Salg af PFAS-mistænkt pesticid firedoblet på ti år
- PFAS
- Sprøjtegift
- 08. marts 2024
Mens regeringen styrker indsatsen mod PFAS-forurening i samfundet generelt, banker salget af PFAS-pesticider til landbruget i vejret.
Det viser nye tal fra Miljøstyrelsen, der netop har udgivet de seneste salgstal for pesticider – den såkaldte bekæmpelsesmiddelstatistik.
Salget af stoffet diflufenican fortsætter med at stige fra 61.262 kg i 2021 til 95.094 kg i 2022. En firedobling fra 2013 til i dag.
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening bør PFAS-pesticiderne bør forbydes ud fra et forsigtighedsprincip, indtil der er mere klarhed over, hvordan de påvirker natur og mennesker.
Læs mere: Over 500.000 kilo PFAS spredt over danske marker
- Det er bekymrende tal, der nu kommer fra ministeriet. Det viser, at der er behov for en hurtig indsats i forhold til pesticider og PFAS, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding og fortsætter:
- Det er fuldstændig uholdbart, at man sprøjter potentielt skadelig kemi direkte ud i miljøet – med risiko for forurening af natur, vandmiljø og drikkevand.
Stoffet er under mistanke for at danne evighedskemikaliet TFA (som er en PFAS-forbindelse) i jorden. Det er GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) netop nu i gang med at undersøge på vegne af Miljøstyrelsen
- Det er frustrerende, at imens regeringen arbejder på et EU-forbud mod netop PFAS-kemikalier, har de valgt at undtage PFAS-pesticiderne fra forbuddet, imens salget bare stiger og stiger, siger Maria Reumert Gjerding.
Der bliver fundet stadig flere rester af PFAS, pesticider og andre stoffer i vores grundvand.
Derfor kræver vi bedre beskyttelse af vores fremtidige drikkevand.
Er du enig? Så støt sagen med din underskrift.
Selvom det er målet, at natur og grundvand skal belastes mindre af de sprøjtemidler, landmændene bruger til at bekæmpe ukrudt og skadedyr, så viser de nye tal samtidig, at salget af pesticider steg generelt i 2022.
Størstedelen af det samlede salg af bekæmpelsesmidler var pesticider, der hjælper med at få bugt med alt fra ukrudt til svampe.
Der blev i 2022 solgt 10.787 ton - en stigning på 11 procent - hvoraf knap en tredjedel var kemiske aktivstoffer.
Miljøstyrelsen vurderer selv, at det øgede salg i 2022 skyldes, at der fra 2023 blev indført en ny afgift.
Miljøminister Magnus Heunicke (S) er dog ærgerlig over, at det ser ud til, at der er sket hamstring.
- Vi vil derfor følge udviklingen tæt, og vores målsætning om rekordlav pesticidbelastning i 2025 vil blive evalueret i 2026, siger han i en skriftlig kommentar ifølge TV 2.
Den nye bekæmpelsesmiddelstatistik kan læses på Miljøstyrelsens hjemmeside.
Er du enig i, at vores politikere bør gøre mere for at beskytte fremtidens drikkevand? Så støt vores kamp for bedre beskyttelse af grundvandet med din underskrift.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.