Reklamebranchen kender dig bedst! Se deres 7 tricks til at fange dig
Du vil måske gerne købe mindre for klimaets skyld, men fristelserne er svære at modstå. Reklamerne kender dine drømme, frygt og vaner. Se 7 metoder reklamebranchen bruger for at fange dig.Hører du til dem, der indimellem rammes af dårlig klimasamvittighed, når du endnu en gang er kommet hjem med en ny jakke eller har ladet dig lokke til at købe en eller anden dims, som du egentlig ikke har brug for?
Jo mere vi ved om klimaforandringerne, desto mere ønsker mange af os at ændre vores forbrugsvaner. Derfor kan det virke paradoksalt, at vi i den vestlige verden år efter år sprænger statistikkerne for indkøb af alt fra tøj til flyrejser. Både 2023 og 2024 var rekordår for salget på Black Friday, og i september sidste år var antallet af rejsende i Københavns Lufthavn det højeste nogensinde. Også salget af tøj er steget eksplosivt de seneste årtier.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Men inden den sorte samvittighed tager helt over, er det måske værd at se på, hvad vi som forbrugere egentlig er oppe imod. Det er nemlig tæt på umuligt at modstå presset fra reklamer, medmindre du lever som selvforsynende eremit i en bjerggrotte.
Det har Martin Lindstrøm skrevet flere bøger om. Han er ekspert i branding, og i bogen ’Brandwashed’ fra 2011 gennemgår han de overtalelsesmetoder, som vores hjerner hver dag skal forsøge at afværge, hvis vi vil undgå at shoppe, fra vi vågner, til vi går i seng.
Han beskriver f.eks., hvordan reklameindustrien er langt, langt mere sofistikeret i dag end tidligere, fordi det er muligt at analysere de digitale fodspor, vi efterlader.
- Og de ved langt mere om, hvordan de skal bruge alle disse oplysninger til at sløre sandheden, manipulere med vores tanker og overtale os til at købe.
Genkend de beskidte tricks
Påvirkning gennem børn
Reklamer rettet mod børn er primært begrundet i to ting: Jo yngre vi er, når vi begynder at bruge et brand eller produkt, jo større er sandsynligheden for, at vi bliver ved med at bruge det, når vi bliver ældre. Den anden ting er, at børn påvirker forældrenes køb – Martin Lindstrøm kalder det ’plageeffekten’. 75 pct. af alle spontane fødevareindkøb kan angiveligt spores tilbage til et plagende barn. Det kan måske være med til at forklare, hvorfor børn under tre år repræsenterer et marked til en værdi af omkring 20 milliarder dollars for reklamefolk, skriver Martin Lindstrøm.
Socialt pres
Reklamer spiller på vores behov for at passe ind. Hvis vi konstant ser billeder af smilende mennesker i store huse, med de nyeste biler og den nyeste elektronik, begynder vi at tro, at det er idealet. Det kan få os til at købe større, dyrere og mere energikrævende produkter, end vi faktisk har brug for.
Frygt
Frygt kan ifølge Martin Lindstrøm få os til at købe hvad som helst. Når en reklame spiller på frygt, f.eks. for rynker eller fedme, aktiveres hjernens amygdala (hjernens alarmcenter). Det sætter gang i kroppens kamp-eller-flugt-respons, hvilket betyder, at vi bliver mere opmærksomme på budskabet. Frygt øger også kortisolniveauet (mængden af stresshormon), hvilket kan gøre os mere modtagelige for en løsning – i dette tilfælde produktet, der bliver reklameret for. Frygt for at blive ensom eller udstødt hænger sammen med vores primitive evolutionære instinkt, som får os til at anstrenge os for ikke at blive ekskluderet fra flokken.
Drømme
Hvem vil ikke gerne have sine drømme til at gå i opfyldelse? Rigtig mange reklamer rammer ned i vores dybeste ønsker og drømme om at være rig og smuk, have masser af tid til f.eks. at rejse, være afholdt og værdsat og være i balance.
Håb
Martin Lindstrøm skriver om, hvordan reklamefolk har begivet sig ud på et næsten ”religiøst – og yderst rentabelt – korstog”, hvor de tilfører deres produkter immaterielle men følelsesmæssigt stærke spirituelle kvaliteter som sundhed, lykke, klarhed, ja, selv en forbedring af sjælen. Når vi f.eks. læser et ord som ’regnskov’, sker der noget i vores underbevidsthed. Vi forbinder det med fredfyldthed, ophøjethed, natur og renhed og dermed også produktet med netop de kvaliteter.
DET KAN DU GØRE
Selvom reklamer er svære at undslippe, kan vi faktisk godt træffe mere bevidste valg.
Her er et par tips:
Skru ned for reklamerne
Begræns eksponeringen for reklamer – brug adblockers på din telefon og computer, og vælg i videst muligt omfang reklamefri pro-versioner af onlinetjenester.
Giv impulskøbene modstand
Når du bliver fristet af en reklame, så prøv at styre dig, og vent nogle timer/dage/uger. Trangen forsvinder igen.
Kæmp for politisk forandring
Støt politiske tiltag mod klimaskadelig reklame – deltag i debatten, og kræv, at politikere tager stilling til, om vi bør begrænse reklamer, der fremmer overforbrug og klimaskadelige produkter.
Nostalgi
Ordet nostalgi kommer af det græske ’nostos’, som betyder ’at komme hjem’. Det er et gammelkendt reklametrick at bruge nostalgi til at sælge os et moderne produkt. Nostalgi spiller på vores behov for tryghed og for at føle os hjemme. ”Når vi fordyber os i minder, bliver vores humør bedre, vores selvværd større, og vores relationer større”, skriver Martin Lindstrøm. Det skyldes, hævder han, at vores hjerner er programmeret til at huske tidligere erfaringer som meget bedre og behageligere, end vi oplevede dem på det pågældende tidspunkt.
Sex og begær
Det er nok ikke nogen hemmelighed, at sex sælger og formentlig har gjort det, siden den seksuelle revolution tillod sex i reklamer. Sex i reklamer påvirker vores hjerne på flere måder, f.eks. ved at aktivere dopaminsystemet, som er forbundet med belønning og nydelse. Sex kan også give øget opmærksomhed. Studier viser, at sex i reklamer øger opmærksomhed og engagement, især hos mænd. Endelig kan sex påvirke hukommelsen. Særligt hvis sex er relevant for produktet (f.eks. parfume), husker folk reklamen bedre.
Læs også: Vi har forbud mod reklamer for spil og tobak - men ikke for klimaskadeligt forbrug?!
