Siden hun som barn lærte at strikke, har Anne Kirketerp været optaget af håndarbejdets virkning på sindet. Hun uddannede sig til kunsthåndværker og startede herefter som håndarbejdslærer.

Da hun oplevede, hvordan håndarbejdet beroligede kursisternes sind, besluttede hun sig for at læse psykologi og forske i, hvorfor det at fordybe sig i hændernes arbejde virker så beroligende på sindet.

- Når vi lader os opsluge af hændernes arbejde med et materiale, kan vi opnå en tilstand af minimal stress, fordi vi kommer i flow, en tilstand, hvor angst og negative tanker mindskes. Flow aktiverer en sund produktion af dopamin i hjernen, som stabiliserer serotoninniveauet i kroppen og styrker håb, glæde og interesse. Langvarige flowoplevelser kan derfor skabe en følelse af velbehag og ro. Samtidig nulstiller oplevelsen af flow det sted i hjernen, der hedder amygdala, hvor frygt og adrenalin opstår, forklarer Anne Kirketerp.

Natur og Miljø

Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.

Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?

Bruger håndarbejde til at finde ro

Med afsæt i sin ph.d.-afhandling og videre forskning har Anne Kirketerp udviklet en helt ny retning inden for psykologien: nemlig ’craft-psykologi’, der beskriver de fysiske og psykiske fordele ved at udøve håndarbejde og håndværk.

Hendes bøger og budskaber om håndværkets effekt på sindet er gået jorden rundt. Hun holder foredrag 80 gange om året, har lavet adskillige kurser og skabt en uddannelse i craft-psykologi med en mission om at højne respekten for håndværk og udbrede viden om håndværks sundhedsfremmende effekter.

- Helt fra jeg var barn og mistede min bror til en ulykke, har jeg brugt håndarbejdet til at finde ro. Når jeg f.eks. oplever, at grublerierne bliver for stærke, så sætter jeg mig for at lære nye teknikker eller laver noget, som kræver min koncentration, for at aktivere den del af hjernen, der producerer ro. På den måde nulstiller jeg mig selv og dæmper min egen angst og uro i kroppen, fortæller Anne Kirketerp.

Sparer jordens ressourcer

Men crafting er godt for andet og mere end sindet. Det kan også bane vejen for et grønnere liv med mindre forbrug.

- Håndarbejde og håndværk kan være en vigtig vej til en mere bæredygtig livsstil. Når vi fordyber os i håndarbejde, styrker vi bevidstheden om, hvad vi egentlig har brug for. Vi skaber glæde ved selv at reparere – og dermed mindsker vi vores forbrug og passer bedre på Jordens ressourcer, siger Anne Kirketerp.

Når hun holder kurser i, hvordan man kan bruge craft, tager hun udgangspunkt i forskellige former for håndværk og håndarbejde, blandt andet den japanske sashiko. Sashiko er traditionel japansk syning, der udspringer af nødvendigheden af at bevare og bruge sit tøj længst muligt ved at forstærke tøjet mange gange med lapper syet fast med synlige sting i dekorative mønstre.

- Sashiko er en meningsfuld aktivitet, dels fordi den skaber flow, og dels fordi vi reparerer noget, som vi holder af, og som ofte bliver endnu mere smukt af at få en flot og unik reparation, forklarer Anne Kirketerp.

Se en guide til sashiko.

Kom i gang med sashiko

På Instagram fylder den japanske teknik mere og mere, og en af dem, der har kastet sig over teknikken, er Pia Stender, som står bag profilen redesignrepairupcycle. Det var fascinationen af Japan og idéen om, at man så enkelt og smukt kunne upcycle gammelt tøj, der fik Pia Stender i gang med sashiko.

Hvis man vil upcycle sin garderobe på enkel vis, er sashiko et oplagt valg, mener Pia Stender. Hun tager ofte broderiet med i toget, når hun skal langt, og kommer i kontakt med folk, der spørger nysgerrigt ind til, hvad hun laver.

- Sashiko er mentalt beroligende, fordi det kræver både fuld opmærksomhed og gentagende rytmiske og flydende bevægelser. Man kan fortsætte i det uendelige. Det gør sashiko til en effektfuld måde at skabe flow, hvor hjernen lukker ned for bekymringer og uro, siger hun og fortsætter:

- For mig betyder det meget, at jeg ikke er med til at støtte fast fashion. Jeg vil gerne gøre mit for ikke at belaste miljøet med køb af nyt tøj. Sidste år købte jeg to nye ting – en regnjakke med 80 pct. bomuld og et par lædervinterstøvler, der kan holde 20 år. Jeg prøver at bevare min garderobe og udsmykke den med reparationer. Når jeg syr tøj, syr jeg også af upcyclede materialer.

Og hvis man gerne selv vil i gang med det japanske broderi, så kræver det ikke det store, mener Pia Stender.

- Tag et stykke stof, og prøv. Start med at lave sting, hvor du følger striberne eller ternerne i et tekstil. Eller prøv at lappe et par jeans med en enkel lap og sashikosting. Det rare ved sashiko er også, at man bare kan kaste sig ud i en lille bid ad gangen – en lille lap på et stykke tøj, som man syr fast.

På sin Instagramprofil deler Pia Stender sine kreationer og inspirerer andre til at bruge teknikken.

Se opskriften til sashiko her.

Vil du modtage Natur og Miljø direkte i postkassen

- og samtidig støtte en god sag?