brugen af svampegiften fluazinam, fordi det ellers populære middel cyazofamid blev forbudt, og fordi kartoflerne havde udviklet resistens mod et andet brugt aktivstof, mandipropamid. Men med det samme var der ifølge landbrugsavisen ’Effektivt Landbrug’ stor bekymring blandt kartoffelavlere. For i Holland og Tyskland var der allerede set tilfælde af resistens mod de to alternative stoffer til det forbudte cyazofamid.
Klimaforandringerne styrker presset
Og afhængigheden af sprøjtegiftene bliver kun større i fremtiden, hvis ikke vi radikalt ændrer måden, vi dyrker på, spår Anna Bak Jäpelt.
Som det bliver varmere og vådere i Danmark, kommer der nye udfordringer, og så skal vi bruge andre og måske skrappere pesticider. Så hvis vi ikke snart omstiller vores landbrugssystem til at kunne modstå den udfordring, som der også kommer med klimaforandringer, så tror jeg, at man står med et meget skrøbeligt landbrugssystem om nogle årtier, siger hun.
Løsningen må være, at langt flere omstiller til økologi og bruger tidligere tiders landbrugsfaglige viden og principper kombineret med moderne teknologi.
- Man skal forsøge at bekæmpe skadegørerne med naturlige dynamikker, så man blandt andet bruger flere forskellige afgrøder, og systemerne dermed ikke er lige så sensitive over for ukrudt og svampeangreb osv., siger hun.
At klimaforandringerne stiller højere krav til landbruget, er professor Nina Cedergreen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet helt enig med Anna Bak Jäpelt i. Hun mener bare ikke, at et farvel til sprøjtegifte er svaret.
- Vi har den skrappeste pesticidlovgivning i verden. Der vil selvfølgelig altid være idioter, der gør noget åndssvagt, siger hun og henviser til landmænd, der eksempelvis sprøjter, når det blæser, selvom det ikke er lovligt.
- Man forbyder heller ikke knive, fordi der sker knivstikkerier. Jeg er stadig rigtig glad for at snitte mine grøntsager med en god kniv, siger hun.
I hendes optik er livet i vandløbene langt mere udfordret af f.eks. for meget kvælstof og af, at mange åer ikke længere har deres naturlige slyngninger. Også lysforurening er en kæmpe udfordring for insektlivet, påpeger hun.
- Der er så mange faktorer, der påvirker det her, og vi er nødt til at se på hele billedet. Pesticider kan måske forklare 5-10 pct. af den variation i biodiversiteten, vi ser, siger hun.
Budskabet om, at biodiversiteten er presset fra mange sider, er Jes Jessen Rasmussen sådan set helt enig med Nina Cedergreen i, men han mener ikke, man på den måde kan sætte procenter på. Man må ikke undervurdere pesticidernes ødelæggelse.
- Hvis et vandløb er blevet kanaliseret, så de levesteder, som dyrene eller planterne kræver, ikke er der, så er dyrene eller planterne der heller ikke. Men hvis levestederne er der, og der bare indimellem er for giftigt, så er de der heller ikke. Jo større pesticidtryk, desto mindre biodiversitet, siger han.
Ulovlige sprøjtegifte
Dagbladet Information har afdækket, at der i høstårene 2018/2019 til 2022/2023 var 3.361 indberetninger, hvor sprøjtemidler tilsyneladende er blevet anvendt, efter de er blevet forbudt, eller efter at den sidste ”frist for anvendelse og besiddelse” er overskredet. Tallene er blevet bekræftet af Miljøstyrelsen, og det har siden fået regeringen og Folketinget til at beslutte, at der skal strammes op på kontrollen.
Mangelfuld kontrol
I 2023 blev der i cirka 40 pct. af de i alt 612 kontrolbesøg på danske landbrug fundet overtrædelser af pesticidreglerne, i størstedelen af tilfældene i form af ulovlig besiddelse af pesticider. Og ved kontrolbesøgene hos pesticidforhandlerne var billedet det samme. Her blev der fundet regelbrud i tre ud af fire besøg, hvoraf halvdelen handlede om salg eller opbevaring af ulovlige pesticider. Det har fået Danmarks Naturfredningsforening til – sammen med DANVA og Danske Vandværker – at gå ud med en opfordring til øget kontrol med pesticider.
Undgå sprøjtegift
Vil du undgå sprøjtegift i din mad, skal du vælge økologiske produkter. Står valget mellem en dansk og en udenlandsk konventionelt dyrket fødevare, er det bedst at vælge den danske, da forskerne finder færre pesticidrester i danske konventionelle fødevarer end i de udenlandske.
Og bare fordi Danmark har en af verdens skrappeste lovgivninger, så er det ikke ensbetydende med, at den er god nok, siger han.
- Jeg føler mig på en måde lidt tosset ved at sige det, for pesticider er by far den mest regulerede kemiske gruppe overhovedet på hele jorden, og du finder nærmest ikke nogen steder, hvor der er en strammere regulering end i Danmark. Men jeg ærgrer mig over, at hele godkendelses- og risikovurderingsproceduren stadigvæk beror på hvert enkelt stof for sig, siger han.
Problemet er nemlig, at selvom det enkelte stof i sig selv måske er relativt ufarligt for økosystemet, så er det en helt anden sag, når det bliver blandet med andre giftstoffer. I deres undersøgelse fandt de aldrig bare et enkelt stof, men i gennemsnit ni forskellige typer af pesticider på almindelige sommerdage og hele 21, når der havde været kraftigt regnvejr.
- Når vi kigger på blandingerne af alle de pesticider, der optræder på samme tid, og så omsætter deres giftighed, så kan vi begynde at se sammenhængen, siger han.
Er en fremtid uden pesticider mulig?
Selvom Nina Cedergreen tager pesticiderne i forsvar, så mener hun også, at tiden er inde til at tænke i andre baner.
- Der bliver arbejdet på rigtig mange af de alternative teknologier, hvor vi kan gøre det smart, hvor vi kan bruge mindre sprøjtegift, hvor vi kan bruge mikrobiologien og biologien i det hele taget til at få sunde, stærke afgrøder, som ikke skal sprøjtes, men som kan klare sig selv. Og det er den vej, vi skal gå, siger hun.
Selv leder hun et forskningscenter, der skal skaffe viden om risicierne ved de såkaldte biopesticider: sprøjtemidler, som f.eks. består af naturlige RNA- og peptidmolekyler, der ved hjælp af den nyeste bioteknologi er designet til at bekæmpe sygdomme og skadedyr.
- Vi skal arbejde på at bruge så lidt kemi som muligt. Det er derfor, jeg går ind i det med biopesticider. Kan vi begynde at bruge noget af det? siger hun.
Og det skal bare være et enkelt redskab af mange frem mod et mere bæredygtigt landbrug.
- Vi skal også fortsat arbejde på det, der hedder integreret plantebeskyttelse. Hvad kan vi gøre med mere resistente sorter og med bedre sædskifter? Alle de ting skal i spil, så vi kun bruger pesticider, når det er absolut nødvendigt. Virkelig så lidt som muligt. Og jeg vil da ønske, at vi en dag ikke behøver det, siger hun.
Og den dag burde hellere have været i går end i morgen, mener Anna Bak Jäpelt.
- Vi ved, at pesticider skader biodiversiteten. Vi ved, at de siver ned til vores drikkevand. Og vi ved, at forbruget stiger. Når vi ved alle de ting, så har vi også et ansvar for at handle på det. Hvis vi vil sikre fremtidens fødevarer, rent drikkevand og et rigt liv i naturen, så er vi nødt til at bryde med den bevægelse, der blev sat i gang under den grønne revolution – og i stedet skabe en ny grøn revolution, der i højere grad tilgodeser naturen og de kommende generationers adgang til rent drikkevand.
Af: Rikke Bolander, Illustrationer: Rune Fisker
