Frank Erichsen i ny DR-serie: Der er meget dystert under havet

Det var ikke de iltfattige havbunde i Vejle Fjord uden skyggen af fisk eller sigtbarhed, der har overrasket tv-vært og landmand Frank Erichsen mest, efter at han begyndte at dykke.

Det var heller ikke at køre hånden gennem det tykke lag fedtemøg, der sladrer om havbundens sølle forfatning.

Nej, det, der har sat sig mest hos den østjyske landmand, er havets tilstand de steder, hvor det skulle gå bedst. Frank Erichsen, kendt som Bonderøven, havde ellers forventet liv og lidt farver. Men i stedet fik noget helt andet, da han dykkede under optagelserne til tredje sæson af DR’s ‘Giv os naturen tilbage'.

-Vi dykkede steder som Lillebælt, hvor folk siger, at det går okay. Men hvor jeg fandt ud af, at økosystemet alligevel er tydeligt ukomplet. Når man ikke ser fladfisk og torsken, så ved man, at noget er galt. Det satte sig i mig mere end de oplevelser i eksempelvis Vejle Fjord, hvor jeg jo godt vidste, at alt er dødt, siger han.

-Det gjorde mig bekymret. Er det virkelig det bedste, vi kan præstere?

I de første to sæsoner af programmet handlede det da også meget om, hvordan helt almindelige mennesker, landmænd og kommuner kan skabe hverdagsforandringer. Med vilde vejrabatter og haver og naturgenopretning. På samme måde er der ikke oplagte handlemuligheder for almindelige mennesker i havet. Og for den sags skyld ikke særlig meget håb at gribe fat i, siger Frank Erichsen.

-Det er helt ok at håbe, men tiden for naiv optimisme er ovre. Den luksus kan vi ikke tillade os længere. Vi kan håbe på det bedste, men intet bliver bedre, uden at vi handler. Der er havet et klassisk eksempel på ‘tradegy of the commons’, hvor alle har draget nytte af det, uden at tage ansvar for det.

Ålegræs ingen redning

I programserien ser man Frank Erichsen deltage i et projekt, der planter ålegræs ud i fjordene. Der er nemlig sket en markant nedgang for ålegræsengene de seneste mange årtier, hvor rigtig meget er forsvundet. Ålegræs udgør en vigtig del af økosystemet i havet, ikke mindst fordi det udgør vigtige levesteder for fiskeyngel – f-eks. torsk.

- Jeg synes det er vigtigt at vise testudplantningen, fordi det er et eksempel på, hvordan man kan engagere sig. Jo mere vi kan samle folk om en vigtig sag og gøre den folkelig, jo mere mod vil politikerne få til at handle.

Men man skal ikke blive for tryg ved, at ålegræsudplantningen kan vende havets dystre tilstand, siger Frank Erichsen. Tværtimod understreger han, at det ikke gør nogen nævneværdig forskel.

- Løsningen ligger i det strukturelle og politiske, siger han.

- Men jeg håber, at folk får øjnene op for, hvor alvorligt det står til. Og at hvis man engagerer sig og viser sin fortvivlelse, så bliver man en del af noget større.

Håbet findes i fortidens handlekraft

Krisen i det indre danske hav stammer først og fremmest fra den massive kvælstofudledning, som i årtier er foregået fra landbrugets gyllemarker til vandmiljø og kyster. De store mængder nitrat og fosfor sætter gang i en unaturlig stor algeopblomstring, der på sigt sluger ilt og risikerer at ødelægge livet i en hel fjord. I 2024 var iltsvindet på sit højeste niveau nogensinde, og ingen danske fjorde vurderes nu at være i god økologisk tilstand.

For Frank Erichsen har det derfor også været vigtigt at vise, hvor tæt havets krise hænger sammen med det, der foregår på landjorden. Meget af serien, der varer to afsnit, handler faktisk om landbrug. Om hvordan det faktisk godt kan lade sig gøre at udlede mindre kvælstof til havmiljøet.

- Hvis man skal pege på håb, så er det, at vi tidligere har vist, at vi kan handle. I 1980’erne opdagede vi jo faktisk, at det stod helt galt til med forureningen, og landbruget reducerede kvælstof-udslippet med 50 procent.

Han peger også på, at aftalen og målene om at reducere kvælstofudledningen i den Grønne Trepart er blevet ambitiøse.

- Men jeg vil tillade mig at påpege, at der ikke er sket noget handling endnu. Der ligger aftaler og forståelser, men ikke noget konkret. Og for nylig har man endda nedjusteret ambitionerne på Bornholm, som man har taget ud af kvælstofkravene med argumentet om, at Østersøen alligevel er så forurenet. Det bekymrer mig, at det er som om, man ikke har indset alvoren.