I dag er ulven fredet i Danmark og strengt beskyttet på EU-plan. Det betyder, at der med undtagelse af få lande grundlæggende ikke må være jagt på ulve.

Men det har nu ændret sig. Danmark og de andre EU-lande er blevet enige om at ændre beskyttelsesniveauet for ulve, så det i medlemslande, hvor ulve er i såkaldt gunstig bevaringsstatus, kan blive tilladt at jage dem. Formålet er at reducere omfanget af ulveangreb på husdyr.

Danmarks Naturfredningsforening er stærkt imod beslutningen, der alt andet lige lemper beskyttelsen på ulven. Det fortæller biolog Bo Håkansson.

-Beslutningen betyder, at den til enhver tid siddende miljøminister nu kan ændre en bekendtgørelse og tillade jagt, hvis ulven opnår gunstig bevaringsstatus. Og i andre lande i Europa vil man nu kunne tillade jagt. Men vi mener ikke, at man kan skyde sig ud af problemerne med ulveangreb på husdyr, siger han.

Der er ifølge Aarhus Universitet 32-43 ulve i Danmark, og deres bestand vokser med 18-38 procent om året, vurderer forskerne. Der er dog en bid vej endnu, før ulve i Danmark kan siges at have ”gunstig bevaringsstatus”.

Derfor er det ikke aktuelt lige nu, at jagt og regulering skal tillades i Danmark.

Læs mere om ulve i Danmark

Endnu ikke angreb bag ulvesikre hegn

Det var i 2012, at ulven kom tilbage til Danmark efter at have været væk i 200 år. Siden er det gået stødt fremad for ulvebestanden, og i dag er der en god håndfuld ulveflokke primært i det vestlige Jylland, hvor der er store, sammenhængende naturområder.

Miljøministeriet har registreret ulveangreb omkring 8 år, og ministeriet har endnu ikke registreret et eneste ulveangreb på husdyr, der går bag fungerende ulvesikre hegn.

- Hegnene er meget effektive, og staten dækker udgifterne nærmest 100 procent. Derudover er der steder, hvor man bruger vogterhunde og andre metoder. Der er rigtig gode erfaringer rundt omkring. Ulven bliver ofte udnævnt som en ’konfliktart’, men hvis der faktisk er metoder til at stoppe konflikterne, som ikke involverer at slå en truet art ihjel, er det helt hovedløst at gøre andet, siger Bo Håkansson.

Bo Håkansson understreger, at Danmarks Naturfredningsforening ligesom alle andre har kæmpestor forståelse for de landbrugere, der har husdyr gående ude og som synes, det er ubehageligt med ulvene, der i disse år kommer tættere på, end de har været meget længe. Men:

-Man kan ikke skyde sig ud af problemet med ulveangreb på husdyr. Danmark og resten af EU vil fortsat skulle have sunde ulvebestande. Hvis vi begynder at skyde tilfældige ulve, svarer det til at have hul i hegnet til hønsehuset og tro, at man kan hindre ræve i at tage hønsene ved at skyde en tilfældig ræv langt væk. Så man er nødt til at hegne, og man er i øvrigt juridisk forpligtet til at gøre sit bedste for at beskytte sine husdyr, herunder mod rovdyr, siger Bo Håkansson.

Spiller en vigtig rolle i naturen

Biologen peger også på, at ulven er - om vi vil det eller ej - en god og nyttig del af naturen, som ikke har haft store rovdyr i 200 år.

-Der er flere gode grunde til at have ulve i Danmark. Ulve er naturens naturforvaltere i forhold til krondyr og rådyr. De tager de svageste og sørger dermed for at holde bestandene af disse arter sunde. Og landmændene peger på, at bestandene af krondyr nu er så store, at de giver væsentlige markskader. Så der er brug for ulven, som lukker et ”hul” i den danske natur, , siger Bo Håkansson og tilføjer:

-Man kan vende spørgsmålet om: Hvorfor skulle vi ikke have ulve? Ulve er en oprindelig del af ikke bare den danske, men den europæiske natur. Og vi forventer, at lande i resten af verden tager deres ansvar for truede arter. Skal vi ikke?

Fakta: EU's beslutning om ulve

  • Efter EU-medlemslandenes beslutning om at søge beskyttelsen af ulve lempet, vil der nu gå en proces i gang for at gøre det gældende juridisk.
  • EU vil nu anmode den såkaldte Bern-konvention, hvor beskyttelsen af ulve er vedtaget under, om at lempe beskyttelsen af ulve. Ellers vil EU overtræde konventionen, på samme måde som man kan overtræde menneskeretskonventionen.
  • Når beskyttelsen er lempet under Bern-konventionen, vil EU skrive den nye beskyttelsesgrad ind under EU Habitatdirektivet. Og det vil så være den 'lov', der gælder i Danmark.
alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57
alt
Emilie Palm Olesen
Digital journalist
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 46 00 80