Forstå Klimafremskrivningen - og hvorfor er den vigtig?

Klimafremskrivningen er en årlig rapport, der viser, hvor meget Danmark udleder af drivhusgasser i dag, og hvordan udledningerne forventes at udvikle sig frem mod 2050. Det specielle ved rapporten er, at den kun medtager de klimapolitiske tiltag, der allerede er vedtaget. Den tager altså ikke højde for forslag eller planer, der endnu ikke er besluttet. Derfor kaldes det et frozen policy-scenarie: en forudsigelse af, hvor langt vi når, hvis vi fortsætter med den nuværende politik.

Klimafremskrivningen udgives af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, og den spiller en central rolle i dansk klimapolitik. Det er en vigtig reference for myndigheder, politikere, eksperter og interesseorganisationer, når der skal træffes beslutninger om Danmarks klimaindsats. Fordi rapporten bygger på modeller og antagelser, er det vigtigt at læse den med et kritisk blik. Hvilke tiltag er inkluderet i beregningerne – og måske endnu vigtigere: hvilke er ikke?

I Danmarks Naturfredningsforening dykker vi hvert år ned i tallene og analyserne bag Klimafremskrivningen. Herunder deler vi de vigtigste tal med dig, så du bedre kan forstå rapportens betydning og deltage i klimadebatten.

Klimalovens mål

Ifølge klimaloven fra 2020 har Danmark forpligtet sig til at reducere sine drivhusgasudledninger med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990. Klimafremskrivning i 2025 viser, at vi med de nuværende planer forventes at nå en reduktion på 72 procent i 2030. Det betyder, at målet ser ud til at blive opfyldt, hvis alt går som forudset. En god nyhed!

Også det mellemliggende mål for 2025, hvor udledningerne skal være reduceret med mellem 50 og 54 procent, forventes indfriet. Beregningerne peger på, at Danmark allerede i løbet af 2025 vil have reduceret udledningerne med cirka 58 procent.

Det langsigtede mål er, at Danmark skal være klimaneutralt i 2045 – altså have reduceret udledningerne med 100 procent. Med den nuværende politik ser vi dog kun ud til at nå omkring 86 procent i 2045. Derfor bliver der behov for yderligere politiske beslutninger og nye klimatiltag i de kommende år. Det åbner for diskussionen om et mere ambitiøst delmål i 2035, der kan sikre, at vi når helt i mål.

Landbruget er den store udfordring

I 2030 vil landbruget og de tilknyttede erhverv stå for omkring halvdelen af Danmarks samlede nettoudledninger af drivhusgasser. Det sker på trods af, at udledningerne er faldet siden 1990, og at den grønne trepartsaftale – som Danmarks Naturfredningsforening har været med til at indgå – endelig har sat gang i landbrugets klimaindsats. Aftalen bidrager blandt andet til et markant fald i husdyrproduktionen, hvilket er en vigtig årsag til, at landbrugets reduktionsmål på 55 % i 2030 netop forventes opfyldt.

Men efter 2030 bliver det væsentligt sværere at reducere udledningerne yderligere. Fremskrivningen viser nemlig, at størstedelen af de forventede reduktioner frem mod 2050 stammer fra skovrejsning – hele 250.000 hektar ny skov – som binder CO₂. Det er godt for klimaet, men ændrer ikke på, at den nuværende husdyrproduktion er uholdbar i længden.

Hvis man ser bort fra skovenes CO₂-optag og i stedet fokuserer på landbrugets reelle udledninger, vil landbruget i 2050 stå for helt op til 80 % af Danmarks samlede udledninger. Det er voldsomt, og det viser, at vi ikke kan nå klimaneutralitet uden dybtgående strukturelle ændringer i landbruget.

Salget af elbiler overstiger forventningerne

Transportsektoren står i dag for en væsentlig del af Danmarks CO₂-udledninger, men ifølge den seneste klimafremskrivning ventes udledningerne at falde markant i de kommende årtier. I 2025 forventes sektoren at udlede over 10 millioner ton CO₂e, men allerede i 2030 ventes udledningerne at være faldet til 6,6 millioner ton – og i 2050 helt ned til 0,8 millioner ton.

Det markante fald skyldes primært den hastige elektrificering af transporten. Salget af elbiler er gået langt hurtigere end tidligere forventet. I 2024 udgjorde elbiler 68 procent af nyregistreringerne, mens KF24 kun havde skønnet 46 procent. KF25 vurderer nu, at elbiler vil udgøre ca. 90 procent af nybilsalget i 2030. Også importen af brugte elbiler er steget kraftigt – 60.000 blev importeret i 2024, svarende til 88 procent af brugtvognsmarkedet.

Den store opjustering i elbilernes udbredelse er hovedforklaringen på, hvorfor transportsektorens udledninger forventes at falde så markant. Hvis udviklingen fortsætter, kan transport blive en af de sektorer, der når længst i den grønne omstilling.

Nye mål for Klimaloven

Vi kan godt tillade os at glæde os et kort øjeblik over, at vi med den seneste klimafremskrivning står længere end nogensinde før i den grønne omstilling. Men det må ikke blive en sovepude – tværtimod bør det give os ny energi til at tage fat på de store strukturelle forandringer, der stadig venter, især i landbruget og energisektoren. Hvis vi skal nå vores langsigtede mål om klimaneutralitet i 2045, skal omstillingen intensiveres markant de næste ti år.

Et afgørende skridt på vejen kunne være at fastsætte et ambitiøst delmål for 2035, når klimaloven snart skal genforhandles. Et reduktionsmål på mindst 90 procent vil både være realistisk og nødvendigt, hvis Danmark skal bevare sin position som grønt foregangsland.

Klimarådet har i deres seneste analyse gjort det klart: "Klimaudsigterne bliver hele tiden mere dystre. I det lys må alle lande bestræbe sig mest muligt for at reducere udledningerne." Rådet peger på, at et 2035-mål på 80 procent fremstår ude af trit med klimalovens principper – ikke mindst fordi vi, selv uden nye tiltag, allerede ser ud til at nå omtrent det niveau.

Det understreger pointen: Hvis vi vil rykke klimapolitikken fremad og sikre en jævn indsats frem mod 2045, skal vi sigte højere end det, der opnås "af sig selv." Et stærkt mål for 2035 vil mindske presset på de sidste årtier og give politisk og strategisk retning til den omstilling, vi ikke kan udsætte længere.

Hvad tæller ikke med i KF25?

Biomasse

Det danske biomasseforbrug svarer til at vi årligt brænder 7,3 millioner træer af. Og hvis vi valgte at tælle udledningerne fra biomasse med i opgørelsen af Danmarks udledninger, så vil afbrænding af træ være den største udledningskilde i regnskabet. Også større end landbruget.

Men afbrænding af biomasse, tæller slet ikke tæller med i opgørelsen af Danmarks drivhusgasudledninger. Det gør det ikke, fordi det er vedtaget, at biomasse er CO2-neutralt. Men faktum er, at hvis resten af verden begynder at brænde lige så meget træ af som Danmark, så har vi snart ikke mere skov tilbage.

Derfor er det nødvendigt, at det danske forbrug af biomasse helt udfases. Biomasse var en overgangsteknologi for at komme af med kul og olie og den overgang er vi langt forbi nu. Vi har snart afgifter på alle drivhusgasudledninger, netop fordi vi ved, at det er den mest effektive omstilling og det vil give mening, at vi hurtigst muligt får en afgift på vores forbrug af biomasse.

Forbrugsudledninger

Indtil nu har Danmarks klimamål primært fokuseret på de udledninger, der sker inden for landets egne grænser. Men en voksende debat handler om, hvorvidt vi også bør forholde os til de udledninger, der opstår i andre lande, når de producerer de varer og tjenester, som vi importerer og forbruger herhjemme.

Hvis disse såkaldte forbrugsbaserede udledninger blev inkluderet i det nationale klimaregnskab, ville Danmarks samlede CO₂-aftryk per indbygger næsten fordobles. I følge CONCITO er de forbrugsbaserede udledninger over 74 millioner ton CO2e om året – langt over det, der tælles med i fremskrivningen. Som Danmarks Statistik har formuleret det: "Dansk forbrug sætter et større klimaaftryk i udlandet end i Danmark, og andelen af emissioner i udlandet er stigende."

Regeringen er opmærksom på problemstillingen. I regeringsgrundlaget fra december 2022 fremgår det, at man vil se nærmere på mulighederne for at opstille et mål for det danske forbrugs samlede klimaaftryk – men indtil videre er der tale om undersøgelser og ikke konkrete mål.

Reduktionsmål for skib- og flytransport

En anden vigtig debat handler om, hvorvidt Danmark skal opstille konkrete klimamål for den CO₂, der udledes fra international skibs- og flytransport med tilknytning til Danmark. I dag tæller disse udledninger nemlig ikke med i det nationale klimaregnskab, som bruges til at vurdere, hvor langt et land er fra at nå sine klimamål under Parisaftalen.

Ifølge de nuværende FN-regler bliver de grænseoverskridende udledninger håndteret særskilt gennem internationale forhandlinger i FN’s søfartsorganisation (IMO) og luftfartsorganisation (ICAO). Men udviklingen går langsomt. F.eks. ventes nye globale krav til skibsbrændstoffers CO₂-udledning tidligst at træde i kraft i 2027 – og kun hvis der opnås enighed mellem medlemslandene.

Derfor er spørgsmålet, om Danmark bør gå foran og selv sætte mål for disse udledninger, i stedet for at vente på internationale løsninger. Det kunne være et vigtigt skridt mod en mere retvisende og helhedsorienteret klimapolitik.

Der er stadig meget at kæmpe for

Selvom Klimafremskrivningen viser fremskridt, må de positive nyheder ikke blive en sovepude.

For at nå vores mål om klimaneutralitet i 2045, kræver det en langt mere ambitiøs og helhedsorienteret indsats. I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi derfor for, at klimaloven opdateres med et konkret og ambitiøst delmål: mindst 90 procents reduktion i 2035.

Derudover vil vi fortsat opretholde et pres på en systemisk omstilling af landbruget, for at reducere de massive udledninger fremskrivningen viser. Vi vil samtidig fastholde fokus på de områder, som i dag bliver overset - den massive afbrænding af biomasse og de store udledninger fra dansk forbrug i udlandet.

Klimafremskrivningen viser, hvor langt vi er kommet med den førte politik – men også hvor langt vi stadig har igen. Nu handler det om at tage næste skridt.