Rane Willerslev: Naturens ånder taler til os – hvis vi tør høre efter
En nærdødsoplevelse i Sibirien overbeviste professor Rane Willerslev om, at naturen har åndelige kræfter. Dem skal vi tage alvorligt, for de kan hjælpe os i kampen for naturen og klimaet, mener han.Selv er han ikke et sekund i tvivl. Naturen er magisk, og vi mennesker kan få livsvigtige beskeder fra naturen, hvis vi åbner os for muligheden. Rane Willerslev er professor i antropologi og direktør for Nationalmuseet – og så er han glødende animist – altså tilhænger af troen på, at alt i naturen har en sjæl.
- Det er enormt svært for det moderne vestlige menneske at forholde sig til idéen om, at naturen har bevidsthed, men det er sådan, man betragter den i animismen. Og ja, jeg mener helt afgjort, at naturen er hellig, fordi jeg oplever, at den har sjæl, bevidsthed og intentioner. Derfor bliver vi nødt til at forholde os til naturen som til mennesker og andre levende væsner, siger han.
En drøm om en kvindelig ånd ændrede Rane
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Åbenbaringen kom til Rane Willerslev som et varsel. Som led i sin ph.d.-afhandling i antropologi fra Cambridge University var han på ekspedition i Kolymaregionen i Rusland for at studere jukagirerne. En del af projektet gik ud på at gøre jukagirerne frie af den russiske mafia ved at hjælpe dem med at sælge deres pels direkte til de danske auktionshuse, så de fik al profitten selv, et projekt, den russiske mafia selvsagt ikke var interesseret i.
Projektet bragte ham i eksil i en bjælkehytte 300 kilometer fra landsbyen på flugt fra den russiske skindmafia. Her levede han i tre måneder sammen med den lokale jæger Ivan. Elgkødet, som de skulle have levet af, blev ædt af en jærv, og i dagevis fik de hverken mad eller drikke.
Da sulten nåede et kritisk stadie, fik Rane Willerslev, hvad han siden har betragtet som et fuldstændig afgørende varsel.
- En nat drømte jeg en ekstremt klar drøm, hvor en af naturens ånder viste sig som en kvinde med et barn og mælk i brysterne. Selvom jeg var udmarvet og afkræftet, var det, som om drømmen dagen efter drog mig mod skoven med et nyt håb. Og ganske rigtigt gik jeg ud og skød en elgko, som havde en kalv og derfor havde mælk i yveret, som vi drak. Det blev fuldstændig afgørende for vores overlevelse og for mit verdensbillede. Oplevelsen overbeviste mig om, at naturen er hellig, forklarer han.
Var det ikke bare tilfældigt held, der spillede ham et puds dengang, har han ofte tænkt.
- Men hver gang jeg forsøger at afvise, at der er en sammenhæng, føler jeg, at jeg udøver vold mod den begivenhed, som var så livsvigtig, siger han.
Blev hakket i hovedet af en solsort
Animisme kalder man denne opfattelse af en dybere forbindelse mellem mennesker og natur, som han har studeret hos oprindelige folk forskellige steder i verden. Rane Willerslev har oplevet adskillige episoder, der har styrket hans overbevisning. Både på sine ekspeditioner og hjemme i Danmark.
F.eks. den dag, hvor han sammen med en kollega cyklede ned ad Frederiksberg Allé, og kollegaen fortalte, hvor meget hun afskyede fugle, hvorefter en solsort ud af det blå fløj ned fra et træ og hakkede hende i hovedet. Eller den dag på en gåtur i Moesgaard Skov, hvor en sikahjort angreb hans ekskone, lige efter at hun havde talt højt om, hvor grim hun syntes, at netop den hjort var.
I virkeligheden tror Rane Willerslev, at mange af os har oplevet, hvordan naturen har kommunikeret til os. Men de fleste har måske en tendens til at bortforklare det som tilfældigheder eller mærkelige oplevelser. Præcis som hans vejleder på Cambridge University gjorde det
- Min vejleder mente f.eks., at de indfødtes tale om ånder måtte tolkes som metaforer og symboler, fordi han afskrev tanken om, at der findes ånder.
Men det afholdt dog ikke Rane Willerslev fra at skrive ph.d.-afhandlingen, som senere blev udgivet som bogen ’Soul Hunters’. Bogen blev banebrydende, fordi den var det første markante akademiske forsøg på at tage animismen seriøst.
- Dengang var det ret kontroversielt. I bogen forsøgte jeg at beskrive, hvad vi kan bruge animismen til, hvis vi tager det alvorligt, når de indfødte f.eks. siger, at de kan kommunikere med elgene, og at det er en vigtig forudsætning for at lykkes med jagten, forklarer han.
Rane ofrer til et helligt træ
I 2022 udgav Rane Willerslev så bogen ’Mit magiske træ’, der høstede positive anmeldelser. Heri beskriver han blandt andet, hvordan vi moderne mennesker kan bruge animismen til at forbinde os til naturen. I animismen sker det gennem forskellige traditioner og ritualer. Som f.eks. når man har nedlagt et dyr og herefter renser knoglerne for kød, lægger dem anatomisk korrekt og giver dyret gaver for at vise det respekt og forberede det på rejsen til det videre liv efter døden. Eller ved at lave ofringer til naturen.
Begge dele praktiserer Rane Willerslev. Han har eksempelvis et helligt træ i Tisvilde, som han yder offergaver til, når han kommer forbi.
- Det kan være vodka, tobak eller slik, forklarer han.
Forbindelsen til det magiske træ blev skabt for omkring 10 år siden, da han en dag gik forbi træet og oplevede, at det ’henvendte sig’ til ham.
- Pludselig mærkede jeg en enorm hjertebanken. Jeg gik hen og bukkede for træet og fortalte det, hvor smukt jeg syntes, det var. Jeg fremsagde et spontant digt for det, hvilede mig og sov i et par timer under træet, hvor jeg drømte, at jeg mødte træets ånd.
Udførte ikke ritualer - bagefter kom uheldet
Det var en kvinde ved navn Akulina, som han boede hos på en af sine ekspeditioner til Sibirien, der lærte ham om hellige træer, og hvordan man gennem ritualer kan styrke forbindelsen til naturen. Og han har også selv oplevet, hvordan det kan få konsekvenser, hvis ritualerne ikke udføres, og han dermed ikke viser naturen den fornødne respekt. F.eks. dengang han skød en bjørn på den russiske halvø Kamtjatka uden at udføre det hellige ritual, der markerer respekt for bjørnen, og i adskillige uger efter blev forfulgt af uheld.
- Jeg dumpede min eksamen, min kæreste forlod mig, og en række andre uheld væltede ligesom ind over mig, konstaterer han, og selvom han er helt med på, at det alt sammen er anekdotiske fortællinger, så lægger han stor vægt på, at animismen for ham er en måde at leve og betragte verden på.
- Jeg har ikke nogen intentioner om at bevise, at det er rigtigt. Men mit animistiske livssyn gør mig opmærksom på en anden måde, når jeg er i naturen, fortæller han og tilføjer, at den forbundethed er et vigtigt led i kampen for natur og klima.
- Vi må væk fra at betragte vores relation til naturen som en nytterelation. Og her tilbyder animismen en helt afgørende forandring, som vi har brug for, hvis vi skal klare os igennem biodiversitets- og klimakrisen. Animismen kan hjælpe os med at genetablere tidligere tiders forhold til naturen – at værdsætte den, glæde os over den og åbne os for den i dens egen ret og skønhed, siger Rane Willerslev.
Flere dyrker spiritualitet, animisme og shamanisme
Interessen for animisme vokser da også i disse år, hvor både klimaaktivister og miljøforkæmpere er begyndt at tage naturens hellige kræfter mere og mere alvorligt, og en række moderne tænkere beskriver, hvordan vores forhold til naturen historisk set har været helligt. Det gælder blandt andre den internationalt førende religionsforsker Karen Armstrong. I bogen ’Naturens hellige kraft’ beskriver hun, hvordan mennesker til alle tider på forskellig vis har betragtet og behandlet naturen som hellig, og hvordan tro og spiritualitet spiller en afgørende rolle for bæredygtighed og grøn omstilling. Hun skriver blandt andet:
- Vi har udnyttet naturen, behandlet den som ren og skær ressource, fordi vi i de seneste fem hundrede år har udviklet en verdensanskuelse, der er helt anderledes end vores forfædres. ... Hvor stammefolk fornemmer en vekselvirkning mellem sig selv og den omgivende natur og føler empati med det omkringliggende landskab, ser vi moderne mennesker det kun som et bagtæppe for menneskers gøremål. Men før udviklingen af den moderne vestlige civilisation ville vores forfædre have delt denne oprindelige anskuelse.
Herhjemme ser religionshistoriker Rune Hjarnø Rasmussen mange tegn på, at en animistisk bevægelse har vind i sejlene. Han peger på, at flere er begyndt at dyrke nordisk spiritualitet og opsøge kurser og workshops i animisme og shamanisme. Selv har han de seneste år undervist i nordisk animisme på Folkeuniversitetet med fuldt bookede kurser.
- Vi ser folkehøjskoler, der udbyder kurser i ’heksecirkler’, forfattere som Andrea Hejlskov og Olga Ravn, der kalder sig hekse, og tv-programmer på DR, som loyalt portrætterer hedenske kvinder, der dyrker nordisk spiritualitet. Og når en person som Rane Willerslev åbent fortæller, at han dyrker animisme, er det et udtryk for, at man har lov til at tænke animistisk i dag, også intellektuelt, siger han.
Klimaet ville have godt af guddommelighed og respekt
Med kurserne i nordisk animisme på Folkeuniversitetet forsøger Rune Hjarnø Rasmussen netop at åbne animismen op og inspirere til, hvordan vi kan bruge den animistiske tankegang i kampen for en mere bæredygtig livsstil.
- Hvis vi begynder at tænke på grisen, næsten som vi tænker på vores hund, vil vi måske stadig spise grisekød, men vi vil nok spise mindre af det. Og vi vil behandle grisene bedre, siger han.
- Hvis vi bringer en respektfuld guddommelighed ind i vores forhold til høst og mad, ville det komme klimaet til gavn. Ud fra et animistisk perspektiv vil man betragte madspild som dybt forkasteligt, forklarer Rune Hjarnø Rasmussen, der oplever, at den stigende interesse for animisme er dybtfølt.
- Mange mennesker higer efter et liv, der hviler på autenticitet og forbundethed med naturen, og flere og flere indser, hvor skadeligt og uholdbart vores overforbrug af planetens ressourcer er.
Han tror på, at animismen kan åbne for et livssyn, der vil gavne naturen og hjælpe os i klimakrisen, hvilket der er flere eksempler på rundtom i verden. I lande som eksempelvis New Zealand, USA og Indien er klimaaktivister lykkedes med at bruge animismen i deres kamp.
Fra 2014 til 2017 gav New Zealand f.eks. rettigheder, der minder om menneskerettigheder, til nationalparken Te Urewera, vulkanen Mount Taranaki og floden Whanganui, ansporet af den oprindelige befolkning maoriernes kamp, fordi de anser stederne for at være hellige.
Myter og ritualer taler til vores følelser
Oro waram-folket i Amazonas er ligeledes lykkedes med at vinde rettigheder til Komi Memem-floden i Amazonas, og yurokstammen har vundet personrettigheder til Klamathfloden, som strækker sig fra Oregon til Californien. Og den indiske delstat Uttarakhand valgte i 2017 at tildele rettigheder til floden Ganges og dens biflod Yamuna, som var stærkt truede af forurening. Også her var et afgørende argument, at hinduerne betragter dem som hellige.
I Danmark mangler vi imidlertid en kulturel fortid i vores klimaaktivisme, det vil sige værdier og traditioner at bygge kampen på. For det er ikke 900 sider lange rapporter fra FN’s klimapanel alene, der rykker os. Myter og ritualer derimod, de taler til vores dybe følelser, argumenterer Rune Hjarnø Rasmussen:
- Mennesker skaber fremtiden ved at tale om fortiden, bringe den ind i nutiden og bruge den til at forme fremtiden. Det er her, animismen kan bidrage med et afgørende perspektiv i kampen for klimaet. Den gør klimakampen til en kulturkamp.
En livsfilosofi frem for videnskab
Rane Willerslev har droppet idéen om at føre videnskabeligt bevis for animismen. Også selvom han mener det dybt seriøst.
- Ja, naturen er hellig. Det er ret fundamentalt. Det er sådan, vi har set på naturen i det meste af historien. Animisme er ikke nogen religion – der er ingen nedskrevet bibel, der er ingen eksperter, så den bygger på enkeltpersoners erfaringer og relationer til naturen,” forklarer han og fortsætter:
- Animisme ligger uden for det, du kan afdække som almindelig naturvidenskab, men dermed ikke være sagt, at det ikke kan være rigtigt. For mig at se er det mere en tilgang til livet og en måde at være i verden på – en livsfilosofi.
Selvom der ikke findes videnskabelige studier, der dokumenterer animismen, har flere studier de seneste år dog peget i den retning, nævner han. Man har f.eks. fundet delfiner, der har hjulpet mennesker mod hajer, og vilde aber i Japan, der har lært hinanden at vaske kartofler ved at kommunikere indbyrdes, mens andre studier har vist, at også træer og planter kan kommunikere gennem et underjordisk net af svampe.
- Det er jo ikke et bevis for animisme, men et udtryk for, at det er forkert at betragte naturen som en biologisk masse blottet for erfaring og sjæleliv.
- Jeg har oplevet det mange gange i Sibirien. Jeg var lige så skeptisk som alle mulige andre, men når du lever derude længe nok, så får du nogle oplevelser, som gør, at du begynder at sætte spørgsmålstegn ved, om det her vestlige billede nu også er helt korrekt, forklarer han.
Vis respekt for livet omkring os
Så skal vi alle til at have hellige træer og smide slik og vodka på bålet? Nej, siger Rane Willerslev, mindre kan gøre det. Det handler om at finde tilbage til tidligere tiders respekt for alt levet liv omkring os – og hvem kan egentlig være imod det?
- Animismen kan hjælpe os væk fra det indre pres, der driver det moderne menneske mod konstant udvikling, vækst og forbrug. I animismen handler det ikke om selvudvikling, men om at vende blikket udad, mod verden, at kigge ud i naturen og være opmærksom på, hvad den kommunikerer til dig. Det er dér, vi finder mening og svar.
Men hvad kan man helt konkret gøre for at leve mere animistisk?
- Jeg tror, at man skal starte med at hugge brænde – eller bevæge sig ud og gøre noget i naturen. Det er gennem det konkrete møde med naturen, at du når den åndelige relation. Du kan ikke tænke dig til den eller slå på en shamantromme for at opnå den. Du skal være i naturen. Før eller siden så sker der noget.
Af: Anne Anthon Andersen, Foto: Ida Guldbæk Arentsen
Bøger med samme emne
’Animisme. Fra klippekunst til klimakrise’ af Rune Engelbreth Larsen
’Braiding Sweetgrass’ af Robin Wall Kimmerer
‘Mit magiske træ’ af Rane Willerslev
’Naturens hellige kraft’ af Karen Armstrong
’Jorden synger. Naturens kraft og nordiske rødder’ af
Annette Høst
’Blandt urter og elverfolk. Årets gang i Hyldemors Have’ af Maria Lisette Jacobsen
