Kystvande fyldt med fedtemøg og døde fisk i havoverfladen kan meget vel blive en realitet inden længe.

Danmarks kystvande er nemlig ramt af et af de hårdeste iltsvind, der nogensinde er blevet målt.

På trods af en del blæst, som ellers burde hjælpe med at skabe mere ilt i havet, er iltsvindet på niveau med sidste års målinger i samme periode. Her endte iltsvindet med at blive kraftigere end nogensinde, kun overgået af 2002.

Læs også: Katastrofalt: Værste iltsvind i 22 år

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, kalder på handling hurtigst muligt:

- Det er meget bekymrende, at vi allerede nu ser iltsvind på niveau med - og enkelte steder faktisk værre end sidste år. Det viser, at udledningen af kvælstof fra landbruget er alt for stor, og det haster med at få reduceret forureningen. Mens vi andre har nydt at bade i det lune havvand her i sommer, så hiver fisk og bunddyr efter vejret. Det er urimeligt, siger hun.

Store havområder risikerer at blive ramt

Iltsvind opstår, når algeopblomstringen bliver unaturligt høj og gør, at iltniveauet daler. Iltsvind har i årtier været et problem i de indre danske farvande på grund af landbrugets høje udledning af kvælstof, som giver algerne næring.

Og i disse år peger tallene på, at det kun bliver værre og værre. Selv hvis vi får meget blæst og området med iltsvind i september bliver halveret i forhold til sidste år, så vil der alligevel være tale om iltsvind på et område svarende næsten til arealet af Sjælland, lyder det fra forskere. Værst ser det ifølge myndighedernes kort lige nu ud mellem den sydlige del af Jylland og Sydfyn.

Et af de mest markante steder, hvor der er sket en forværring, er Karrebæk Fjord ved Næstved i Sydsjælland. Her har ikke været registreret iltsvind i 14 år – sidst var i 2011, hvor der var kortvarigt moderat iltsvind.

Iltsvindet plejer at toppe omkring september, og sidste år observerede forskerne i den periode i Limfjorden døde hummere, krabber og søstjerner, ligesom der blev fundet døde kutling, fladfisk og havørred.

Det understreger behovet for akut handling, siger Maria Reumert Gjerding.

- Vi har i alt for mange år set til, mens kvælstofforureningen af vores hav bare er fortsat. Nu står det rigtig slemt til. Vi ved, hvad der skal gøres. Den omfattende kvælstofforurening fra især landbruget skal reduceres markant, og det skal ske nu. Derfor er det vigtigt med en hård regulering af, hvor meget kvælstof, der strømmer fra markerne og ud i det danske hav.

Foto: Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

Kortet fra SGAV viser målingerne, der er lavet mellem den 21. juli og 1. august. De røde prikker afslører kraftigt iltsvind, og de gule viser moderat iltsvind.

Kraftigt iltsvind

Danmarks Naturfredningsforening kæmper for at redde livet i fjordene og stoppe det iltsvind, der år efter år truer havnaturen.

Det gør vi blandt andet ved at:

  • Landbrugets udledning af kvælstof skal reduceres med en tredjedel
  • Flere hundrede tusind hektar landbrugsjord skal omlægges til natur
  • Vi skal stoppe fiskeri med bundslæbende redskaber i områder, som er sårbare overfor iltsvind

Meld dig ind i kampen for at redde fjordene.

alt
Claus Garde Bergmann
Presse-, kommunikations- og engagementsrådgiver, Grøn Trepart
alt
Emilie Palm Olesen
Digital journalist
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 31 46 00 80