Magasinet Natur & Miljø

Forskning: Natuglen bliver mobbet af andre dyr

Natugler har forskellige farver. Og farverne hjælper dem mod mobning fra andre dyr. Forskning viser overraskende detaljer om uglernes adfærd og overlevelsesevne.

20. marts 2025

Som solen går ned og mørket falder på, begiver natuglen sig ud på jagt efter føde. Med sit sublime nattesyn og sin exceptionelle hørelse, opfanger rovdyret selv den mindste kriblen og krablen i mørket. Ud over de fintunede sanser, er vingerne nærmest lydløse, så natuglen sniger sig ind på byttet og griber fat i det med sine kraftige kløer, længe inden byttedyret når at opdage, at der er fare på færde.

Selvom natuglen er én ugleart, så kan de enkelte individer alligevel have forskellige farver. Fjerdragtens farve varierer fra grålig til rødbrun, og der er en klar sammenhæng mellem uglens farve og det klima og miljø, den lever i. På nordligere breddegrader er fjerene typisk grålige, mens de i højere grad er rødbrune, jo længere sydpå vi bevæger os. I Danmark har vi flest brune natugler, men vi ligger lige ved skillegrænsen.

Grålige natugler får omkring 33% flere unger

- Fra et evolutionært perspektiv er der en grund til, at den slags mønstre opstår, fortæller Miguel Baltazar-Soares, som var en del af et forskerhold, der i 2024 publicerede en undersøgelse af de genetiske forskelle mellem grå og brune natugler i det sydlige Finland.

Den undersøgelse vender vi tilbage til. For hvad der har været den primære årsag til, at natuglen har udviklet forskellige farvevariationer, er endnu uvist, men sikkert er det, at farven spiller en væsentlig rolle på flere måder.

- Det er tidligere blevet vist, at grå individer i en finsk population har en lavere dødelighed, når der er mere sne, så der er en forbindelse mellem farve, miljø og dødelighed, forklarer Miguel Baltazar-Soares. Og derudover har grå natugler også større succes med at forplante sig i den kolde finske natur. Efter 26 års observationer konkluderede forskere i 2005, at grålige natugler får cirka 33 pct. flere unger i løbet af deres levetid, end brune ugler gør.

En del af forklaringen på, hvorfor grå ugler klarer sig bedre i norden er, at den lyse fjerdragt går mere i et med hvide snelandskaber og derfor fungerer som camouflage.

Bliver mobbet af andre fugle

Da natuglen jager i nattemørket, har camouflagen ingen indflydelse på, hvor god den er til at jage og finde mad – til gengæld er camouflagedragten særdeles virksom om dagen. For inden solen igen står over horisonten, finder uglen tilbage til sin hvileplads – typisk i træer med tæt løv eller sprækker – for at hvile i fred. Flere steder i Danmark er det særligt rovdyr som musvåger og duehøge, som natuglen gemmer sig for, men også opportunistiske ræve og måre kan finde på at jage natugler. Og selvom uglen i nogle områder reelt ikke er i fare for rovdyr, så har den alligevel brug for at skjule sig.

”Natuglen er meget højt oppe i fødekæden, men camouflagen beskytter også mod chikane fra andre fugle,” forklarer Miguel Baltazar-Soares. I 2023 observerede hans kolleger, at natuglen kan blive udsat for decideret mobning fra fugle, som ikke har intentioner om at spise uglen, men som bare ikke vil finde sig i dens tilstedeværelse og derfor forsøger at skræmme den væk.

”Det er en stor stress-faktor for dyret at blive forstyrret, mens det hviler. Camou-
flagen gør det nemmere at hvile ubemærket, og der er muligvis en forbindelse mellem hvilens kvalitet og dyrets dødelighed og reproduktive succes,” forklarer Miguel Baltazar-Soares.

Føde og stress påvirker farvestyrken

Camouflagedragten er dog ikke den eneste faktor, der har indflydelse på de forskelligfarvede uglers evne til at overleve og forplante sig.

Italienske forskere har f.eks. opdaget, at grå natugler typisk har flere hvide blodceller og færre parasitter end brune individer. Derudover varmeisolerer den grå fjerdragt muligvis bedre og giver dermed en klar fordel til natugler i kolde klimaer.

Forskere har også overvejet om de grå fjer til dels skyldes trange kår i ekstremt kolde miljøer. Det er nemlig pigmentet melanin, der gør fjerene mørke, og hvis man ikke får nok næring, kan det medføre, at produktionen af melanin går ned. Den teori understøttes af tidligere forskning, som har vist, at dyrs indtag af føde og stress påvirker farvestyrken i kropsdele med melanin.

Farven viser forskel på overlevelsesevne

Der er også en sammenhæng mellem uglernes farve og deres evne til at klare sig under barske forhold.

I et forsøg testede schweiziske forskere, hvor godt brune og grå unger vokser under forskellige betingelser. De undersøgte ungernes vækst under forhold, hvor der enten var rigeligt eller begrænset med føde, og hvor ungerne enten var udsatte eller fri for parasitter.

Unger af brune ugler var mere effektive til at omsætte føden til vækst og kropsmasse, når der var masser af føde, mens grå uglers yngel kom bedre igennem perioder, hvor der var småt med mad, og de var udsatte for parasitter, og de tabte mindre kropsmasse, end de brune uglers unger gjorde.

Fakta om uglen

De første ugler

Ugler opstod for omkring 60 millioner år siden. I dag findes mere end 200 arter. Den mest udbredte i Danmark er arten Strix aluco, bedre kendt som natuglen.

Store vinger

Vingerne er store i forhold til kroppen. Mens natuglen er 38-45 centimeter i længden, så er vingefanget typisk 94-104 centimeter. Hunner er større end hanner.

Flyver i stilhed

Rovdyret jager musestille. På grund af de store vinger behøver uglen færre vingeslag. Og fjerene har takkede kanter, som påvirker luftstrømmen over vingerne og reducerer lyden, så uglen kan svæve lydløst ned på byttet.

Hoo-hoo

Hører du det famøse uglekald ”hoo-hoo”, så kommer det med stor sandsynlighed fra en natugle. Kaldet bruges af hanner til at markere territoriet og tiltrække hunner.

Symbolsk betydning

Ugler er omgærdet af mystik og er i mange kulturer blevet set som symbol på blandt andet visdom og viden, det ukendte og mystiske samt død og forandring.

Hovedet roterer

Da øjnene er stift rettet forud for at skærpe jagtsynet, bruger uglen i stedet hovedet for at se til siderne, ja sågar bag sig. Hovedet kan nemlig dreje 270 grader.

Eminent nattesyn

Uglens store, runde øjne er tilpasset til at se i mørke. I stedet for kugleformede øjne som vores har natuglen aflange og rørformede øjne, som optimerer opfangelsen af lys på nethinden. Selve nethinden er desuden fyldt med lyssensitive stavceller.

Varieret kost

Natugler spiser primært gnavere og andre små pattedyr. Men de er fleksible og kan også finde på at spise insekter, padder og små fugle, afhængigt af tilgængeligheden.

Skarpe ører

Ørerne er placeret i forskellige niveauer på hovedet, hvilket gør, at lyde fra forskellige retninger rammer ørerne forskudt. På den måde kan natuglen mere præcist bedømme, hvor lyden kommer fra i mørket. Desuden har de fjerkraver ved ørerne, der fungerer som lydforstærkere.

De forskelligfarvede ugler er altså tilpasset forskellige miljøbetingelser, og de grå er bedre egnet til at klare barske betingelser med parasitter og småt med mad, mens de brune får mere ud af gunstige betingelser.

Det er altså ikke kun fjerenes farve, der gør brune og grå natugler forskellige. Som vi fortalte i starten, så er Miguel Baltazar-Soares og hans kolleger kommet tættere på at forstå de underliggende genetiske mekanismer, der skaber forskellene.

De grå har lavere dødelighed i kulde

- Baseret på tidligere studier antog vi, at farven har en indflydelse på individers sundhedstilstand, og vi ved, at farven er arvelig.

Og med det som udgangspunkt foretog Miguel Baltazar-Soares og kollegerne en omfattende undersøgelse af arvemassen fra 370 natugler – 220 grå og 150 brune. De fandt to gener, som adskiller sig i de to populationer. De to gener har ikke kun indflydelse på farveforskellene, men er også involveret i andre fysiologiske tilpasninger, som gør grå individer bedre egnet til kolde miljøer.

- Vi fandt ud af, at de to gener var associeret med gener, som er involveret i stofskiftet, fedtaflejring og sultrespons, og når vi kobler det med tidligere observationer af, at grå individer har en lavere dødelighed i kolde vintre, er det meget sandsynligt, at kombinationen af de to genvarianter er afgørende for uglernes tilpasninger og overlevelse, fortæller Miguel Baltazar-Soares.

Kort og godt beviser studiet, at grå ugler ikke bare er bedre egnet til kolde vintre på grund af deres evne til at gå i et med et snefyldt landskab, men at de også er fysiologisk tilpasset til at klare vinterens hårde betingelser.

Når grå natugler er så tilpasset kolde miljøer, har det fået forskere til at overveje, om de vil forsvinde i en stadig varmere verden. Det har et forskerhold fra Helsinki Universitet undersøgt. De har studeret udviklingen i Finland siden midten af det 20. århundrede, hvor vintrene er blevet mildere på grund af global opvarmning. Og selvom grå natugler typisk producerer flere unger end de brune, så opdagede forskerne, at der er kommet flere brune ugler i perioden. Ifølge forskerne skyldes det sandsynligvis, at de brune uglers chance for at overleve bliver markant forbedret under snefattige forhold, hvor de er bedre camoufleret. Og som tidligere beskrevet klarer brune ugler sig bedre under milde forhold med bedre adgang til føde, end de grå ugler gør.

Så i takt med at kloden bliver varmere, synes den grå version af natuglen at være på vej ud i kulden, og den kan blive et meget sjældnere syn i fremtiden, selv i de nordligere egne.

Som art er natuglen dog ikke i fare for at blive udryddet af klimaforandringer – netop fordi den har udviklet sig til både at kunne klare ekstrem kulde og håndtere varmere miljøer.

Vi har altså ikke hørt det sidste ”hoo-hoo”, som præger lydbilledet i skovene om natten.

Artiklen af skrevet af Jonas Meldal