Havets dybe krise kræver en markant omstilling af dansk fiskeri

Vores danske hav er i krise, og det bør være fundamentet for de fiskeriforhandlinger, der nu er skudt i gang.

Derfor er det dybt skuffende, at regeringen lægger op til at udskyde CO2-afgiften på fiskeriets forbrug af brændstof i fem år. Det sender et helt forkert signal om, at fiskeriet, som det eneste erhverv i Danmark, ikke skal betale for deres CO2-forurening.

I stedet kalder det på en markant nytænkning af dansk fiskeri, når erhvervet selv vurderer, at økonomien i fiskeriet, som det er foregår i dag, er så dårlig, at 45 pct. af dansk fiskeri er ulønsomt, hvis fiskerne som alle andre skal betale for deres CO2-forurening.

Fastholdelse af CO2-afgift skal sikre en grøn omstilling

De omkring 500 fiskefartøjer i Danmark bruger tilsammen over 100 mio. liter diesel om året. Det store dieselforbrug tilskrives i høj grad fiskeriet med bundslæbende redskaber, hvor tonstunge bundtrawl trækkes gennem havbunden. Den form for fiskeri kræver store mængder brændstof.

CO2-afgiften er en del af aftalen om den grønne skattereform og skal sikre den grønne omstilling, også af fiskeriet. Væk fra det brændstoftunge og naturskadelige fiskeri med bundslæbende fiskeredskaber og over i et langt mindre energikrævende og mere naturskånsomt fiskeri. Med redskaber som langliner, tejner, garn og bundgarn, som danske fiskere har brugt i generationer og har gode erfaringer med i vores farvande.

Det er ikke rigtig, når fiskerierhvervet giver udtryk for, at de ikke har nogen mulighed for at omstille deres fiskeri. Alle har siden 2022 vidst, at der var en CO2-afgift på vej, og fiskerierhvervet har dermed haft flere år til - med økonomisk støtte - at omstille til et skånsomt fiskeri. Alligevel er dansk fiskeri fortsat stærkt domineret af bundtrawlsfiskeri.

Hele 42 pct. af den danske havbund bliver jævnligt bundtrawlet. Arealmæssigt svarer det til et område større end hele det danske landareal. Det kan vores danske hav ikke holde til.

Hvis vi ikke tager et markant opgør med den måde, fiskeriet belaster havnaturen, så vil det ikke kun gå ud over livet i havet, men også fiskeriets indtægtsmuligheder i fremtiden.

Et argument, der ofte fremføres, er, at omlægningen til et skånsomt fiskeri vil få negative konsekvenser for arbejdspladserne i fiskeindustrien. Det må dog forventes kun i mindre grad at koste jobs her, da omkring 3/4 af fiskeindustriens råvarer allerede i dag importeres fra udlandet, fordi der ikke landes fisk nok fra de danske havområder.

Store trawlfrie områder understøtter et skånsomt fiskeri

Det er rigtig positivt, at regeringen vil udpege Bælthavet samt to mindre områder i Kattegat som trawlfrie, og regeringens forslag til trawlfrie områder er et rigtig godt første skridt. Men det kræver langt flere store og sammenhængende havområder uden bundtrawl, hvis det danske hav og vores fiskebestande skal rejse sig.

Bl.a. i den sydlige del af Kattegat, der er et vigtigt donorområde for fisk- og skaldyryngel, men hvor et intensivt jomfruhummerfiskeri med bundtrawl lige nu skader livet på havbunden.

Et trawlforbud her vil bidrage til en genopretning af havnaturen i Kattegat og omgivende havområder, og samtidig give plads til et skånsomt jomfruhummerfiskeri med tejner, som praktiseres i bl.a. Sverige.

Gilleleje havn er en oplagt base for et skånsomt kystfiskeri af jomfruhummere af en langt større kvalitet, størrelse og dermed priser for fiskeren. Så bl.a. danske restauranter ikke længere er nødsaget til at købe deres tejnefangede jomfruhummer i Sverige, som det sker i dag.

Bundslæbende fiskeri ud af beskyttede områder

Regeringens egne rådgivere i Biodiversitetsrådet anbefaler, at fiskeri med bundslæbende redskaber ikke bør finde sted i beskyttede havområder. Det lyder jo indlysende for mange.

Men selvom mere end 30 pct. af det danske hav på papiret er beskyttet, så er kun 1,9 pct. af disse områder reelt beskyttet mod bundslæbende redskaber. I bl.a. Limfjorden trækker muslingefartøjer deres tunge jernskrabere gennem fjordbunden for at rive muslingebankerne løs, i hele tre Natura 2000-områder, hvor naturen ellers er udpeget som særlig værdifuld.

Det samme gælder i vores unikke naturområde Vadehavet, der både er Natura 2000-område og har status som UNESCO-udpeget verdensarv. Men som til overraskelse for mange ikke er beskyttet mod bundslæbende fiskeredskaber. I dag foregår der her et omfattende bomtrawlsfiskeri efter hesterejer. Det udjævner havbunden, fjerner levesteder og fører til stor bifangst og dødelighed blandt andre marine arter.

Fuldt dokumenteret fiskeri i alle danske farvande

For at forvalte fiskebestandene i dansk hav bedst muligt, skal vi vide, hvor mange fisk, der hives op af vandet. Fiskerikommissionens klare anbefaling er derfor at indføre elektronisk monitorering i form af kameraovervågning af al fiskefangst i dansk hav.

For der er store problemer med fisk, der dør som bifangst i dansk bundtrawlsfiskeri. Al bifangst af fisk skal naturligvis trækkes fra den samlede kvote, så bestanden ikke bliver overfisket. Men DTU Aquas undersøgelser viser, at når et kamera filmer fiskefangsten, så registrerer fiskerne langt flere af de fisk, der dør som bifangst, end når fiskefangsten ikke filmes.

Derfor er det også dybt bekymrende, at fiskeriministeren i stedet for at lytte til Fiskerikommissionen, har valgt at fjerne kravet om obligatorisk kameraovervågning af bundtrawlsfiskeriet i Kattegat. Her er torskebestanden reelt kollapset, men fanges fortsat som bifangst i jomfruhummerfiskeriet. I stedet bør de gode erfaringer med kameramonitorering i Kattegat udbredes til resten af det danske hav.

Regeringens fiskeriudspil kan langt fra sikre fremtiden for dansk havnatur og dansk fiskeri. Det bliver derfor nu op til partierne i fiskeriforhandlingerne at presse på for, at vi får et langt mere skånsomt og bæredygtigt fiskeri i Danmark og genskabt balancen i vores fælles hav. Det kan vi ikke opnå med det nuværende trawldominerede fiskeri.

Indlægget blev først bragt hos Altinget