5 finurlige dyr og planter du kan opleve i naturen i november

Alkoholstærk bærspiser

Silkehalen er en smuk lille fugl, som i sommerhalvåret yngler i nåleskove i det nordlige Skandinavien, Rusland og Sibirien. Men når vinteren kommer, og det bliver svært at finde føde nordpå, søger silkehalerne sydover og slår sig ned i blandt andet Danmark.

I den danske vinter er der nemlig stadig masser af bær. Silkehalerne elsker for eksempel rønnebær, hyben, tjørn, og er der få bær, kan de også finde på at kaste sig over æbler. Hvis vi i Danmark også løber tør for føde om vinteren, så flyver silkehalerne endnu længere sydpå, og derfor varierer antallet af silkehaler meget fra år til år.

Nogle bær-ædende fugle kan godt risikere at flyve rundt med en lille brandert på, da bærerne kan gære, så de indeholder alkohol. Men silkehaler kan godt tåle alkohol, da de er tilpassede til at æde mange gærede bær.

Faktisk har silkehaler en stor lever, som gør dem i stand til at omsætte alkohol 4-5 gange hurtigere end os mennesker.

Hvor? Kan ses i hele Danmark – især på buske og træer med bær.

Hvornår? I vinterhalvåret fra omkring oktober til maj.

Frost gør sød

Hvis du bider i et slåenbær, er smagen så sur, at den fuldstændig dræner mundet for spyt. I hvert fald lige indtil bærret har fået frost. Så sker der en forvandling. Smagen bliver sød, og bærret kan bruges til alt muligt godt – for eksempel saft, gelé, snaps og vin.

Fugle elsker også slåenbær, men de venter også med at æde dem, indtil de har fået frost.

Slåen er en meget almindelig busk i hegn mellem marker. Den har nemlig igennem mange hundrede år været en nyttig hegnsplante, fordi den er god til læ og godt tornet, så dyrene blev, hvor man gerne ville have dem.

Om foråret lyser den op med sine hvide blomster, og om efteråret er den fuld af blåsorte bær, som tidligere blev brugt som lægemiddel mod halsbetændelse, tarm- og mavelidelser og mod uren hud.

Plukker du slåenbær før vinterens frost, så husk at komme bærrene en lille uges tid i fryseren før brug.

Hvor? Almindelig i det meste af Danmark i f.eks. skovbryn og krat. Men sjælden i Nord- og Vestjylland.

Hvornår? Slåen får grønne bær i august, men de skal ikke plukkes og bruges, før de er blåsorte og har fået frost.

Sulten regnorme-jæger

I gamle dage troede man, at svaler overvintrede i moser eller nede i jorden. Og hvis de lå for længe i vinterdvale, så blev de til en muldvarp. I dag ved man, at svalerne flyver sydpå om vinteren, og muldvarpen ligger heller ikke på den lade side i de kolde måneder. Den hører nemlig til blandt de danske pattedyr, som ikke går i vinterhi.

Muldvarpen har brug rigtig meget mad, for den spiser føde svarende til mere end halvdelen af sin egen vægt hver dag. Normalt lever den af forskellige insekter og smådyr, men om vinteren lever den næsten udelukkende af regnorme.

Hvis en muldvarp får fat i flere regnorme, end den kan spise her og nu, så gemmer den de levende orme i et ”spisekammer” i et hulrum i en af dens underjordiske gange. For at forhindre de fangede regnorme i at flygte bider muldvarpen de forreste 2-3 led af regnormenes hoveder. Det stopper regnormene fra at grave sig væk, samtidig med at de stadig holder de sig levende og friske.

I Danmark har man fundet regnormedepoter i muldvarpenes gange med mere end 500 regnorme.

Hvor? Muldvarpen lever i det meste af Danmark, men der er en del danske øer, hvor den ikke findes.

Hvornår? Er aktive året rundt.

Smukke kvælerbær

De smukkeste røde rubiner kan ses mange steder på gåturen i naturen. Bærrene fra busken kvalkved er blandt andet beskrevet sådan af en forfatter:

”Lad andre købe indiske koraller til brudens hals, jeg smykker hendes hår med kvalkvedbær fra bøgeskovens haller”.

Men husk kun at nyde de rubinrøde bær med øjnene, og ikke med munden. Navnet kvalkved er afledt af bornholmsk og jysk af ord, der betyder kvæle, kværke eller kvalme. Bærrene er nemlig giftige for mennesker og kan fremkalde kvælningsfornemmelser og opkastningstrang, hvis man spiser dem.

Busken kvalkved vokser ofte langs stier, i skovbryn, i haver og andre steder med næringsrig jord. Om foråret har busken grønne blade og hvide skærme af blomster. Men om efteråret får buskens blade flotte gule og røde farver. Og synet af de smukke røde bær kan nydes, indtil fuglene spiser dem.

Hvor? Almindelig i det meste af landet med næringsrig jord. Men mindre almindelig i Nord-, Midt- og Vestjylland.

Hvornår? De smukke bær modnes i oktober og kan ses hele vinteren, da fuglene som regel først spiser dem sidst på vinteren.

En vis og snu fugl

Mange danske dyr går i dvale eller rejser sydpå om vinteren, men der er også en del, man fortsat kan se i naturen året rundt. En af dem er gråkragen, der er kendt som en af de mere kloge fugle.

Gråklager er blandt andet utrolig trafiksikre, fordi de let kan bedømme bilers hastighed og lette i god tid.

De har også en glimrende hukommelse. Når de for eksempel høster valnødder på et træ, kan de huske træet og komme tilbage på samme dato året efter.

Der er set eksempler på, at gråkragen har brugt sit hoved og trukket efterladte fiskeliner i land og spist fisken. Og det er også set, at gråkragen har smidt brødkrummer i vandet for at lokke fisk til, som den så hapser med næbbet.

Gråkragen kan spise rigtig mange forskellige slags føde, og den kan også finde på at plyndre andre gråkragers reder. Men som noget specielt for gråkragen kan et par koordinere deres forsvar, når de skal jage fjender væk.

For ikke så mange år siden var gråkragen en meget sky fugl, men i dag har det ændret sig, da kragejagt er blevet langt mindre almindeligt.

Hvor? Gråkragen er en almindelig ynglefugl overalt i Danmark.

Hvornår? Der er gråkrager i Danmark året rundt.