Så intensivt trawles vores beskyttede UNESCO verdensarv
Fiskefartøjer slæber deres trawl gennem havbunden i vores beskyttede vadehav i mange tusinde timer hvert år. Det samme skadelige fiskeri foregår i mange andre beskyttede havområder, viser analyse.
Naturen i Vadehavet er så enestående og universel, at området i 2014 kom på UNESCO’s verdensarvsliste. Dermed er vores Vadehav i liga med blandt andet Great Barrier Reef og Grand Canyon.
Samtidig er Vadehavet udlagt som såkaldt Natura 2000-område for blandt andet at beskytte en lang række som sandbanker og rev. Og så er det udnævnt som nationalpark og trækker med sin unikke natur hvert år tusinder af turister til Sønderjylland.
Men selvom naturen i Vadehavet er anerkendt som noget helt særligt både nationalt og globalt, så bliver her stadig fisket intensivt med skadelige bundslæbende redskaber.
En analyse, som Danmarks Naturfredningsforening har lavet, viser, at der blev fisket med bundslæbende redskaber i over 59.000 timer i de seneste tre år i den beskyttede del af Vadehavet fra juni 2020 til juni 2023. Det svarer til mere end 19.600 timer om året.
- Det er en absurd ringe beskyttelse, vi giver vores verdensarv i Danmark, når trawlere kan fortsætte et så intensivt fiskeri på Vadehavets havbund. Det er rigtig meget havnatur, man kan skade på så mange timers trawlfiskeri, siger Aimi Hamberg, havpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Vadehavets beskyttede natur bliver trawlet
Det er primært hesterejer, der trawles efter på havbunden i det beskyttede vadehav. Det sker med såkaldte bomtrawlere, der trækker deres trawl gennem sandbunden og rammer levesteder og bundlevende dyr og fisk. Langt størstedelen af hesterejerne eksporteres til udlandet.
I denne video kan du se, hvor meget der fiskes med bundslæbende redskaber i de beskyttede områder af Vadehavet:
Videoen ovenfor viser hvor intensivt, der er blevet fisket med bundslæbende redskaber de seneste tre måneder fra maj til juli i år - i det område af Vadehavet, der er udpeget som både beskyttet UNESCO verdensarv, dansk nationalpark og Natura 2000-område (det skraverede område på kortet). Jo mørkere rød, jo flere timer er havbunden blevet trawlet. Kilde: Global Fishing Watch
Bomtrawlere trækker deres trawl efter hesterejer helt tæt på kysten, viser analysen. Vadehavet trawles 19.600 timer hvert år trods status som beskyttet UNESCO verdensarv. Billedet her er taget få kilometer nord for det beskyttede Vadehavet.
Omfattende trawlfiskeri i flere beskyttede havområder
Vadehavet er ikke det eneste Natura 2000-område, der på papiret er et beskyttet havområde, men hvor havnaturen igen og igen bliver trawlet igennem af bundslæbende redskaber. Det viser en analyse som Danmarks Naturfredningsforening har lavet på baggrund af data fra Global Fishing Watch og EU’s flåderegister.
Her fremgår det, at der i de seneste tre år fra juli 2020 til juli 2023 sammenlagt er blevet fisket med bundtrawl i Danmarks marine Natura 2000-områder i over 229.463 timer - eller i gennemsnit mere end 76.000 timer om året.
I følge Global Fishing Watch bliver den danske havbund hvert år bundtrawlet i gennemsnit i 319.111 timer, og det vil sige, at cirka 24 procent af alt bundslæbende fiskeri Danmark sker i beskyttede havområder. Natura 2000-området Skagens Gren er det beskyttede havområde, hvor der bundtrawles allermest.
Skriv under for at stoppe bundtrawl i beskyttet hav.
Biodiversitetsrådet har ifølge Politiken opgjort, at 34 procent af vores beskyttede Natura 2000-områder i en periode på fem år er blevet fisket med bundslæbende redskaber. Disse områder kan ifølge rådet derfor ikke betegnes som beskyttede. Havpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Aimi Hamberg er meget enig:
- Vi bør stoppe med at kalde noget for beskyttet hav, når et skadeligt fiskeri med bundslæbende redskaber bare kan fortsætte. Et havområde er biologisk set et sammenhængende økosystem, hvor det selvfølgelig har betydning for fødekæden og de dyr og naturtyper, man gerne vil beskytte, at man trawler havbunden igen og igen, siger hun.
Kortet viser de danske marine Natura 2000-områder, og hvor og hvor meget, der er blevet fisket med bundslæbende redskaber i de seneste tre år fra juli 2020 til juli 2023 indenfor de beskyttede havområder. Jo mørkere farven i felterne er, jo flere timer er der blevet fisket med bundslæbende redskaber i perioden. Kilde: Global Fishing Watch.
Derfor er bomtrawlfiskeriet af hesterejer problematisk:
- Rejefiskeriet med bomtrawl har meget bifangst på grund af de små maskestørrelser, der bruges.
- Bifangsten består af rejer under mindstemål, undermålere og yngel af bl.a. rødspætte og søtunge, blæksprutter, små fiskearter og bundlevende hvirvelløse dyr.
- Fiskeriet bidrager til at antallet af langsomt voksende og langlevende fisk som hajer eller rokker er faldende i Vadehavet.
- Bundtrawlerne påvirker havbunden negativ og der er tegn på, at de sandkoralrev, der engang eksisterede i Vadehavet, er forsvundet på grund af rejefiskeriet.
- Hesterejer er blandt de vigtigste fødekilder i Vadehavet og i den sydlige del af Nordsøen. Den spises bl.a. af torsk, ål og skrubber.
- Masser af undermålere og yngel af bl.a. blæksprutter og fladfisk dør i trawlet eller ombord på fiskefartøjet.
- Et bomtrawl til hesterejer er lettere end de bomtrawl, som især belgiske og hollandske fiskere bruger til fladfiskeri, men de gør alligevel stor skade på naturen på havbunden, hvor hesterejerne lever nedgravet.
Kilde: WWF’s Fiskeguide og Danmarks Naturfredningsforening
Bundtrawlere fisker tæt op ad stenrev
Kims Top i Kattegat er et andet dansk havområde, hvor en status som beskyttet Natura 2000-område hverken hjælper fiskene eller bunddyrene, der lever her.
For selvom området er beskyttet for sin værdifulde havnatur med stenrev, sandbanker, boblerev og legende marsvin, så bliver der fisket intensivt med bundtrawl i det udpegede naturområde. Tal fra Global Fishing Watch viser, at der de seneste tre år i gennemsnit er blevet trukket tunge bundtrawl gennem havbunden i over 2000 timer, eller det der svarer til døgnet rundt i tre måneder – hvert år.
Skriv under for at stoppe bundtrawl i beskyttet hav.
I denne video kan du se, hvordan forskellige fiskefartøjer trawler havbunden i det beskyttede Natura 2000-område Kims Top i Kattegat i løbet af enkelt uge i juni 2023:
De røde streger på kortet i videoen viser, hvordan forskellige fiskefartøjer i én udvalgt uge fra d. 12.-18. juni i år trawler havbunden i det beskyttede Natura 2000-område Kims Top i Kattegat. Bundtrawlene er blevet slæbt helt tæt op ad stenrevene (lyse områder) i de dybe render (mørke områder) med dyb blød mudderbund, hvor bl.a. jomfruhummer og tunnelborende bunddyr holder til. Kilde: Vesselfinder
Kims Top har en høj biodiversitet, blandt andet på grund af havområdets mange stenrev, der skaber gode levesteder for det marine liv. Der må ikke bundtrawles direkte på stenrevene. Men som det fremgår af det animerede kort ovenfor, så fisker trawlkutterne helt tæt på stenrevene i de dybere områder
- Naturen og fødekæderne i hele det beskyttede havområde bliver ramt, når havbunden og de dyr, der lever nedgravet her, bliver gennemtrawlet igen og igen. Bundtrawlsfiskeri har også en stor bifangst af ofte sårbare eller truede arter. De dør i trawlet eller efter en tur på dæk, fortæller havpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Aimi Hamberg.
Bundtrawl ændrer livet på havbunden
Forskning har gang på gang påvist, at fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ indvirkning på havbunden, økosystemerne og biodiversiteten.
Ifølge DTU reducerer en enkelt passage med bundtrawl gennemsnitligt antallet af fisk og dyr på havbunden med seks procent. Reducerer betyder, at de dør. For bomtrawl er reduktionen 14 procent og for muslingeskrabere 20 procent.
Havbunden udsættes ofte for flere træk per fisketur, især med bundtrawl, og for mange træk på et år. Selv de bundslæbende redskaber, der har det letteste trawltryk, påvirker havbunden og vil ændre på havnaturen og sammensætningen af arter.
Skriv under for at stoppe bundtrawl i beskyttet hav.
Muslingeskrab er den mest brutale form for bundslæbende fiskeri, men er fortsat tilladt i mange danske fjorde og indre danske farvande – også i beskyttede områder. Det foregår med tunge jernskrabere, der er konstrueret til at rive muslingerne fri fra havbunden, og det går hårdt ud over alt andet havnatur, der rammes af muslingeskraberne.
Ny havplan tillader fortsat bundtrawl i beskyttet hav
Da Danmarks Havplan i forsommeren i år blev vedtaget af Regeringen og Folketingets partier, blev det besluttet, at 10 procent af det danske hav skal være helt urørt og strengt beskyttet i 2030.
Samtidig skal andre 20 procent af det danske hav være beskyttet mod skadelige aktiviteter. Men trods bundtrawls dokumenterede skadelige effekt på havnaturen, så er planen, at man skal kunne fortsætte med at slæbe tunge trawl gennem havbunden i langt største delen af de 20 procent såkaldt beskyttede havområder.
- Jeg tror, det skurrer i manges ører, at politikerne kalder et havområde beskyttet og så lader det skadelige fiskeri med bundtrawl fortsætte i området. Havnaturen og fiskebestande er i dyb krise og dermed også fiskeriet. Situations alvor er ved at gå op for politikerne, og blandt andet vores miljøminister har sagt, at han er klar til at træffe de beslutninger, der skal til for at rette op på tilstanden i havet. Et forbud mod bundtrawl i beskyttet hav vil være en god start, slutter Aimi Hamberg.
Vi kæmper for at stoppe fiskeri med bundslæbende redskaber i beskyttede naturområder. Er du enig, så hjælp os med at råbe politikerne op med din underskrift.
Om analysen:
- DN har foretaget analysen med data fra Global Fishing Watch og EU’s Flåderegister
- Her tælles også de mange udenlandske bundtrawlere, der fisker i dansk hav med. Bl.a. de udskældte belgiske og hollandske bomtrawlere. Det er ikke tilfældet for visse andre benyttede opgørelser af trawlfiskeriet i dansk hav.
- Analysen viser det antal timer, der er blevet fisket med bundslæbende fiskeredskaber i hvert enkelt Natura 2000-område i perioden juli 2020 - juli 2023.
- Dataene bygger på fiskeflåder udstyret med AIS (Automatic Identification System), der angiver skibets position med korte intervaller.
- Skibe under 15 meter er ikke påkrævet AIS, og indgår derfor ikke i datasættet. Det er derfor sandsynligt, at der er fisket mere, end hvad fremgår af analysen, især i kystnære områder.
