9 vilde facts du formentlig ikke kender om spindelvæv
Kan edderkopper lave spindelvæv i rummet? Kan spindelvæv bruges som en slangebøsse? Og hvor lille er verdens mindste spindelvæv? Det og meget mere kan du blive klogere på her.Det vælter frem med spindelvæv om efteråret, og der er god grund til at nyde dem.
Spindelvæv er nemlig et af naturens mest fascinerende materialer.
I forhold til vægten er edderkoppernes silketråde faktisk stærkere end stål, og derfor forsøger forskere at aflure spindelvævets hemmeligheder for at kunne lave et lignende materiale.
Læs også: Forskere drømmer om at forbedre skudsikre veste, fly og medicin med spindelvæv
Men der er også mange andre interessante ting ved spindelvæv. Og på denne side kan du læse om 9 af disse fascinerende facts.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
9 fascinerende facts om spindelvæv
Det startede i huler
De tidligste edderkopper levede i huler, som f.eks. taranteller stadig gør i dag. I stedet for at lave spindelvæv brugte de deres silke til at dekorere huler og til at indpakke æg og sæd. De første edderkopper opstod for 350-400 millioner år siden, men det var først, da blomsterplanter og flyvende insekter blev udbredte i løbet af jura- og kridttiden, at de begyndte at konstruere spindelvæv.
Det mindste spindelvæv
Verdens mindste edderkop på blot 0,37 mm er arten Patu digua. Den bygger verdens mindste spindelvæv, som kan blive 1 cm i bredden, hvilket er nok til at fange små insekter som springhaler, mider, trips og små fluer.
Spindelvæv i rummet
I 1973 sendte forskere to korsedderkopper ud i rummet for at se, hvordan de ville spinde væv i vægtløs tilstand. Edderkopperne kunne sagtens lave spindelvæv, men spindene var generelt mindre og irregulære sammenlignet med dem på Jorden, og silketrådene var finere og mindre uniforme.
Edderkop bruger spind som slangebøsse
Edderkoppen Hyptiotes cavatus strammer sit trekantede spind som en slangebøsse, så spindet og edderkoppen lynhurtigt skydes frem mod et uheldigt bytte, der rammer spindets tråde. Spindet og edderkoppens acceleration kan være helt op mod 80 gange Jordens tyngdeacceleration.
Sociale edderkopper
Edderkopper er bedst kendt som enspændere, men enkelte arter lever i flok. F.eks. lever den sydamerikanske art Anelosimus eximius i kolonier med tusindvis af individer. De sociale edderkopper bygger spindelvæv, som kan blive enormt store, og helt op til tre meter i diameteren.
Spind giver dykkere ilt
Vandedderkoppen Argyroneta aquatica lever under vand, hvor den jager vandinsekter og vandlopper. Edderkoppen laver en såkaldt dykkerklokke ud af sit spind, som fyldes med luft, så den kan få vejret under vand. Når luften tynder ud i dykkerklokken, svømmer edderkoppen op til overfladen og fylder ny luft på.
Luft forvandler væske til væv
Produktionen af spindelvæv starter i edderkoppens spindekirtler, som danner en væske med særlige proteiner – en form for flydende silke. Væsken, som ledes ud af spindevorterne på bagkroppen, hærdes, når den kommer i kontakt med luft, og forvandles til silketråde.
Spind snyder hunner
Inden parring medbringer mange hanner madgaver indpakket i spind til hunnerne. Gestussen er ikke romantisk, men et forsøg på at undgå at blive spist af de større hunner. Hanner, der kommer med gaver, har nemlig lavere risiko for at blive spist. Det hænder dog, at hannen snyder hunnen og leverer en pakke uden indhold.
Lurejæger lægger fælde af spind
Faldlemsedderkoppen er en lurejæger, der ligger i huler og venter på et bytte. Edderkoppen laver en faldlem ud af silketråde, som dækker og camouflerer hulens åbning. Når et bytte rammer trådene, opfatter edderkoppen det og springer ud og fanger byttet.
