Sådan ser det ud, når muslingefiskeri ødelægger alt liv på havbundene
Trods iltsvind og krise i havmiljøet skrabes der stadig efter muslinger i flere danske fjorde.De danske fjorde kæmper med iltsvind, fiskedød og havbunde pakket ind i fedtemøg. Alligevel tillades det i stor stil at skrabe havbunden for muslinger med tunge metalrammer og stor motorkraft.
Det er faktisk dybt kritisabelt, at muslingeskrab stadig er tilladt, ikke kun i de beskyttede havområder, men helt generelt siger Morten Rosenvold Villadsen, havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mere om fiskeri med bundtrawl
Den hårdhændede fiskemetode dræber nemlig bunddyr, udjævner alle strukturer, fjerner sten og skaller og ødelægger de marine levesteder og alle de bundlevende dyr. Ligesom det hvirvler næringsstoffer op, som skaber iltsvind.
– Fjordene er i forvejen overbelastede af næringsstoffer og iltsvind, og fiskene er væk mange steder. Muslingeskrab gør kun problemerne værre, og det er på høje tide, at man udfaser det helt, siger Morten Rosenvold Villadsen.
Se i videoen hvordan det ser ud, når muslingeskrab ødelægger havbunden.
Fiskeri løsner næringsstoffer og ødelægger bundliv
Muslingeskrab sker i dag primært i Isefjorden, Limfjorden og langs Jyllands østkyst. Mange af de havområder er i forvejen hårdt ramt af kvælstofudledningen fra landbruget, som giver algeopblomstring, uklart vand og iltsvind.
Iltsvindet kommer hvert år tidligere og kraftigere og er skyld i, at både fisk og bunddyr dør, ligesom ålegræsengene forsvinder.
Læs også: Fedtemøget er kommet hurtigere end normalt
Og muslingeskrabet gør altså ondt værre. Ikke kun når metalrammerne ødelægger alt på deres vej – men også når fiskeriet løsner op for de næringsstoffer, der ligger lejret i havbunden men som nu spredes op i hele vandsøjlen sammen med sedimenteret, mudder og lerpartikler, der spredes over store områder, skaber dårlig sigt og dækker alt.
Fjerner naturlige gode filtre
Samtidig fjernes de muslinger, der kunne have renset vandet. Muslinger er såkaldte “filtratorer” og de spiser simpelthen ved at suge vand ind og puste det ud igen. En blåmusling kan filtrere 80 liter havvand i døgnet og på den måde fungerer alle muslinger som en form for naturlige filtre, der renser vand for alger, smådyr og altså hjælper havet.
– Et muslingeskrab er en voldsom forstyrrelse, der ikke tåler sammenligning med hverken stormvejr, strøm eller store bølger og hvis vi skal have livet tilbage i fjordene så skal vi stoppe alle former for skrab og bundtrawl, siger Morten Rosenvold Villadsen.
- Vi gør det modsatte af, hvad der ville hjælpe havet, når vi slæber tunge redskaber gennem havbunden. Det betyder helt enkelt, at fjorden får sværere ved at komme tilbage til en situation, hvor vi har lækkert klart badevand, ålegræs ud til mange meters dybde, masser af fladfisk, torsk, ålekvabber og muslinger og deraf flere fugle, bedre lystfiskeri og attraktive badeture - uanset hvad vi så ellers gør af gode ting, siger Morten Rosenvold Villadsen.
Krav om skærpet beskyttelse af fjordene
Danmarks Naturfredningsforening, beboere langs de pågældende kyster og flere kommuner foreslår nu et forbud mod muslingeskrab.
Regeringen har allerede varslet delvise forbud, f.eks. i visse beskyttede havområder i Limfjorden.
Læs også: Regeringen vil udfase bundfiskeri i 37 beskyttede havområder
Men man bør gå længere og stoppe fiskeriet totalt, mener DN.
– Det er på tide at lade havet få en ærlig chance. Muslinger og østers kan i stedet dyrkes på liner eller indsamles skånsomt som det allerede ses andre steder. På den måde kan muslingerne stadig rense havet, mens resten af havbunden kan få ro. Fra nord til syd bør regeringen stoppe al muslingeskrab så havnaturen kan få en chance, de skånsomme metoder kan vinde frem og havbunden igen kan få livet tilbage, siger Morten Rosenvold Villadsen.