Når man holder op med at dræne og dyrke marker – de såkaldte kulstofrige lavbundsjorde – har det en stor gevinst for klimaet. Og samtidig er det en billig løsning.

- Lavbundsjord træder frem som et af de samfundsøkonomisk billigste tiltag, der samtidig har et stort potentiale samlet set, siger Jette Bredahl Jacobsen, professor i miljø- og ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.

Hun er medlem af Klimarådet, som for nylig udgav ’Statusrapport 2021 - Danmarks nationale og globale klimaindsats’ med en vurdering af regeringens klimaindsats i forhold til at nå målet om 70 procent reduktion i 2030.

Konklusionen er, at regeringens indsats langt fra slår til, og Klimarådet peger derfor på fem veje til at nå i mål. En af dem er udtagning af lavbundsjord, altså at stoppe såvel dyrkning som dræning af marker med kulstofrig jord, fordi vådlægning kan stoppe udslippet af klimagasser.

Intet andet er så omfattende og billigt

Udtagning af lavbundsjorde kan nemlig bringe os en femtedel af vejen til klimamålet og rangerer samtidig i kategorien af ’billige’ tiltag på den femtrinsskala fra ’meget billige’ til ’meget dyre’, som Klimarådet indførte i rapporten ’Kendte veje og nye spor til 70 procent reduktion’ fra marts sidste år.

- Der er ikke andre tiltag, som på tværs af sektorer er lige så omfattende og billige, samfundsøkonomisk set, siger Jette Bredahl og betoner det sidste.

Det er måske værd lige at forklare i en tid, hvor skyggepriser og samfundsøkonomi flyver om ørerne i klimadebatten.

Først den nemme: skyggepriser er lig med den samfundsøkonomiske omkostning.

- Man lægger alle gevinster og alle omkostninger for alle mennesker i samfundet sammen, forklarer professoren.

For lavbundsjorde omfatter regnestykket blandt andet produktionstabet for landmanden, som også er et tab for samfundsøkonomien. Dertil kommer andre tab eller omkostninger som f.eks. plejeomkostninger og projekt- og anlægsomkostninger til vådlægning, såsom at dræn bliver sløjfet.

På indtægtssiden optræder blandt andet reduceret kvælstof- og ammoniakudledning, som er direkte effekter af at stoppe dyrkningen på markerne. Værdien beregnes ved at se på, hvor meget det ville koste at få samme effekt med andre midler.

Billige besparelser

Ifølge Klimapartnerskabet Landbrug & Fødevarers anbefalinger er prisen for CO2-reduktion ved udtagning af lavbundsjorde 117-156 kroner pr. ton CO2e.

Ifølge Klimarådets rapport ’Kulstofrige lavbundsjorde’ er den gennemsnitlige samfundsøkonomiske omkostning 20-138 kr. pr. ton CO2e.

Selv for jord med højværdiafgrøder overstiger prisen ikke 200 kr. pr. ton CO2e. Det er i den billige ende i forhold til andre tiltag, f.eks. begynder Klimapartnerskabet anbefaling nummer 3 – efter to anbefalinger om udtag af lavbundsjorde – ved 1.682 kr. pr. ton CO2e for reduktion af lattergasudledning fra brug af handels- og husdyrgødning.

Læg biodiversitet til og træk fosfor fra

Som du kan læse, er det et kompliceret regnestykke, der afgør værdien af at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Derfor kan værdien vise sig at være endnu højere.

Af forskellige årsager regnes gevinsten for biodiversitet pt. ikke med. Men hvis den kommer med i regnestykket, og hvis værdien af et sparet ton CO2 bliver opjusteret, bliver det endnu tydeligere, at lavbundsjord er en god investering, når det hele tælles med.

Hvis biodiversitet blev regnet med, ville udtagning af lavbundsjord i nogle tilfælde bone ud som en endnu større gevinst for samfundet, forklarer Jette Bredahl, som omvendt også peger på, at risikoen for udledning af fosfor ved vådlægning af de tidligere drænede og gødede jorde kan trække i den anden retning. Men hun peger på forskellige tekniske og praktiske løsninger, som gør, at fosforudledning trods alt er et problem, der kan håndteres i praksis.

Klimaeffekten skal opjusteres

Selve værdien af CO2-reduktionen eller klimaeffekten er ikke en del af regnestykket. Fordi det populært sagt udgør selve den vare, som vi sammenligner forskellige priser på. Men Klimarådet anbefaler, at værdien af klimaeffekten i statens øvrige samfundsøkonomiske beregninger sættes op til et mere reelt niveau, som rådet har beregnet til 1.500 kroner pr. ton CO2e.

- I øjeblikket indgår effekten kun med ca. 300 kroner i regeringens beregningsmodeller, og det er for lavt i forhold til at gennemføre 70 procent målet, siger Jette Bredahl Jacobsen og forklarer, at værdien kan sættes enten som et gennemsnit af de samlede udgifter ved at nå målet eller som de samlede globale skader som konsekvens af klimaforandringer.

- Det er stort regnestykke, som selvfølgelig diskuteres meget. Det kaldes ’social costs of carbon’, og de nyere beregninger lander på cirka 200 til 300 dollars pr. ton. Vores beregning på 1.500 kroner er kommet ad en anden vej, men lander i samme leje, siger Jette Bredahl Jacobsen.

Det er måske værd lige at forklare i en tid, hvor skyggepriser og samfundsøkonomi flyver om ørerne i klimadebatten.

Først den nemme: skyggepriser er lig med den samfundsøkonomiske omkostning.

- Man lægger alle gevinster og alle omkostninger for alle mennesker i samfundet sammen, forklarer professoren.

For lavbundsjorde omfatter regnestykket blandt andet produktionstabet for landmanden, som også er et tab for samfundsøkonomien. Dertil kommer andre tab eller omkostninger som f.eks. plejeomkostninger og projekt- og anlægsomkostninger til vådlægning, såsom at dræn bliver sløjfet.

På indtægtssiden optræder blandt andet reduceret kvælstof- og ammoniakudledning, som er direkte effekter af at stoppe dyrkningen på markerne. Værdien beregnes ved at se på, hvor meget det ville koste at få samme effekt med andre midler.

Læg biodiversitet til og træk fosfor fra

Som du kan læse, er det et kompliceret regnestykke, der afgør værdien af at udtage kulstofrige lavbundsjorde. Derfor kan værdien vise sig at være endnu højere.

Af forskellige årsager regnes gevinsten for biodiversitet pt. ikke med. Men hvis den kommer med i regnestykket, og hvis værdien af et sparet ton CO2 bliver opjusteret, bliver det endnu tydeligere, at lavbundsjord er en god investering, når det hele tælles med.

Hvis biodiversitet blev regnet med, ville udtagning af lavbundsjord i nogle tilfælde bone ud som en endnu større gevinst for samfundet, forklarer Jette Bredahl, som omvendt også peger på, at risikoen for udledning af fosfor ved vådlægning af de tidligere drænede og gødede jorde kan trække i den anden retning. Men hun peger på forskellige tekniske og praktiske løsninger, som gør, at fosforudledning trods alt er et problem, der kan håndteres i praksis.

Klimaeffekten skal opjusteres

Selve værdien af CO2-reduktionen eller klimaeffekten er ikke en del af regnestykket. Fordi det populært sagt udgør selve den vare, som vi sammenligner forskellige priser på. Men Klimarådet anbefaler, at værdien af klimaeffekten i statens øvrige samfundsøkonomiske beregninger sættes op til et mere reelt niveau, som rådet har beregnet til 1.500 kroner pr. ton CO2e.

- I øjeblikket indgår effekten kun med ca. 300 kroner i regeringens beregningsmodeller, og det er for lavt i forhold til at gennemføre 70 procent målet, siger Jette Bredahl Jacobsen og forklarer, at værdien kan sættes enten som et gennemsnit af de samlede udgifter ved at nå målet eller som de samlede globale skader som konsekvens af klimaforandringer.

- Det er stort regnestykke, som selvfølgelig diskuteres meget. Det kaldes ’social costs of carbon’, og de nyere beregninger lander på cirka 200 til 300 dollars pr. ton. Vores beregning på 1.500 kroner er kommet ad en anden vej, men lander i samme leje, siger Jette Bredahl Jacobsen.

Brug naturen som klimaløsning

Danmark skal reducere vores CO2-udslip med 70 procent. Regeringen forhandler i øjeblikket, om hvordan landbruget skal bidrage.

En af de billigste og mest effektive måder er at bruge naturen som klimaløsning.

Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer anbefaler, at 100.000 ha jord tages ud af drift som et centralt led i landbrugets klimaindsats. Udtagningen skal foregå på frivillig basis og mod kompensation - enten kontant eller i form af bedre jord i bytte til lodsejeren.